Jeg ville have elsket denne her tråd i de forgangne måneder, men jeg har fået job nu, og søger derfor ikke mere.

Jeg tror det ville være en ide, hvis man også skrev lidt mere uddybende om, hvad for en type jobs man søger, for der er jo stor forskel på, hvor svært det er at få job som det ene og det andet. Og jeg tror heller ikke, der er mange, der får at vide til selve samtalen at de har fået jobbet til den type jobs, som jeg har søgt, til selve samtalen, som man jo også læser om herinde.

Det der gør jobsøgning til sådan et ensomt og trist erhverv er i mine ønje, at vi sjældent udveksler erfaring om vores nedture på jobmarkedet, fordi det føles som et personligt nederlag, som man måske prøver at glemme efterfølgende.

Jeg er desværre ikke så glemsom af natur

Held og lykke med det.

Oprindeligt indlæg af TomKah

Jeg ville have elsket denne her tråd i de forgangne måneder, men jeg har fået job nu, og søger derfor ikke mere.

Jeg tror det ville være en ide, hvis man også skrev lidt mere uddybende om, hvad for en type jobs man søger, for der er jo stor forskel på, hvor svært det er at få job som det ene og det andet. Og jeg tror heller ikke, der er mange, der får at vide til selve samtalen at de har fået jobbet til den type jobs, som jeg har søgt, til selve samtalen, som man jo også læser om herinde.

Det der gør jobsøgning til sådan et ensomt og trist erhverv er i mine ønje, at vi sjældent udveksler erfaring om vores nedture på jobmarkedet, fordi det føles som et personligt nederlag, som man måske prøver at glemme efterfølgende.

Jeg er desværre ikke så glemsom af natur

Held og lykke med det.

Tillykke med at du har fået job. Kunne da godt have brugt dine input i tråden, men det er meget bedre, at du ikke har grund til at være her.

Jeg havde vist forestillet mig, at det var en tråd for alle, uanset erhverv, men korrekt, det kan være godt at skrive, hvad der søges efter og hvilke brancher. Bare det så ikke afholder nogen fra skrive, fordi de tror, det kun er for f.eks. kontorfolk. Alle skal være velkomne, om det så er rengøring, kontorassistenter, ingeniører eller direktører. Rent følelsemæssigt er der jo ikke den store forskel på os.

Ja, det er nemlig rigtigt det med nederlagene. Åndssvagt egentlig, for vi ved jo godt med vores fornuft, at vi slet ikke er ene om at opleve det. Men det kan være svært at se i øjnene, når det går skidt, og afslagene bare strømmer ind.

Jeg har også selv skiftende humør og optimisme omkring det. Især fordi jeg lige har fundet ud af, at jeg kun vil få 3 ugers dagpenge for april, da jeg er kommet "skævt" ind i perioden. Det er lidt af en nedtur rent økonomisk, når jeg i forvejen går adskillige tusinde ned pr. md. - for ikke at sige, at det sætter et ekstra pres på for at finde et job. Men ok, må betragte det som en ekstra motivationsfaktor.

Men tak, og selv held og lykke.

Denne tråd er jeg helt med på. Som nogle måske har læst i min anden tråd, er jeg arbedssøgende (som det jo så flot hedder *s*) akademiker. Jeg søger job inden for kommunikation og marketing - primært i Nordjylland, og det er ikke det fedeste sted....

Har sendt ca. 20 ansøgninger i løbet af de sidste tre måneder, og det lyder måske ikke af så meget. Men hold op hvor har jeg været træt af processen. Jeg startede på kursus den 12/2, men indtil da skulle jeg godt nok hive mig selv gevaldigt op til at søge job. Den kroniske dårlige samvittighed fra studietiden kom pludselig tilbage, og jeg brugte rigtig meget energi på, at banke mig selv med alt det jeg 'burde'.

Det er altså en mega dårlig taktik!!! Siden jeg startede på kursus er energien kommet tilbage igen. Bare det at ha noget at stå op til, og føle at jeg kommer videre.

Siden da er det da pludselig også lysnet gevaldigt. Jeg har nu en praktikplads på plads i forbindelse med kursus, og der er måske mulighed for job bagefter. Derudover var jeg til min første samtale i sidste uge, og går lige pt og venter på svar. Og for at det ikke skal være nok, er jeg faktisk indkaldt til endnu en samtale i morgen...

Det er helt vildt - og jeg glæder mig rigtig meget. Dejligt når der pludselig sker noget,og at jeg endelig har fundet den stil i mine ansøgninger, der brænder igennem.

Held og lykke til jer alle ;-)

må man være med når man sidder i skolepraktik og leder efter en rigtig elevplads ???

det gør jeg nemlig og nu har igen sendt et par ansøgninger også sidder man der med en tom fornemmelse og håber på at det giver gevinst

Oprindeligt indlæg af MyPrincess78

Denne tråd er jeg helt med på. Som nogle måske har læst i min anden tråd, er jeg arbedssøgende (som det jo så flot hedder *s*) akademiker. Jeg søger job inden for kommunikation og marketing - primært i Nordjylland, og det er ikke det fedeste sted....

