Det er da fint nok med sommer, men…
Skrevet 08. juni 2009 kl 18:38 af Adorare
når man er rødhåret, er der altså visse gener forbundet med den årstid.
¤ Det er tæt på, at man får soleksem når man ser vejrudsigten.
¤ Man ejer ikke pigment i kroppen og ligner derfor en der har væltet sig rundt i en bunke hindbær.
¤ Med mindre man har solfaktor 50 på.
¤ Så ligner man til gengæld bare en svedig klump gærdej.
Jeg har trænet min hud lidt op og kan nu opnå at få en kulør på armene, brystet og i ansigtet, som minder lidt om solbrændthed. Rød og brun. Det brune er fregnerne.
Benene har jeg opgivet. De bliver bare spættet. Men så er det jo godt, at der findes selvbruner…
Der rendte jeg bare også ind i et mindre problem.
Bag på på tuben stod der, at farven ville fremtræde efter et par timer. Det gjorde den så bare ikke på mine ben. De var stadig uhyggelig blege.
Så jeg smurte dem da bare ind igen. Og igen. Og så gik jeg i seng...
Da jeg vågnede havde jeg smukke brune ben. Det så helt naturligt ud. Hvis man er født i Uganda vel at mærke.
Vejret var ubarmhjertigt varmt og jeg skulle have ærmeløs kjole på. Smukt syn. Smukt farvespil, mellem mine arme og mine ben. Makaroni møder træstammer.
Men jeg tog af sted til det jeg nu skulle. Udendørs arrangement. Masser af mennesker. Og Mek Pek på scenen, som min søn på det tidspunkt var en stor fan af.
Efter koncerten kunne man komme op på scenen og få autografer. Og det skulle vi selvfølgelig.
Lagde godt mærke til, at der blev kigget oppe på scenen. På mine ben. Men fortrængte det. Kunne jo alligevel ikke ændre på tingenes tilstand.
Vel nede fra scenen, satte vi os på græsset for at slappe af. Og der så jeg det: Min hud er åbenbart så bleg, at ikke engang selvbruner vil hægte sig fast.
I hvert fald, så var farven begyndt at glide af. Det mindede mest af alt om løbesod.
Jeg kan meget bedre lide efterår…
¤ Det er tæt på, at man får soleksem når man ser vejrudsigten.
¤ Man ejer ikke pigment i kroppen og ligner derfor en der har væltet sig rundt i en bunke hindbær.
¤ Med mindre man har solfaktor 50 på.
¤ Så ligner man til gengæld bare en svedig klump gærdej.
Jeg har trænet min hud lidt op og kan nu opnå at få en kulør på armene, brystet og i ansigtet, som minder lidt om solbrændthed. Rød og brun. Det brune er fregnerne.
Benene har jeg opgivet. De bliver bare spættet. Men så er det jo godt, at der findes selvbruner…
Der rendte jeg bare også ind i et mindre problem.
Bag på på tuben stod der, at farven ville fremtræde efter et par timer. Det gjorde den så bare ikke på mine ben. De var stadig uhyggelig blege.
Så jeg smurte dem da bare ind igen. Og igen. Og så gik jeg i seng...
Da jeg vågnede havde jeg smukke brune ben. Det så helt naturligt ud. Hvis man er født i Uganda vel at mærke.
Vejret var ubarmhjertigt varmt og jeg skulle have ærmeløs kjole på. Smukt syn. Smukt farvespil, mellem mine arme og mine ben. Makaroni møder træstammer.
Men jeg tog af sted til det jeg nu skulle. Udendørs arrangement. Masser af mennesker. Og Mek Pek på scenen, som min søn på det tidspunkt var en stor fan af.
Efter koncerten kunne man komme op på scenen og få autografer. Og det skulle vi selvfølgelig.
Lagde godt mærke til, at der blev kigget oppe på scenen. På mine ben. Men fortrængte det. Kunne jo alligevel ikke ændre på tingenes tilstand.
Vel nede fra scenen, satte vi os på græsset for at slappe af. Og der så jeg det: Min hud er åbenbart så bleg, at ikke engang selvbruner vil hægte sig fast.
I hvert fald, så var farven begyndt at glide af. Det mindede mest af alt om løbesod.
Jeg kan meget bedre lide efterår…
Totalt antal kommentarer 5
Kommentarer
-
Skrevet 09. juni 2009 kl 09:07 af Blaine
-
Skrevet 09. juni 2009 kl 16:54 af Knirke
-
Skrevet 09. juni 2009 kl 18:12 af Adorare
-
Skrevet 09. juni 2009 kl 18:12 af Adorare
-
Skrevet 28. marts 2010 kl 17:32 af ZigoLove











