Min datter gik også ti talepædagog en overgang.
En af de ting vi selv kunne arbejde med var mundmotorikken.

Er det noget i har prøvet?

Fx puste fjerbolde, sæbebobler, suge i sugerør, tygge gulerødder osv.

Det kommer jo an på, hvad der er årsagen til de sproglige problemer.

Har du ikke selv talt med talepædagogen?

Hvis det er mundmotorikken, så nytter det jo intet at træne bevidstheden om hvad tingene hedder - så er det musklerne der skal styrkes, som Isblomst skriver

Forstår godt, at det går dig på, men tænker også, at det er meget tidligt at det bliver gjort til et stort problem. Jeg synes, jeg har mødt rigtig mange drenge, som stort set intet sprog havde i den alder...

En lille opmuntringshistorie kunne være min kærestes nevø, som nærmest ikke havde noget sprog op til 4-5 års alderen. Det er selvfølgelig ikke normalt og han var også meget frustreret over det. Men i dag, som 8-årig, har han altså et helt alderssvarende sprog.

Jeg sidder og tænker, om det kunne være en ide at tage fokus lidt VÆK fra det med at tale? Nu er jeg jo ikke professionel, men jeg tænker, at det da må være hårdt for den lille dreng, at der er SÅ meget fokus på noget, som han har så svært ved. Hvis han har haft væske på ørerne i længere tid, kan det jo godt være, han bare er lidt forsinket på det område. Og at tiden i sig selv vil gøre en stor del af arbejdet?

Jeg er enig med de to andre.

Prøv at lave noget mundstimulering med ham, fx sæbebobler, puste på fjer så de flyver, tygge karameller (hvis han må få det), lave bobler i mælk med et sugerør, smøre nutella rundt om munden og så skal han slikke det af med tungen osv.

Nu skriver du at han går i dagpleje.
Hvor gamle er de andre børn der går der?
Jeg ville i hvert fald sikre mig at han også blive udfordret sprogligt af andre børn.

Men synes det lyder lidt tidligt med en talepædagog, sproget kan jo sagtens nå at komme endnu, han er kun 2 år gammel

Oprindeligt indlæg af Is-blomst

Min datter gik også ti talepædagog en overgang.
En af de ting vi selv kunne arbejde med var mundmotorikken.

Er det noget i har prøvet?

Fx puste fjerbolde, sæbebobler, suge i sugerør, tygge gulerødder osv.

Hov, ja det glemte jeg at nævne - vi har trænet mundmotorikken dagligt i ca. 6 måneder. Dog har vi generelt svært ved at få ham til at spise ting, der skal tygges ret meget. Han vil helst have kogte grøntsager og udelukkende farskød Så det kan godt være at jeg skal sætte lidt ind på maden

Oprindeligt indlæg af Lille_Vusel

Det kommer jo an på, hvad der er årsagen til de sproglige problemer.

Har du ikke selv talt med talepædagogen?

Hvis det er mundmotorikken, så nytter det jo intet at træne bevidstheden om hvad tingene hedder - så er det musklerne der skal styrkes, som Isblomst skriver

Nej, desværre ikke. Talepædagogen ville udelukkende tale med dagplejemor - ihvertfald indtil videre. Lige pt. er der vist ingen, der har nogen anelse om, hvad årsagen til problemerne er. Lige nu gætter jeg egentlig mest på at det er mundmotorikken. Det har jeg dog vendt med dagplejemor, som mener at det er forståelsen. Talepædagogen mener vist ligesom dp at det er forståelsen. Det synes jeg bare ikke giver nogen mening, når han fint forstår hvad jeg siger til ham.

Hvis jeg eksempelvis står indenfor med ham og siger: " Hov Bøf, dine bukser ligger da ude på rutchebanen - kan du gå ud og hente dem til mig", så går han ud og henter dem.

Vi har prøvet nøjagtig det samme med vores den ældste. Talepædagogen ville ikke arbejde med ham, før han blev 4. Han gik til talepædagog i et par år, og talte ikke 100% rent før han var 5-6 år, og selv der, var han svær at forstå for folk, der ikke kendte ham. Han ville også rigtig gerne og talte et volapyk-sprog i lang tid. En overgang stammede han også ret kraftigt. Men alt det gik i sig selv igen og nu er han en skøn, velformuleret og MEGET talende 11-årig.