Har sendt ca. 20 ansøgninger i løbet af de sidste tre måneder, og det lyder måske ikke af så meget. Men hold op hvor har jeg været træt af processen. Jeg startede på kursus den 12/2, men indtil da skulle jeg godt nok hive mig selv gevaldigt op til at søge job. Den kroniske dårlige samvittighed fra studietiden kom pludselig tilbage, og jeg brugte rigtig meget energi på, at banke mig selv med alt det jeg 'burde'.



Det er altså en mega dårlig taktik!!! Siden jeg startede på kursus er energien kommet tilbage igen. Bare det at ha noget at stå op til, og føle at jeg kommer videre.

Siden da er det da pludselig også lysnet gevaldigt. Jeg har nu en praktikplads på plads i forbindelse med kursus, og der er måske mulighed for job bagefter. Derudover var jeg til min første samtale i sidste uge, og går lige pt og venter på svar. Og for at det ikke skal være nok, er jeg faktisk indkaldt til endnu en samtale i morgen...

Det er helt vildt - og jeg glæder mig rigtig meget. Dejligt når der pludselig sker noget,og at jeg endelig har fundet den stil i mine ansøgninger, der brænder igennem.

Held og lykke til jer alle ;-)

Hej MyPrincess78 (må jeg kalde dig My? ) Velkommen til tråden.

Ih, hvor jeg kender det med den dårlige samvittighed. Og hvor herligt det er, når man slipper fri for dens åg og kommer i gang (hvilken en der så kommer først). Den er så forstærkende og kan ødelægge enormt meget. Ikke nok med man har svært ved at komme i gang hver morgen (for hvad nytter det? og det når jeg nok i morgen), man skal også slås med samvittigheden senere på dagen, når den er spildt.

Det lyder bare så godt med både praktikplads og samtalerne. Jeg krydser alt, der krydses kan - uden at jeg bliver uarbejdsdygtig. Du må lige skrive herinde, hvordan det er gået løbende. At høre om andre, der har succes med noget, er nemlig også med til at bringe håb til dem, det går knap så godt for.

Lidt mere om mig:

Jeg var sidst ledig ½ år i første halvår 06 efter et kort vikariat i november/december 05, og det var lidt af en kamp. Jeg har også været på et jobsøgningskursus før det (nov. 05), som jeg forlod for det nævnte vikariat. Her var jeg endda ved at få karantæne i A-kassen, fordi vikariatet først var under 5 uger. Men jeg fik arbejdet forlænget et par dage og klarede derved skærene. Ret sindssygt, at man kan få karantæne for at forlade et JOBSØGNINGSkursus til fordel for et job.

Efter jobsøgningskurset fik jeg også mere blod på tanden, for jeg fik klarlagt nogle ting omkring mine fremtidsønsker, og hvilke slags virksomheder jeg vil passe ind i. Det har lettet jobsøgningen en del.

Samtidig fik jeg også rettet CV og ansøgninger ind, så de er mere mig, og mere personlige/målrettede. MEN, for der er jo altid et men, jeg syntes så til gengæld, at det hele kørte dødt efter vikariatet. De er gode til at få en op at køre, men har svært ved at være vedholdende for klienterne, når det tager længere tid. I hvert fald det sted, jeg var hos.

Til sidst blev jeg så gal over den manglende støtte fra jobkonsulenten og AF, og det var egentlig meget godt. For det gav mig det spark, jeg behøvede, efter jeg igen var begyndt at sumpe lidt og miste modet. Jeg blev mere intens i min søgning, og pludselig var jobbet der. Blev ansat i juni sidste år. At det så var en blandet oplevelse grundet en chef, der aldrig skulle have været leder, er en anden sag. Selve jobbet var ok og kollegerne dejlige, og at klare det/komme i gang igen gav en selvtillid, jeg ellers havde mistet gennem forskellige ledighedsperioder. Jeg har selv sagt jobbet op, da det til sidst var ved at ødelægge for meget med hans destruktive adfærd. Jeg havde foretrukket at finde noget andet først, men sådan skulle det ikke være - ikke til den pris.

Og her er jeg så nu.

Jeg har oprettet mit CV i jobindex.dk, og jeg må sige, at det har været ovenud positivt. Jeg har fået så mange henvendelser, at jeg er helt paf. Dog er det meste af det jobs, jeg ikke har kunnet tage imod af forskellige årsager, men det er bare så godt at være den, der bliver kontaktet, i stedet for omvendt.

Jeg har i dag fået en henvendelse fra et vikarbureau om et job, der lyder ok. Jeg har svaret tilbage, at jeg er interesseret og ringede også til dem. Desværre var hun gået for i dag, så nu må jeg have tålmodighed til i morgen. Det bliver spændende at se, om det fører til noget.

Og ja, held og lykke til alle.

