Jeg har ikke.
Jeg har haft min læge i flere år og jeg stoler på ham og han stoler på hvad jeg siger er korrekt. Så hvis jeg siger at jeg har plukveer eller har behov rør en sygemelding fx pga bækkenproblemer eller stress. Så tager han det alvorligt og stoler på hvad jeg siger og laver selvfølgelig en sygemelding.
Og da jeg var gravid oplevede jeg på intet tidspunkt at de var uenige.

Jeg har ikke selv været gravid endnu, men jeg kender tilgengæld en del jordemødre og jordemoderstuderende. Og som jeg skrev i den anden tråd, så trumfer en jordemoder over en praktiserende læge rent fagligt når det gælder graviditet og fødsel.

Desuden så arbejder jordemødre under egen autorisation, således at en læge ikke rangerer over dem. Forstået sådan at en hvis en læge og en jordemoder er uenige om hvad der skal ske under en fødsel f.eks. så vil jordemoderen underrette den gravide om at hun ikke står inde for lægens vurdering og behandling.

Så, jeg ville stole på jordemoderen og evt. få hende til at uddybe den bekymring hun har i journalen, for så kan lægen ikke bare affeje det.

Jeg ville så slet ikke diskuterer den slags med min jordemoder. Men derimod med min egen læge.

Det var også hos ham jeg henvendte mig da jeg i uge 19+2 havde det rigtig skidt både psykisk(vinterdepression) og fysisk (problemer med bækkenmuskulaturen). Vi blev enige om at en deltids sygemelding var den rigtige vej frem, og det blev så sat i værk. Jordemoderen har på intet tidspunkt være ind over den beslutning, ligesom jeg hvis der i fremtiden skulle være noget andet, også vil henvende mig hos egen læge i første omgang.

Nu har jeg så også rimelig stor tillid til min egen læge, som er utrolig flink og professionel. Og som overhovedet ikke tager nogen chancer med hverken mig eller baby. F.eks. så røg jeg direkte videre til enkrinologisk afd. da blodprøven i uge 8 vist at jeg havde lidt forhøjet stofskifte. Og de er meget omhyggelige med at følge op. Og var helt oppe på dupperne over mine tydelige tegn på vinterdepression, også selvom det er noget jeg har lidt af siden jeg var 16 år.

Min indtryk af jordemoderen var derimod at hende kunne jeg sgu ikke bruge til meget. Hun lirede standart fraser af om kost og motion, og lyttede egentlig ikke til hvad jeg sagde men bare slyngede standardløsninger ud. Og så blev jeg faktisk lidt småsur over at hun i en lidt nedladende tone gjorde mig opmærksom på, at nu skulle man jo ikke rende til scanning hele tiden. Det var slet ikke nødvendigt, så nu måtte jeg lige prøve at beherske mig lidt....Jeg havde været til scannning i uge 7, uge 9 og så til nakkefold. Og havde derudover ikke nogen planer om scanninger før til MD i uge 20.

^Det er også min oplevelse af de to jordemødre, jeg har haft. Jeg bad om at skifte, da jeg troede at jeg bare havde været voldsomt uheldig første gang, men nej.

De kan måle SF og tjekke hjertelyd, men ellers kunne de bare stikke mig et spørgeskema og et par pjecer.

Jeg føler mig i trygge hænder hos både min jm og læge. De har godt nok hver deres ting at være obs på, men til sammen udgør de en rigtig god kombination, så jeg hele tiden har følt, at både jeg og baby er i trygge hænder. Jeg har været så heldig, at have samme jm under begge graviditeter.

Min læge var absolut ikke kompetent, men min jordemoder var endnu mindre kompetent, og sagde indirekte til mig til første konsultation, at jeg var fed, og at jeg ville få graviditetssukkersyge og burde få en abort - det var så her jeg stod af, hun havde tydeligvis ikke læst i mine papirer, så havde hun set, at vi altså havde fået hjælp til Silas, og at det hele var i samarbejde med Skejby og generelt var hun bare sur og tvær og tog sig absolut ikke tid til at høre, hvad vi havde at sige.

Men det er jo meget individuelt.

Jeg har et rigtig godt forhold til min læge, og hun har været min læge i +10 år efterhånden. Hun kender mig så godt, så hvis jeg siger, at jeg føler, at noget er galt, så tager hun mig meget seriøst. Jeg har 100% tillid til hende.

En Jm har for mig været et nyt bekendtskab uden samme relation, som jeg har med min læge - så i mit tilfælde ville min læges ord altid vægte over en "tilfældig" JM's holdning. Men havde jeg et forholdsvis nyt forhold til min læge, som ikke havde vundet min uomtvistelige tillid, så ville jeg sikkert vægte JM over lægen når det kom til graviditet

Den lillebitte kontakt, jeg indtil videre har haft med en JM over telefonen, gjorde mig mere rolig end min læge kunne overhovedet. Hos hende følte jeg ikke, jeg blev forstået helt og hun ævlede om, hvor glad jeg vil være, når først barnet er der. Yeah right, men det er vejen derhen, jeg har problemer med. Der synes jeg, at JM var klart mere imødekommende og forstående - i al fald hende i telefonen. Skal først til en rigtig samtale mandag.

Er ikke imponeret af min læge, som jeg alligevel har haft i 18 år. Og synes hendes viden omkring hvad man må og ikke må af træning strider mod det, jeg læser på nettet - f.eks. sundhedsstyrelsen og andra fora dedikeret graviditet og motion. Ifølge hende må jeg ikke gøre noget, der ryster underlivet, dvs. ikke engang små lette hop. Jeg har læst andre steder, at det er en skrøne, at man kan provokere en abort ved at hoppe. Men ok, de gjorde det jo i Tro, Håb og Kærlighed

Så tjah, det er individuelt. Men en JM er jo trods alt en specialist på graviditet og fødsel, det er en alment praktiserende læge ikke.

Oprindeligt indlæg af Lille_Vusel

Men det er jo meget individuelt.

Jeg har et rigtig godt forhold til min læge, og hun har været min læge i +10 år efterhånden. Hun kender mig så godt, så hvis jeg siger, at jeg føler, at noget er galt, så tager hun mig meget seriøst. Jeg har 100% tillid til hende.

En Jm har for mig været et nyt bekendtskab uden samme relation, som jeg har med min læge - så i mit tilfælde ville min læges ord altid vægte over en "tilfældig" JM's holdning. Men havde jeg et forholdsvis nyt forhold til min læge, som ikke havde vundet min uomtvistelige tillid, så ville jeg sikkert vægte JM over lægen når det kom til graviditet

Det samme her

Desuden har jeg mere tillid til min læge og føler han tager mig mere alvorligt. Min JM ved jeg ikke helt hvor jeg har. Føler lidt hun nogen gange taler mig efter munden og det bryder jeg mig egentlig ikke om. Når jeg ønsker et svar, så ønsker jeg et reelt svar og ikke noget pakke-ind-måske-lala svar.