Kropsdebatten havde ganske vist sine femten minutters berømmelse et par måneder tilbage, hvor enhver blogger med respekt for sig selv (undertegnede inklusive), tog emnet op og to af de store kanoner var i landsdækkende TV, for at snakke om den ekstremt usunde holdning til kvindekroppen, som desværre er at finde over alt i disse dage.

Jeg ved ikke om eksponeringen af helbredsmæssigt uforsvarligt tynde piger er blevet større siden da, eller om jeg blot er blevet mere opmærksom, men uanset, så forholder det sig i øjeblikket således, at jeg næsten hver dag forarget må klage min nød til mandfolket eller Kamilla. Jeg har absolut intet imod slanke piger. Alle kroppe er smukke på hver sin måde. Tyk som tynd, så længe den er naturlig og sund. Jeg er bare træt af at se et ideal, som i mine øjne er ensporet, for ikke at sige dybt sygt.

Jeg er ked af, at leve i en verden, som hylder en krop som for de fleste er uopnåelig, og som ikke er sund for nogen, fordi livet altså kræver noget at stå imod med. Jeg synes det er trist, at så mange unge piger føler sig fede og forkerte, fordi medierne overbeviser dem om, at de først er smukke, når de vejer under halvtreds kilo. Jeg synes det er skræmmende, at selv plastikmannequinerne efterhånden fremstår udsultede, fordi vi lever i en verden hvor ingen skammer sig over, at udnytte andres dårlige selvværd til at sælge ting. Jeg synes det er synd for alle de, som ikke blot skal tæmme indre dæmoner, men også det grænsesøgende ideal, som ses i modeblade, på blogs og i reklamer. Jeg har flere gange i ren desperation overvejet at vinke farvel til den industri, som hylder kvinden som tøjstativ, frem for kvinden som menneske og meget mere end blot knogler. Jeg har ikke lyst til at leve en verden hvor jeg i kraft af mit køn ikke er mere end mit udseende. Et udseende som aldrig bliver godt nok. Det gør mig sur, og jeg vil ikke være med til det.

I får aldrig mine ribben at se. Ikke bare fordi jeg ikke vil bidrage til denne forstyrrede illusion af den perfekte krop, men fordi det i mine øjne ikke er noget at stræbe efter.

Ville du boykotte et firma, et blad eller en blog, som fremstillede et usundt kropsideal? Kunne du? Bør vi, som forbrugere trække en linje for hvor langt vi vil være med, ikke blot for vores egen skyld, men også for andres?