Først lige

Øv hvor lyder det hårdt!

For mig lyder det altså bestemt ikke som om der er noget galt med din søn,men jeg tænker ikke at du kan bruge det til så meget at det nok går over

Det første jeg tænker er, at I har brug for en pause, og til at få ladet op.
Har I nogle bedsteforældre/andet familie/gode venner/dp-mor/whatever, som ville have lyst til at passe ham en nat eller to? Så I kunne sove, se film, spise take-away, sove mere og bare lige få ladet lidt op?

Mange af de ting du nævner, lyder som noget som ville kunne ændres hvis man "tog kampen op", men der er ingen mennesker som orker at kæmpe når de er helt nedkørte

Så FØRST: Blive aflastet og kom ovenpå igen!!

SÅ: Læs evt. bogen "sov igennem uden gråd" - den virkede herhjemme på vores søn, som opførte sig præcis som din

Stakkels dig! Har ikke så mange kloge ord, udover at jeg tror, det er 100 % normalt, sådan som du har det. Nogen vil måske være uenige, men MIN vurdering er altså, at søvnproblemer er det mest udmattende og tærrende man overhovedet kan komme ud for i babytiden. Det er SÅ hårdt.

Jeg har, som du måske ved, selv haft et rigtigt dårligt sovende barn, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg var smådeprimeret indtil hun blev omkring 2 år. Fordi man bliver så udmattet, at man der intet overskud er og dermed forsvinder det meste sjove og glædelige også ud af ens liv. Lige nu står jeg så med barn nr. 2 og er ved at lande samme sted, som du beskriver.

Det eneste jeg kan sige er, at det BLIVER bedre, og at man bare må acceptere at være i en undtagelsestilstand, sålænge det varer. Både humærmæssigt, arbejdsmæssigt og parforholdsmæssigt. Selvom det er SÅ svært bare at finde sig i...

Jeg synes, det er svært ud fra dit indlæg at give præcise råd i forhold til hans søvn. Kan du skrive lidt mere om, hvordan hans søvn har udviklet sig over tid? Får han stadig bryst eller flaske? Hvor længe har han gået i DP? Hvad gør I for at få ham til at sove, når han vågner om natten?

Han fylder 1 år i slutningen af september.

Han bliver stadig ammet. Jeg ammede ham fuldt til 5 mdr, hvor han begyndte at få fast føde.

Om natten tilbyder vi ham først vand, og min mand har nogle gange held til at få lagt ham ned og sove igen. Ellers tager vi ham op og vugger ham i søvn, og lægger ham i seng igen.

Han har gået i dp siden starten af august. Han er afsted fra ca. 7.30 - 14.30/15tiden.

Han spiser stort set alt og har en god appetit. Han har fin motorik, drikker af sugrør og spiser selv med ske.

Hej med dig

Øv hvor jeg føler med dig.. Jeg kender det selv. Min datter havde kolik de første 4 mdr og vi prøvede også zoneterapi. Jeg tænkte hele tiden at det ville blive bedre med tiden, da hun var 12 mdr fik vi tjekket ørene og der var intet galt. Hun vågnede 5-6 gange hver nat og jeg var godt brugt da jeg også var begyndt på arbejde. Hun har også altid været rigtig svær at falde i søvn. Hun har heller aldrig været et sovebarn, nogle gange tænkte jeg ligesom dig, hvad er det jeg har rodet mig ud i og skulle måske aldrig fået et barn. Nu er hun 21 mdr og har ikke en eneste nat sovet igennem. På en normalt nat vågner hun ca. 4-5 gange og hvis det er en lorte nat kan vi have op til 10-12 gange. I hele sidste uge vågnede hunj 10-12 gange om natten og var ikke syg eller noget. Jeg kan bande på det er hårdt. Nu har jeg gjort op med med selv at ikke sætte min forhåbninger højt oppe og acceptere at det bare er sådan hun sover.
Jeg vil råde jer til at tage imod al den hjælp i kan få til pasning, rengøring osv. En dag i den her uge sov min mor hjemme hos os hvor hun havde hende om natten og jeg sov på et andet værelse. vi har nu også rengøringshjælp en gang om ugen og har haft det siden hun blev født. Jeg synes selv jeg også har haft det ekstrem hårdt med hende, da manden her arbejder om natten og sover om dagen, så jeg synes det er lidt som at være enlig mor. Nu prøver jeg at tænke positivt og tænker en eller anden dag bliver det bedre, selv om det kan være svært at tænke positivt.

