Der er 2 år og 12 dage mellem mine rollinger. Det var ikke helt planlagt; vi gik efter 2½-3 år, men en eller anden syntes at vi skulle have Linus, så han sneg sig igennem alt
Til at starte med var jeg enormt bange for om Rasmus ville føle sig overset fordi han jo bare var en bette en da han blev storebror, men det er gået over al forventning og de har så megen glæde af hinanden.
Jeg er også rigtig glad for, at der ikke er længere i mellem dem fordi jeg ville føle det som at blive slået hjem i Ludo at stå med en selvhjulpen nr. 1 og have vænnet sig til det og stå der igen med en nyfødt.
Dog ville jeg aldrig, aldrig, aldrig kunne have mindre end 2 år mellem mine børn. De første 18 måneder var hårde fordi Rasmus ikke forstod så meget og havde virkelig meget brug for os og på det punkt synes jeg faktisk der skete rigtig meget fra han var omkring 18-20 mdr. og til han var 2 år.

Jeg har en årgang 93, 98 og 05. Grunden til at der er gået så lang tid i mellem har primært været, at jeg synes, at det er så skide tæske hårdt med små børn, at jeg hver gang har besluttet ikke at få flere. Det har jeg lissom bare glemt, når de er blevet større. Det er nu lidt løgn. Nummer 2 er en vaskeægte sjuske smutter.

Der er en del år mellem mine børn og de har rigtig meget glæde af hinanden. Jeg havde selv en bror, der var 1½ år yngre end mig og ham var jeg totalt tosset med og delte alt i mit liv. Jeg tror måske, at det er mere rigtigt at tale om, at børn får noget forskelligt ud af deres søskende og i det spiller deres alder og personlighed ind. Jeg synes, at det er noget sludder at sige, at børn med et vist antal år mellem får noget ud af hinanden. Man behøver altså ikke at få en skid ud af en søskende, der er 3 år yngre end en selv. Det handler også om andre ting end alder. Der er 13 år mellem min den største og mindste. De har SÅ meget sammen, men det er rigtigt, at de aldrig har leget med biler sammen eller spillet fodbold

Jeg havde regnet med tre-fire års mellemrum, fordi det ville passe rigtig fint. Ikke mere end de fire år, for så ville jeg føle, at jeg blev for gammel. Og ikke mindre end tre år, for så var jeg bange for, at det ville blive for hårdt til at jeg ville kunne nyde dem hver især.

Men så gik det sådan, at er kun er 22 måneder i mellem dem. Det var hårdt, men nu hvor de er fem og syv er vi glade for, at det blev sådan. De har det helt fantastisk sammen, de leger sammen fra morgen til aften og alt er blevet meget lettere end da de var små.

Der er 2 år og 3 måneder mellem mine to.
Da jeg havde født storebror, var jeg overbevist om, at han kun skulle have søskende, hvis jeg kunne komme til at adoptere, for jeg ville bare ikke føde igen, men jeg blev alligevel skruk efter 18 måneders tid og man må sige, at lillesøster i den grad er planlagt. Og planen lykkedes.

Jeg ville helst have to år mellem dem, fordi jeg gerne ville have dem forholdsvis tæt på hinanden, men jeg ønskede ikke pseudotvillinger. Der er 3½ år mellem mig og min storebror og 7 år mellem mig og min storesøster. Den afstand var bare for stor for mig.

Jeg har hele tiden sagt der gerne må være 4 år eller (lidt) mere mellem, hvis vi skal have flere.

Grunde:
- Jeg var arbejdsløs før og efter barsel, og ville gerne have fast arbejde, helst i et stykke tid før nr to. Vil gerne have et arbejde at vende tilbage til efter barsel næste gang.
- Jeg synes det er virkelig hårdt at have et barn. At være mor. Og jeg har endda et ret nemt et af slagsen.
- Jeg vil gerne nyde ham, lille som han er.
- Næste gang jeg evt. får et barn bliver nok den sidste. Det skal ikke være alt for hurtigt overstået.

jeg vil gerne ha en mere,men her er der jo lidt flere praktiske ting der skal være på plads.

før havde jeg ikke noget imod at få børn tæt,men nu har jeg set folk på flere på meget kort tid,og nu kunne jeg ikke drømme om det.

ca 3 år er vist for fint for mig,og hellere meget langt imellem end for kort..

