Oprindeligt indlæg af Almapalma

Hej med Jer herinde

Jeg har et af de der lidt småskøre "er det normalt" spørgsmål som jeg håber I gider at svare på

I onsdags fandt jeg ud af at jeg er gravid, efter at have taget 4 meget positive tests.

Men selvom resultatet selvfølgeligt taler for sig selv, så har jeg bare meget svært ved at tro på at den er god nok .

I går var jeg så ved lægen for at aflevere en urinprøve, få taget blodprøve osv. og sygeplejersken sagde bare tillykke som om det var det mest naturlige i verden at jeg er gravid og stillede mig en masse spørgsmål om hvor jeg vil føde osv.

Jeg tror bare slet ikke det er gået op for mig endnu at jeg er gravid og har nærmest ikke kunne tænke på andet de sidste par dage. Min kæreste er lykkelig (selvom det ikke lige var planlagt) og det er jeg selvfølgeligt også, men kan man nu være sikker på at der er "noget" derinde i maven?

Jeg skal til første lægeundersøgelse på torsdag og synes bare der er læææænge til! Jeg havde min sidste mens d. 1. januar, men jeg har ingen idé om hvor langt jeg kan være henne. Er det normalt at være lidt forvirret og skeptisk overfor de to streger, eller ville I bare være ?
Ved godt det blev et lidt forvirret indlæg men har ikke talt med andre end kæresten om det hele endnu, så kunne virkeligt godt bruge lidt tanker fra nogen der selv har været der, eller måske står i samme situation.

Tak fordi du har læst med

Jeg tror næsten ikke du møder en gravid der ikke har haft det på nøjagtig samme måde som du har... Det ER bare svært at tro på når det lykkedes
Men se om du kan tro og nyde, så du får det hele med fra start.. og så god graviditet

Oprindeligt indlæg af Almapalma

Hej med Jer herinde

Jeg har et af de der lidt småskøre "er det normalt" spørgsmål som jeg håber I gider at svare på

I onsdags fandt jeg ud af at jeg er gravid, efter at have taget 4 meget positive tests.

Men selvom resultatet selvfølgeligt taler for sig selv, så har jeg bare meget svært ved at tro på at den er god nok .

I går var jeg så ved lægen for at aflevere en urinprøve, få taget blodprøve osv. og sygeplejersken sagde bare tillykke som om det var det mest naturlige i verden at jeg er gravid og stillede mig en masse spørgsmål om hvor jeg vil føde osv.

Jeg tror bare slet ikke det er gået op for mig endnu at jeg er gravid og har nærmest ikke kunne tænke på andet de sidste par dage. Min kæreste er lykkelig (selvom det ikke lige var planlagt) og det er jeg selvfølgeligt også, men kan man nu være sikker på at der er "noget" derinde i maven?

Jeg skal til første lægeundersøgelse på torsdag og synes bare der er læææænge til! Jeg havde min sidste mens d. 1. januar, men jeg har ingen idé om hvor langt jeg kan være henne. Er det normalt at være lidt forvirret og skeptisk overfor de to streger, eller ville I bare være ?
Ved godt det blev et lidt forvirret indlæg men har ikke talt med andre end kæresten om det hele endnu, så kunne virkeligt godt bruge lidt tanker fra nogen der selv har været der, eller måske står i samme situation.

Tak fordi du har læst med

Tror det er meget normalt at være forvirret og skeptisk. Det var jeg også selv da jeg stod med de 2 streger, og vores lille dreng er endda planlagt
Selv her hvor er jeg er halvvejs, og han sparker lystig rundt i maven, så har jeg stadig svært ved at tro på det

Mht at være sikker på om der nu er noget derinde, så valgte vi at give 300 kr for en tryghedsscanning da jeg var i uge 7, og det gav noget ro. I hvert fald frem til nakkefoldsscanningen hvor nervøsiteten for om den stadig levede, kommer igen.
Men det er meget forskellige fra person til person. Nogle kan sagtens gå helt frem til nakkefoldsscanningen uden at få bekræftet om der er liv, andre tager en eller 2 scanninger inden.

Og så får du lige et tillykke, og et held og lykke med graviditeten

Ihh tak for Jeres søde svar! Det er dejligt at blive beroliget lidt og vide at man ikke er alene om at have det sådan her

Hvis du havde sidste mens den 1. januar burde du være ca. i 7. uge og du kan derfor snart købe dig til en tryghedsscanning, som gør det hele lidt mere virkeligt.

I tiden frem til babyen begynder at sparke og maven bliver stor kan det godt være meget svært at tro på, at der faktisk er noget derinde. Og som Catz skriver, så kan det selv derefter være svært.

Jeg er selv 32+1 i dag. Kæmpestor og med et meget livligt barn i maven og jeg er stadig lidt tvivlende.

I øvrigt så var jeg, selv med et planlagt barn, langtfra bare

En ting er at overveje at blive gravid, noget andet er faktisk at stå i situationen. Der har været megen panik, tvivl, bekymring og angst undervejs. Det er meget normalt og sikkert godt; det er jo en stor opgave, man tager på sig.

Tillykke i øvrigt, det glemte jeg helt i mit første indlæg.

Jeg kan også stemme med i at det er helt normalt...
Selvom jeg fik en scanning i uge 7 og så der var noget derinde turde jeg ikke tro på det...

Selv da jeg i uge 22 var ude og se på/bestille barnevogn stod jeg og tuedet fordi jeg var usikker på om vi nu os skulle købe en.
Tænk nu hvis der ikke var noget derinde, trods en godt voksende mave

Tro på det og glæd dig

Og stort tillykke med graviditeten

Tillykke med dine fine tests

Der er oprettet en terminsgruppe for os der skal føde i oktober 2012, der deler vi glæder og bekymringer, du er hjertelig velkommen

Prik, som selv er 5+2 idag...

Jeg kan sagtens følge dig og jeg er sikker på, at det er helt normalt. Jeg havde(og har tiltider stadig) svært ved, at tro på, at jeg var gravid trods positive tests og positiv blodprøve.
Selv nu hvor jeg er 24+6 har jeg tiltider stadig svært ved, at tro det.

Men tro på det og nyd det! Det er mit bedste råd Stort tillykke med graviditeten

Hej piger

Tak for Jeres søde svar! Jeg har haft en travl weekend med familiebesøg, hvor det var ret svært ikke at sige noget .
Nu glæder jeg mig bare til lægebesøg i denne uge og så vil jeg helt sikkert overveje en tryghedsscanning så det hele forhåbentligt kommer til at føles mere virkeligt. Også stort tillykke til Jer andre der har en lille spire i maven