jeg ved nu ikke hvad jeg ville gøre, drengen er jo gammel nok til selv at bestemme hvad han vil. Men jeg ville nu nok tage en alvorlig snak med ham om, at han SKAL ringe uanset hvad tid på døgnet det er og du så kommer og henter ham. Han er også gammel nok til at forstå dine bekymringer, så måske du skulle snakke med ham om, at han kun besøger sin far om dagen. Drengen har jo alligevel ikke lyst til at være der når faren er fuld.

Du laver nogle konkrete aftaler med din søn. Fx at han skal ringe til dig og ikke går hjem midt om natten.

Han er så gammel, at jeg ikke kan se, hvorfor du skulle gå til kommunen - drengen er jo selv inde på, at han ikke vil på samvær, når hans far er påvirket af alkohol og så er det vel løsningen? Så må du jo bakke ham op i den beslutning. Han er gammel nok til at vælge til/fra i forhold til fravær - jeg kan ikke forestille mig, at SF vil begynde at fastsætte et samvær, som drengen er uenig i.

Oprindeligt indlæg af Rakel

Du laver nogle konkrete aftaler med din søn. Fx at han skal ringe til dig og ikke går hjem midt om natten.

Han er så gammel, at jeg ikke kan se, hvorfor du skulle gå til kommunen - drengen er jo selv inde på, at han ikke vil på samvær, når hans far er påvirket af alkohol og så er det vel løsningen? Så må du jo bakke ham op i den beslutning. Han er gammel nok til at vælge til/fra i forhold til fravær - jeg kan ikke forestille mig, at SF vil begynde at fastsætte et samvær, som drengen er uenig i.

Helt enig med Rakel. Han kan selv vælge. Men derudover kunne det måske være godt for din søn at snakke med andre børn, der har forældre, der er alkoholikere. Du kan evt. kigge lidt her: tuba.dk Det kan også give en bedre forståelse af, at det er okay at sige fra, overfor forældre, når de overskrider ens grænser. Det er i hvert fald noget, som han skal bakkes op i, at det er okay at sige fra, og at det ikke er hans ansvar, at hans far vælger, som han gør. Børn vil ofte gerne redde deres forældre, og det kan være virkeligt hårdt for dem at sige fra i en ung alder - også selvom der er tale om grelle eksempler. Derfor er det vigtigt at han støttes i sit fravalg, når han vælger fra.

Det kan være guld værd for drengene at snakke med andre, der har oplevet det samme. Især i den alder betyder det meget, at man kan identificere sig med andre, og ikke går rundt og føler, at der ikke rigtigt er andre, der bokser med lignende oplevelser.

Jeg ville simpelthen nægte samvær - uanset hvad barnet måtte mene, fordi barnet ikke er i stand til at vide de bagvedliggende grunde.

Jeg ville nægte samvær med overnatning. Samværet måtte foregå onsdag eftermiddag eller lignende istedet så. Og så ville jeg tage en meget alvorlig snak med drengen om, at han ringer uanset tidspunktet, når han har problemer - at det er ligegyldigt hvilke problemer og hvornår på døgnet. Der går sikkert heller ikke så længe, før han selv begynder at gå til fester mv. og der kan også opstå ubehagelige situationer, hvor det er vigtigt, at han ringer - og så selvom han gør det for at være sød, fordi mor skal sove

Enig med Rakel og N_L! Jeg tror ikke det nytter noget at "tvinge" noget igennem ang. samvær. Drengen er så gammel at han skal tages med på råd. Især fordi det er vigtigt at han kan betro sig til moderen her - og det tror jeg ikke at han vil føle at han kan, hvis hun begynder at nægte samvær....

Jeg kan huske at da min mor og far blev skilt for 17 år siden, der fik jeg at vide at når jeg blev 12 år, kunne jeg selv vælge hvem jeg ville bo hos, hvor meget samvær jeg ville have og om jeg overhovedt ville have samvær.. Hvis den regel stadig gælder, hvilket jeg ikke aner om den gør, så har din søn jo ret til at sige nej til samvær med overnatning f.eks..

Malika - der har aldrig været sådan en regel. Hverken før eller nu. Men mange deleforældre tror fejlagtigt, at det forholder sig sådan.

I forældremyndighedsloven, der blev ophævet i 2007, stod der:

Kapitel 6: Sagsbehandling
§ 29. Er et barn fyldt 12 år, skal der, før der træffes afgørelse i en sag om forældremyndighed eller samvær, finde en samtale sted med barnet herom. Samtalen kan dog undlades, hvis det må antages at være til skade for barnet eller uden nogen betydning for sagen.

Denne regel er væk. I stedet står der i forældreansvarsloven følgende:
§ 35. Et barn, der er fyldt 10 år, kan anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær.

Hvilket kaldes barnets initiativret. Et barn, der er fyldt 10 år, kan altså selv starte en sag i Statsforvaltningen og på den måde sikre sig at hans/hendes ønsker bliver taget op. Et 10 årigt barn eller 12 årigt, for den sags skyld, får aldrig lov at bestemme selv, men deres ønsker vil blive vurderet i forhold til barnets forhold i øvrigt. Så vidt jeg ved fra de retskendelser, jeg har læst, er der ingen, der vil tvinge et 14-årigt barn til et samvær det ikke ønsker. Enhver ved jo, at barnet selv kan forlade en forælders hjem og tage hen til den anden forælder.

Jeg tror desværre at det eneste TS kan gøre, er at støtte drengen, der er i gang med den svære proces at fravælge sin far, når denne drikker. Det lyder let for os andre, men for mig var det svært. Her er den far, man elsker dybt og så ser man ham opføre sig dumt og ubetryggende. Min far ville så aldrig tvinge mig til at være sammen med ham og aldrig sige noget ondt til mig eller om min mor. Det må være meget hårdt for din søn at blive behandlet sådan af sin far.

Din søn må selv igennem denne proces. Hvis nødvendigt kan I starte en sag i Statsforvaltningen for at prøve at få fastlagt samværet sådan at din søn selv bestemmer. Under alle omstændigheder ville jeg gøre det klart for ham at han ALTID kan ringe og blive hentet. Det kan jo være, at han gerne ville gå og tænke over tingene alene.