min mor er den ældste af 9 børn,de første 5 kom indenfor 10 år,de yngste først 20 år senere,men der er ikke meget tilfælles mellem alder og hvem der kommer godt ud af det,og jeg kender mange søskendeflokke hvor det er sådan.
så jeg regner ikke rigtig det der med at de kun kan få glæde af hinanden indenfor en vis afstand aldersmæssigt for vigtig når jeg tænker over det.

men jeg vil sige at hvis skrukheden havde bestemt så havde jeg vist haft termin for ikke så længe siden,jeg var ret forbløffet over den kom igen så hurtigt..meen med en lille baby var den nu noget nemmere at tøjle end før..

Herhjemme er der 18½ måned mellem nr. 1 og nr. 2 og 22 måneder i mellem nr. 2 og nr. 3.

Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor det blev sådan... jeg tror bare lidt at ingen af os var helt vilde med at have en lille baby og vi vidste vi gerne ville have flere børn og så tænkte vi at vi helst ville have det overstået på én gang. derudover spillede det da også ind at det (på nogle områder) var nemmest at få børnene mens jeg stadigvæk læste. En anden ting der spillede ind var også at det tog lidt tid at lave nr. 1 og så ville vi ikke vente alt for langt tid med at gå i gang med at lave nr. 2, som jo så blev lavet i 1. forsøg... Men altså... sådan kan det jo gå. Der kunne så også godt have været kortere i mellem nr. 2 og nr. 3, men det skulle lige passe ind i studiet, så vi ventede et par måneder mere inden vi gik i gang og han blev lavet i 2. forsøg. Men var vi gået i gang da vi egentlig havde lyst til det (og det så var lykkedes med det samme) så havde der nok kun været 18 måneder i mellemnr. 2 og nr. 3 også...

Nu er de 6 år, 4½ år og snart 3 år... det har været hårdt mens de har været små, fordi der har været meget praktisk arbejde med bleskift, madder der skal smøres, tøj der skal af og på osv., men nu er der jo flere og flere ting de kan klare selv og det har helt sikkert lettet rigtig meget...

Jeg synes det er dejligt at de alle 3 kan lege sammen på kryds og tværs nu og dejligt at de gider nogenlunde de samme ting når vi feks. er i Fårp Sommerland som vi var i sommerferien. Det er for det meste nemt at finde en middelvej som alle 3 gider... og nu hvor de er startet til gymnastik er det da dejlig nemt at de to små går på samme hold og den store på et hold lige før... og til næste år kan de to store så gå sammen og den lille kan gå på det andet hold. Det er det samme i forhold til pasning... der har enten var 2 i DP og 1 i BH, eller 2 i BH og 1 i DP... nu har vi så lige haft ½ år med DP, BH og SFO/skole, men lige om lidt er vi tilbage til 2 i BH og 1 i SFO/skole.

Det var en lang smøre... og konklusionen er at der egentlig ikke var nogle store dybe overvejelser bag vores valg, det var bare sådan vi valgte at gøre lige der...

Her kommer der til at være tre og et halvt år mellem børnene.
Jeg fik den første meget tidligt på uddannelsen, og ville gerne vente med nr. 2 til jeg var noget længere henne, så jeg kunne begynde at se lyset for enden af tunnellen ift til jeg konstant har eksamner. Økonomien spiller også meget ind her, da det er dyrt med to børn på en su. Altså manden er færdiguddannet, men min SU trækker stadig vores rådighedsbeløb meget ned.

Vil egentlig gerne prøve to børn med kort tid imellem, men da jeg gerne vil være færdig med min uddannelse inden jeg skal have nr. 3 kommer der igen til at gå min. 3-4 år imellem nr. 2 og 3, da jeg (forhåbentlig) er færdig med min uddannelse når nr. 2 barn er 3år.

For os har det handlet mest om vores parforhold end om en ønsket aldersforskel mellem børnene. Jeg har aldrig drømt om pseudo-tvillinger, men det der har udskudt nr. 2 er nok, at jeg i lang tid ikke har troet på, at vores parforhold kunne klare et barn mere.

Vores søn er nu 3½ år og noget mere selvhjulpent og vi har nok også indset at hverdagen og parforholdet bare ER mere presset i småbørnsfamilier. Vi vil begge gerne have et barn mere, så tiden er vist kommet til at lade det "briste eller bære"