Der er en grund til at man berøver folk for søvn når man torturerer dem, det er fordi man bliver skingrende sindsyg og villig til hvad som helst, bare man får lov til at sove.

Min knægt sov også dårligt ... og jeg kan huske at stå ude på badeværelset og tænke "NU forstår jeg hvad der sker for mødre der kommer til at putte deres unger i tørretumbleren" ...

Jeg har ingen gyldne råd til at få ham til at sove - men hvis det er muligt, så få noget aflastning som em1986 siger ... og hvis ikke det er muligt - så aflast hinanden ... sørg for at få to dage, sammenhængende hvor en af jer står for natteroderiet, og den anden får lov til at sove (så langt væk fra barnet som muligt, så man ikke vækkes) ... det er ufatteligt hvad to døgn med sammenhængende søvn kan gøre ved ens overskud.

Der er i hvert fald intet, der lyder som om, at han skulle fejle noget som helst. Udover diagnosen: soveskovl! Jeg har selv haft én, men det har heldigvis bedret sig meget nu, hvor han nærmer sig de to.

Det lyder som om, I har rendt fra Herodes til Pilatus for at finde ud af, hvad den dårlige søvn skyldes, og det er noget, der bekymrer dig meget. At holde til sådan et anti-søvnregime er hårdt nok uden også at skulle være bange for, om barnet nu fejler noget!

Så måske skulle du prøve at tro på at:
1. Han er helt normal. Hans læge vil sikkert gerne forsikre dig om det, hvis du har brug for det.
2. Det bliver bedre.

Hvis du kan si alle bekymringerne fra, så tror jeg, det bliver lettere at forholde sig til denne tid som en slags "værnepligt". Den er overstået ret snart. Og indtil da må I prøve at støtte hinanden og finde aflastning, så godt kan.

Jeg føler med jer

Jeg har også selv været der med et kolikbarn og evige opvågninger om natten. Og til sidst kunne jeg stort set ikke hænge sammen. Det lyder egentlig ikke som om at du kan gøre meget anderledes eller bedre!

Du må til gengæld være fuldstændig udmattet og stresset. Jeg var selv meget tæt på en sygemelding, og udover alle de andre gode råd i tråden synes jeg at du skal tale med din læge for at få en andens syn på hvor slemt det står til. God bedring til dig!

Oprindeligt indlæg af Depeche_Mama

Han fylder 1 år i slutningen af september.

Han bliver stadig ammet. Jeg ammede ham fuldt til 5 mdr, hvor han begyndte at få fast føde.

Om natten tilbyder vi ham først vand, og min mand har nogle gange held til at få lagt ham ned og sove igen. Ellers tager vi ham op og vugger ham i søvn, og lægger ham i seng igen.

Han har gået i dp siden starten af august. Han er afsted fra ca. 7.30 - 14.30/15tiden.

Han spiser stort set alt og har en god appetit. Han har fin motorik, drikker af sugrør og spiser selv med ske.

Nu ved jeg ikke, om I har prøvet det, men jeg tænker, at kodeordet måske KAN være, at han skal lære at sove selv. Fordi det giver ofte dårlig søvn, hvis barnet er afhængig af at blive vugget/ammet/hoppet osv. for at falde i søvn (igen). Men ja, det vil være en rigtig hård kamp at lære ham det og måske har I også prøvet det uden succes. Jeg tænker bare, at det må være dér, der skal sættes ind, hvis det skal ændre sig...

Bruger han sut?

Det lyder godt nok hårdt, og ikke spor sjovt

Der er flere ting jeg ville afprøve.

Du skriver at dp mor bruger lang tid på at få ham til at sove, og det samme gør I.
For det første ville jeg skippe formiddagsluren, hvis hun bruger lang tid på at få ham til at sove, så lyder det som om at han er ved at være klar til kun én lur.

I putter ham kl. 18, hvor lang tid går der før han sover?
Har I prøvet at putte ham senere, fx 19-19.30?

Jeg ville også gøre en indsats for at få ham til at falde i søvn uden at I er der, og uden vuggen, det hjælper ret ofte på børns søvn.