Oprindeligt indlæg af atacama

Forstår godt, at det går dig på, men tænker også, at det er meget tidligt at det bliver gjort til et stort problem. Jeg synes, jeg har mødt rigtig mange drenge, som stort set intet sprog havde i den alder...

En lille opmuntringshistorie kunne være min kærestes nevø, som nærmest ikke havde noget sprog op til 4-5 års alderen. Det er selvfølgelig ikke normalt og han var også meget frustreret over det. Men i dag, som 8-årig, har han altså et helt alderssvarende sprog.

Jeg sidder og tænker, om det kunne være en ide at tage fokus lidt VÆK fra det med at tale? Nu er jeg jo ikke professionel, men jeg tænker, at det da må være hårdt for den lille dreng, at der er SÅ meget fokus på noget, som han har så svært ved. Hvis han har haft væske på ørerne i længere tid, kan det jo godt være, han bare er lidt forsinket på det område. Og at tiden i sig selv vil gøre en stor del af arbejdet?

Mange tak for den opmuntrende historie - de varmer jo altid Og ja, du har helt ret - det er blevet gjort til et enormt problem og har været det siden han var godt 1½ år, tror jeg. Grunden til at det er blevet så stort et problem er, at han selv bliver så ked af det. Vi har i en lang periode haft problemer med, at han græd og slog hver gang han ikke kunne gøre sig forståelig - desværre var det ikke kun os forældre han slog, men også andre børn, når han ikke kunne forklare dem, at det var hans tur til at køre med brandbilen - eller hvad det nu var han ville.
Dine overvejelser omkring om der er for meget fokus på det, har jeg også haft og har dem stadig. For det er meget tid vi bruger på noget som er rigtig svært for ham. Men jeg ved det ikke rigtigt...Han hygger sig med det vi laver og ellers går han jo bare - og går i gang med at lave noget andet (han får naturligvis lov til at lave det han vil) Hvis jeg er i tvivl om han gider at lave alle de sprogting en dag, tager jeg sommetider bare mappen og reklamerne frem og begynder at klippe lidt ud, og så kommer han selv og vil gerne være med. Så jeg tror ikke at han som sådan føler det som et pres. Men det er helt sikkert med i mine overvejelser, for sådan skal det bestemt ikke være.

Oprindeligt indlæg af Miss_Guldager

Jeg er enig med de to andre.

Prøv at lave noget mundstimulering med ham, fx sæbebobler, puste på fjer så de flyver, tygge karameller (hvis han må få det), lave bobler i mælk med et sugerør, smøre nutella rundt om munden og så skal han slikke det af med tungen osv.

Nu skriver du at han går i dagpleje.
Hvor gamle er de andre børn der går der?
Jeg ville i hvert fald sikre mig at han også blive udfordret sprogligt af andre børn.

Men synes det lyder lidt tidligt med en talepædagog, sproget kan jo sagtens nå at komme endnu, han er kun 2 år gammel

Ærligt, så gjorde al snakken om talepædagog heller ikke mine bekymringer mindre - især fordi jeg godt ved, at der ikke rigtigt er noget at gøre før de er omkring 3-4 (tror faktisk at de fleste siger 4 år) og bøffen var under 2 år, da det første gang kom på tale. Jeg syntes, at det pludseligt føles meget alvorligt, når alle vil sende en 2-årig til talepædagog.

Han er heldigvis heldig med dem han går i dagpleje med. Han går i dagpleje med en dreng, som er 2 måneder ældre end bøffen selv og han taler flydende. Jeg har aldrig oplevet et barn tale så godt så tidligt. Han kunne inden han blev 1 år sige ord som: elefanter, campingvogn, papgøje mv. og havde helt styr på ental, flertal, nutid, datid mv. I dag fortæller han hvad han har lavet i sommerferien og hvor han skal på efterårsferie, hvor mange uger der er til den, at de skal til Italien, hvad de skal se i Italien og hvordan det italienske flag ser ud....Jeg er meget imponeret Derudover går der en pige som er født samme måned som bøffen og hun taler hvad der er normalt for en 2-årig