Jeg sidder også bare med sådan en angst at han godt kunne finde på at sige at han vil have børnene på fuldtid - for det tror jeg egentlig gerne han ville, for som jeg nævnte før er ingen af os bygget til at kunne nøjes med at se vores børn hver 10. dag.. Og hvad så?! Så har vi ligepludselig en grim slåskamp om dem.. For helvede.. Men det er nok også at male fanden på væggen, men jeg ved også, at hvis han er tilpas kold i røven når hammeren falder og jeg konfronterer ham, så tror jeg godt han kunne finde på at ville det.

Jeg taler med ham i morgen, når ungerne er puttet.

Oprindeligt indlæg af DPNO1000

Jeg vil for alt i verden give mine børn en tryg og god opvækst.. så at kaste dem med ned i et sort hul af skilsmisse, det gør ondt i maven at tænke på det.

Man kan godt have en god opvækst selvom man er skilsmissebarn. Det er da ikke på nogen måde sjovt, men det er ikke dét, der skal holde dig i et forhold, som du ikke trives i.

Jeg ville nok starte med at sige fra overfor den måde, du beskriver, at han behandler børnene på. Det skal ikke gå ud over dem, at han ikke har overskud eller trives.

Dernæst ville jeg nok tage en ærlig snak om, hvad du og han vil - og er der noget at bygge på, så evt. gå i parterapi. Måske det kan give noget godt og ellers kan det måske give nogle redskaber til at være gode forældre for børnene på trods af skilsmisse.

Oprindeligt indlæg af DPNO1000

Jeg sidder også bare med sådan en angst at han godt kunne finde på at sige at han vil have børnene på fuldtid - for det tror jeg egentlig gerne han ville, for som jeg nævnte før er ingen af os bygget til at kunne nøjes med at se vores børn hver 10. dag.. Og hvad så?! Så har vi ligepludselig en grim slåskamp om dem.. For helvede.. Men det er nok også at male fanden på væggen, men jeg ved også, at hvis han er tilpas kold i røven når hammeren falder og jeg konfronterer ham, så tror jeg godt han kunne finde på at ville det.

Jeg taler med ham i morgen, når ungerne er puttet.

I kunne måske osse finde et kompromis omkring børnene. Det er jo som udgangspunkt kun positivt, hvis faderen også gerne vil være tilstede i deres liv.

Umiddelbart, så tror jeg, at I skal fokusere på Jeres forhold - og hvad I vil med det eller måske ikke vil. Alt det andet må komme i anden række. Det vigtige er, om I har en fremtid sammen eller ej.

Øv en lortesituation TS!

Men som mange andre er inde på, så kan skilsmissebørn godt have en rigtig god barndom! Faktisk vil jeg sige, at ud fra dit indlæg er børnene ikke tjent med at have en far der råber af dem når de spørger om han kommer ned til morgenkaffe, det gør både dem og dig ked af det!

Men jeg tror ikke der er nogen anden vej end at konfrontere ham. Evt få ungerne passet så der er lidt mere frie rammer omkring jer.
Og jeg ved godt at det ikke er skide fedt, men lige nu går du og laver flere og flere tænkte situationer som du bruger krudt på at analysere og overveje, men det er jo unødvendigt for du ved slet ikke hvad udfaldet bliver.

Mange tanker

der er skrevet mange gode ting i tråden.
Det gør mig ondt. Flot at du vil tage den med ham i aften

Det er i hvert fald ret åbenlyst, at I to har talt alt for lidt sammen på det seneste.

Hvis I bliver enige om at kæmpe for jeres ægteskab - og det synes jeg i udgangspunktet altid, at man skylder sine børn at gøre - så vil det nok være en idé at opsøge en parterapeut, som kan give jer nogle redskaber til at snakke sammen og komme videre.

Uhhhh jeg kan godt sætte mig ind i hvor svært det er/bliver at konfrontere ham ....... når jeg har det sådan er det jo fordi jeg er "bange/nervøs" for de svar jeg får .......... og så længe det ikke er sagt, så er ligesom stadig noget som kan "forsvinde" af sig selv ---- hvis du forstår !

Men jeg ved også at jeg ville være så hurtig ude hvis jeg fandt kondomer - det er jo en ting, som er håndgribelig, noget jeg kunne tage i hånden, smide på bordet foran ham og sige : "må jeg SÅ be' om en forklaring" !
Og jeg ved godt, at jeg nu nok får et "kor" efter mig, men hvis min mand pludselig ikke kunne skide uden at have sin mobil med sig, så ville jeg ved først kommende lejlighed snuppe mobilen og låse mig selv inde ... evt. køre væk i bil med den --- og så gennemgå den fra enden til anden............ men sådan er jeg

Fik du konfronteret ham TS?

TS jeg håber ikke dine bange anelser holder vand - men det lyder som om der er noget galt. Og det lyder som om I har brug for at få snakket sammen. Og finde ud af om I ønsker at kæmpe for forholdet - eller om I er vokset fra hinanden.
Har i fået talt i weekenden?
Du får lige en masse og for det er godt nok en træls situation du/I står i