Et vigtigt element er for mig også simpelthen ANTALLET af personer, som besvarer mit spørgsmål. Det er bare federe at få 30 personers erfaringer end at få sin mors og sin venindes. Og sundhedsplejersken (min i hvert fald) er jo ikke ligefrem noget orakel. Ofte har debatten mere styr på tingene end hun har.
Derudover kan jeg tilslutte mig de andre. Det er sjovt at diskutere med nogen, der er her for diskussionen og erfaringsudvekslingens skyld, og hvor man ikke skal tænke over, om de nu bliver sårede over, at jeg synes Emmaljunga er en pænere barnevogn end Odder, eller at en baby er for lille til at blive passet med overnatning, når den er 2 mdr gammel.
"Pedanter, forén jer! Vi har intet at tabe udover proportionssansen - og den havde vi nok ikke for meget af til at begynde med..." (Lynne Truss)