Jeg synes, det er skummelt.

Så godt som altid har jeg haft dårlige tanker om mig selv. Jeg forbinder det ikke nødvendigvis med et lavt selvværd, at jeg føler mig underlegen - nok nærmere, at jeg er temmelig usikker. Der er en forskel. Jeg synes så aldeles, at jeg er lige så meget værd som enhver anden, men min usikkerhed - særligt pga. min uvidenhed omkring socialliv mm. - gør, at jeg har svært ved at agere blandt andre. Fordi jeg fatter dem ikke.

De gange, jeg har...

Jeg kan ikke lade være med at reflektere over min fortid. Bevares, det er ikke så mange år siden jeg sidst blev mobbet, jeg var vel omkring 18 år, før jeg endelig kom væk fra det. Jeg er 21 år i skrivende stund.

Så selvfølgelig sidder det stadig i mig. Dag ud, dag ind, intet andet end chikane, grove tilnærmelser, ødelæggelse af mine ting, slag og spark, spyt, skub, blev jordet på cykel så jeg fik den ene hjernerystelse efter den anden, direkte udelukkelse af klassen så jeg kunne...

Jeg har tit fået at vide, at livet kun er godt, hvis man er omgivet af sine nærmeste.

Men... sæt nu hvis ens nærmeste er sådan nogle, der ikke yder andet en kritik, irettesættelser, 'drillende' kommentarer og andre ikke-særlig-skønne bemærkninger?

Jeg begynder ellers at fatte betydningen. Mit liv er urokkelig, hvis jeg ikke kommer ud i verden og får mig nogle bekendtskaber. Livet er ikke ligefrem godt, hvis man dag ud og dag ind kun har sig selv, omend den da er meget...

Kender I det?
Hvor man sidder alene ved sit bord, hovedet hvilende på hånden, men albuen borende ned i den hårde bordflade og man tænker "Hvad skal jeg nu?".

Sådan har det været temmelig længe. Ikke kun om, hvad jeg skal i næste øjeblik, men også hvad jeg skal gøre med mit liv.

Jeps, mit indlæg af én af den slags.

Lige siden jeg afsluttede mit HF i sommers og flyttede hjem til de gamle igen, hvilket jeg ufattelig naivt troede kun var...

Åh, hvor jeg hader, HADER, HADER at have disse perioder - PMS-urelateret - hvor jeg har ulideligt ondt af mig selv.

Især fordi jeg så får endnu mere ondt af mig selv, fordi jeg ikke giver mig selv en chance for at stoppe op og sige "Æv" og åååhhh livet er da også så uretfærdigt, fordi jeg er sådan et komplekst menneske og andre har det såååååå meget nemmere og de aner ikke, hvad jeg dagligt skal kæmpe med og og og... Kæft, jeg ku' ørle over de tanker. Især når det er tanker...