Fra nyhederne på tv2.dk:
Jeg må sige, at jeg er helt enig med Ministeriet i denne sag. Der ser desværre ud til at være en stigende tendens hos nybagte forældre til at skulle vælge helt særegne, unikke og til tider direkte mærkelige navne til deres børn. Mange ser deres nyfødte som helt unikke og superdejlige (

), og de mener derfor også, at børnene skal have et helt unikt, særegent og uforligneligt navn, som kan matche deres unikke status i dette univers (

)
Måske der er nogen herinde, der kan besvare alle disse spørgsmål? Hvorfor har mange forældre denne tendens til at finde på mærkværdige og alternative/sjældne navne til deres børn? Hvorfor er det pludselig negativt, hvis man har et almindeligt navn? Er det virkelig puha at være en del af en mængde? Skal alle være unikke og superegoister? Og tænker man overhovedet på barnets tarv når man navngiver det? Som jeg ser det er et navn en stor gave fra forældre til børn... men det kan også være en evig forbandelse, hvis man ikke tænker sig om og ser lidt ud i fremtiden.
Hvem i alverden kan finde på at kalde sit barn for Cirkel, Lykkez, Bandito eller Bimme, som er blandt de nye afviste navne? Det kan godt være at forældrene ikke umiddelbart kan se drillemulighederne, men det kan andre børn... og det bliver udnyttet. Hvad rimer f.eks. på Janus?

Et ekstremt sødt og dejligt navn, men som en knægt vil skulle høre meget for de første 15-20 år af sit liv.
Et lille surt opstød herfra over tendensen til altid at skulle afvige fra normen, uanset omkostningerne for andre... selv hvis det er vores egne børn