Bimle

Oprindeligt indlæg af Insolent_Mint

må man være med når man sidder i skolepraktik og leder efter en rigtig elevplads ???

det gør jeg nemlig og nu har igen sendt et par ansøgninger også sidder man der med en tom fornemmelse og håber på at det giver gevinst

ALLE er velkomne, I_M.

Har du fået tjekket dine ansøgninger og CV, for at se, om der kan gøres mere? Hvis ikke, skal du være velkommen til at smide et eksemplar (evt. slet de mere personlige oplysninger først) i en pb. Så kan jeg jo fortælle dig, hvordan JEG opfatter dig ud fra ansøgningen. Det har jeg gjort med nogen, og det gav ret meget at lade fremmede øjne (folk som ikke kender en så godt) se på det.

Hvor længe har du søgt læreplads?

Hej

Jeg er godt nok i job, men kan jeg godt være med alligevel?
Jeg absolut hader mit arbejde, og jeg er ked af det, fra jeg står op, til jeg kommer hjem fra mit arbejde. Min chef har en stor påvirkning på dette. Han er en mandsschauvenist, så selv om jeg er højtuddannet, elsker han at sætte mig til at skrive referater, lave kaffe osv. Han elsker vist generelt bare at få mig til at tvivle på mig selv.
Jeg søger det, som jeg nu kan. Jeg synes ikke, der er særligt mange jobs til en med min uddannelse her i Midtjylland. Jeg er uddannet cand.merc. Jeg har lige været til en samtale, men jeg fik det desværre ikke.
Jeg håber virkelig snart, at der kommer noget, for jeg holder ikke til dette her meget længere. Det er heller ikke en mulighed at sige op, da jeg ellers får dimittendsats, og så kan økonomien ikke rende rundt.

Det er sgu hårdt at søge arbejde - om man så går ledig eller bare er desperat efter at finde et nyt.

Oprindeligt indlæg af Kellersen

Hej

Jeg er godt nok i job, men kan jeg godt være med alligevel?
Jeg absolut hader mit arbejde, og jeg er ked af det, fra jeg står op, til jeg kommer hjem fra mit arbejde. Min chef har en stor påvirkning på dette. Han er en mandsschauvenist, så selv om jeg er højtuddannet, elsker han at sætte mig til at skrive referater, lave kaffe osv. Han elsker vist generelt bare at få mig til at tvivle på mig selv.
Jeg søger det, som jeg nu kan. Jeg synes ikke, der er særligt mange jobs til en med min uddannelse her i Midtjylland. Jeg er uddannet cand.merc. Jeg har lige været til en samtale, men jeg fik det desværre ikke.
Jeg håber virkelig snart, at der kommer noget, for jeg holder ikke til dette her meget længere. Det er heller ikke en mulighed at sige op, da jeg ellers får dimittendsats, og så kan økonomien ikke rende rundt.

Det er sgu hårdt at søge arbejde - om man så går ledig eller bare er desperat efter at finde et nyt.

Selvfølgelig kan du være med. Jo flere, jo bedre, så bare skriv løs.

Det lyder ikke godt med din chef. Selv om enhver situation ikke er ens, kan jeg godt lidt sætte mig ind i følelsen, for jeg har jo lige selv måttet skippe et job pga. en dårlig chef.

Det er direkte undergravende og ødelægger ikke kun arbejdsdagen, men påvirker også fritiden (fordi man ved, man skal af sted næste dag igen), psyken og helbreddet på langt sigt. Jeg begyndte til sidst at blive trist, negativ og isolerede mig - og jeg er ellers normalt et ret positivt menneske. Min økonomi vil heller ikke se for godt ud om få uger, hvis jeg ikke får noget nyt, men jeg kunne ikke betale den anden pris (at arbejde der og blive dårligere).

Har du ikke mulighed for at sige fra, når han sætter dig til at lave ting, der vel reelt ikke er i din jobbeskrivelse? Eller er I blevet låst helt fast i situationen efterhånden? Og er du bange for, han fyrer dig?

Jeg synes, man har fået tudet ørerne fulde af frasen: Det er nemmere at finde arbejde, når man har et. Ja, right, det er ikke min erfaring - og heller ikke din ser det ud til. Det er næsten værre, for der er ikke samme tid (og jobsøgning TAGER TID), og desperationen fratager lidt en muligheden for at sortere fra.

Hvad med at tage et job, du er overkvalificeret til, bare for at slippe væk? Har du overvejet det?

Er også jobsøgende.. Blev færdiguddannet civilingeniør indenfor bioteknologi i torsdags (22/3).
Pt. har jeg et mindre vikariat frem til den 20/4.

Da jeg bor i Sverige har jeg ikke mulighed for at modtage dimittend a-kasse fra DK, men skal ind i det svenske system. Så ikke nok med at jeg er arbejdsløs så skal jeg finde en måde at få penge ind...

I dag har jeg fået afslag fra den virksomhed jeg skrev mit eksamensprojekt hos.. det slog mig mere ud end hvad jeg havde regnet med...

Lige nu har jeg kun en enkelt ansøgning ude, men skal søge en masse her i påsken...