Taiki var til ringtræning i dag - langt ude på landet.

Vi tog hjemmefra 9.30 og var på stedet 12.30. Vi skulle med bus, tog og lokalbane. Undervejs sov han dejligt, men var ude at tisse da vi skiftede mellem tog og lokalbanen.

Vi var først hjemme kl. 17, selvom vi tog derfra kl. 14. Heldigvis havde han sin Mini Croozer vi brugte som en slags barnevogn, og jeg havde foret den med mange tæpper som han også blev pakket ind i, så han ikke frøs. Jeg er MEGET pylret med den slags.

Han gik faktisk ok pænt. Ikke da vi skulle løbe i cirkel, der ville han hele tiden stoppe op for at lege med den hund bagved.

Men da vi selv gik frem og tilbage, gik han meget fint med frem ved min venstre side. Da vi så skulle vende og gå tilbage igen, gad han dog ikke før han havde fået sin leverpostejshaps som han mente, at han var berettiget til. Men så snart den var i hus, gik han rigtig fint med tilbage igen.

Han stod også på udstillingsbordet uden at miste krøllen på halen, og fik tjekket tænder og "bagende".
Eneste problem var, at dem som legede dommere, var hans opdrætter + mand, som han var meget glad for at se, så han hoppede op for at slikke og hilse på dem.
Men han er slet ikke bange for det høje bord.

Han er også rigtig god til "på plads" og "stå", og alt i alt var det en super første gang. Især når man overvejer, at han ikke engang er begyndt på hvalpe-skolen endnu.


Han mødte også sin kuld-bror - som han mulede!! Men efter lidt vild leg, faldt broren dog ind i "rytmen" og gav igen, hvilket nok er meget godt, så Taiki også lærer lidt af det.

- Folk var enige om, at det var tydeligt at Taiki var alfa-leder, men hans bror lod sig nu ikke kue så det var godt nok.
Jeg har selv gået med tanker omkring, at Taiki er ret dominerende; ikke over for os, men jeg syntes da godt nok at vi har måtte køre en streng, konsekvent linje uden nogen svinkeærinder fordi han så "snød" os, så det at få en forklaring var sgu meget rart, for jeg havde egentlig tænkt over det uden at skænke en tanke, at Taiki måske bare ER meget viljefast og dominerende af natur -- selvom jeg har set det over for andre hunde.

Heldigvis er det ikke negativt på nogen måde endnu, men jeg er måske endnu mere end før OBS på hans socialisering med andre (han)hunde, for jeg orker ikke at det skal blive et stort problem senere når han bliver teenager og/eller voksen. Der skal da nok komme noget, det gør der ofte når de bliver kønsmodne, men jeg vil ikke have hysteri.


Og rart at opleve, at vores konsekvente, strenge men kærlige håndtering af ham, har båret frugt og er den rigtige. Vi sværger jo til Irene Jarnved og "Tilladelse indtil forbud", men omvendt så kræver vi at han altid hører vores "Nej" - og det gør han.



Nå, ikke mere for nu.


Taiki sover dejligt foran den tændte brændeovn, efter at have ordnet de sidste leverpostejshapser. Sikke en dag, men hvor klarede han det bare flot og hvor er han bare dejlig, en bøllemis - men dejlig.