Jeg håber på, barn nr 2 kommer når barn nr 1 er mellem tre og fire år gammel.

- Jeg/vi/vores forhold har på ingen måde haft overskuddet til at få et barn mere før nu (altså at begynde på det nu - der er jo ikke nogen på vej )
- ligesom dig ville jeg gerne virkelig have tid til at nyde vores datter inden der kom et barn mere
- jeg vil gerne have at hun er gammel nok til om ikke at "forstå" en lillebror/-søster, så i hvert fald være til at tale med om hvad der sker
- jeg ville gerne lige nå at blive mig selv, både fysisk og mentalt, inden jeg starter forfra som spædbarnsmor
Og i den anden grøft:
- jeg vil gerne have, at der ikke kommer FOR langt imellem dem, så de kan få glæde af hinanden
- hvor meget jeg end prøver at opføre mig som en teenager, så bliver jeg sjovt nok ikke yngre. Så det er ved at være tid.

Vi har 3½ år mellem vores - det er naturens valg. Ikke vores. Men det har altid fungeret godt

Der er næsten 7 år mellem mine to. I en del år regnede jeg ikke med at jeg skulle have flere og havde det fint med det.
Det ændrede sig så, og så kom nr 2.
Jeg synes det er fantastisk at der er de år i mellem dem. Min store pige er fuldstændig selvhjulpen, og det har været nemt for hende at forstå og mig at forklare, hvis jeg ikke lige har haft tid til hende.
Der er 6 år mellem min bror og jeg og vi har alle dage haft en supergodt forhold-især som voksne- og det håber jeg også for mine piger.
Allerede nu lyser den lille op når storesøster er i nærheden, og storesøster elsker at hyggeputtepjatte med bette.
Og så er jeg ikke blind for at den store kan agere barnepige lør/søn morgen, her om et par år. Det glæder jeg mig til

Vi ønskede cirka 3 år imellem (og fik det også selvom vi ikke planlagde det) af følgende grunde:
- Ikke alt for lang tid mellem dem, fordi vi gerne ville have, at de fik glæde af hinanden
- Ikke for tæt på, da vi skulle komme os over det første hårde år med nr. 1
- Ønskede at det store barn var stort nok til at forstå nogenlunde hvad der skete - samt behovsudsætte lidt
- Ikke for tæt på hinanden da min kæreste har dårlige erfaringer med at være pseudotvilling, dvs. vi ønskede en aldersforskel, hvor det var tydeligt hvem der var ældst og hvem der var yngst
- Jeg har selv haft et rigtigt godt forhold til min 3 år yngre bror..

Vi gik i gang ca da sønnen var tæt på at fylde 4 det er der mange grunde til men kan se både fordele og ulemper ved tæt og ikke tæt alders mæssigt der er jo ingen garanti søskende kan jo været meget forskellige

Vi ville gerne have ca 2,5 år imellem vores. Det lykkedes også, vi fik endda tvillinger, så vi havde 3 blebørn samtidig ( dog kun i knap 7 mdr) Det så vi slet slet ikke som et problem. Vi ønskede ikke at det blev for nemt med første barn inden vi skulle starte forfra, men vi ønskede heller ikke pseudotvillinger ( vi fik bare alm tvillinger istedet for)
Det har været hårdt med 3 børn indenfor 2,5 år. Nu hvor den ældste er 5 år og de yngste er 2,5 år er det rart at babystadiet er heelt overstået og det er blevet nemmere.
Jeg ville ikke ændre på aldersforskellen, men havde jeg vidst vi fik tvillinger, havde vi ventet et halvt år.

Der er fem år i mellem mine... det var den tid der gik i mellem jeg fik sjusket med præventinen ...

Der er 25½ mdr, ca, imellem dem - vi sigtede efter 2 år +/-

* Vi ville gerne have børn tæt på hinanden i alder - dog ikke for tæt
* Vi er ikke helt unge, ergo skulle der ikke gå fx. 5 år, før nr. 2 skulle komme
* Vi ville hellere have spædbørns/småbørns perioden "overstået", frem for at starte helt forfra
* Gav mening i forhold til mit arbejdsliv

Tja, vi sigtede efter ca 3 år - det var dér jeg havde talt mange gange nok med min læge til at jeg turde kaste mig ud i endnu en fødsel - det var en rædselsfuld oplevelse første gang. Der gik så lige 1½ år før det så blev en realitet.

Hvad der er bedst er umuligt at sige... Ungerne knus-elsker hinanden og får masser ud af at være sammen selvom der både er køns- og aldersforskel. Det var fantastisk at knægten var så stor og selvhjulpen på mange områder da jeg blev lagt ned i graviditeten med lillesøster. På den anden side, så kan jeg godt fantasere om, at lillesøster nu var ældre og mere selvhjulpen end hun er som knap 4 årig (men på den anden side så fantaserer jeg også nogle gange om at de begge er voksne og flyttet hjemmefra, så vi får mere tid til os selv )

Men jeg tror at man på mange punkter indretter sig efter det, som naturen serverer for én - og så finder man det positive i det