Tilbage   Jubii Debatforum > Livsstil > Liv & Sjæl > Job & karriere
Blogs FAQ Kalender Søg Dagens indlæg Marker Fora Læst

Svar
 
LinkBack Tråd Menu Visninger
  #1  
Gammel 10. februar 2010, 01:42
GoGetters Avatar
Guddommelig
 
Tilmeldingsdato: 18 08 2006
Indlæg: 5.198
GoGetter is a splendid one to beholdGoGetter is a splendid one to beholdGoGetter is a splendid one to beholdGoGetter is a splendid one to beholdGoGetter is a splendid one to beholdGoGetter is a splendid one to beholdGoGetter is a splendid one to beholdGoGetter is a splendid one to behold
Jeg skal have pisset mit territorium af, hjælp! (Laaaangt)

Ok, jeg vil forsøge at forklare det her så åbent som muligt, og vil derfor bede jer om at være venlige ikke at quote, da jeg nok gerne vil have mulighed for at slette visse dele af indlægget senere, når jeg forhåbentligt har fået et par gode råd med på vejen.
Mit problem er, at jeg ikke rigtigt ved, om jeg bare er en pige-fornærmet sippe eller om jeg skal tage "kampen" op, og i så fald hvordan.

På min arbejdsplads har vi for nyligt ansat en direktør i en nyoprettet stilling. De mest fundamentale opgaver inden for området er tidligere blevet løst i fællesskab af vores administrerende direktør, en eksternt tilknyttet konsulent/interim manager og mig selv.
Da stillingen blev opslået, meldte jeg klart ud til min chef, som er vores adm. dir. (jeg er hans assistent) om, at jeg var meget interesseret i at afgive mine opgaver på området efter at have hjulpet med indkøring og at det også i mine øjne var helt rigtigt at få én person ind til at tage styring og højne niveauet på området.
Jeg gjorde det dog samtidig meget klart, at jeg fortsat ville have visse af mine øvrige ansvarsområder i fred og at jeg under ingen omstændigheder ville skulle referere til den nye direktør på andre områder, end det, han skulle ansættes til at varetage, og at jeg relativt hurtigt ville helt ud af det. Det gik han med på.

Jeg kan umiddelbart godt lide den nye direktør og han virker meget kompetent. Desværre virker det som om, at der har været en fejlkommunikation et eller andet sted fra den samtale for flere måneder siden til den opfattelse af min rolle, som den nytiltrådte direktør åbenbart har fået, for han giver udtryk for, at jeg fortsat skal sidde med nogle opgaver inden for hans område (nu bare kun skodopgaverne, for beslutningerne, møderne, planlægningen osv. tager han sig jo klart nok af), og der har været en del småepisoder, hvor han har bedt mig lave kaffe til sine møder, sendt mig mails af typen "Hej XX, vil du lige oprette mig i telefonlisten" og alle mulige andre småting, som han helt ærligt selv burde have både arme og begavelse til at finde ud af.
I de meget oplagte tilfælde, fx da den nye direktør luftede tanken om, at jeg skulle "stå for" at scanne ca. 50 ringbind med dokumenter, siger jeg nej, eller foreslår, at vi hyrer en studentermedhjælper til det, eller jeg sender ham guiden til printersystemet, når han beder mig printe for ham osv., men indtil nu har jeg de fleste gange bare gjort, hvad jeg blev bedt om.

Derudover har adm. dir. dels glimret ved stort fravær på det seneste, dels fået en irriterende vane med at sende flere af opgaverne på andre områder til den nye direktør, der så uddelegerer dem til mig - vel at mærke opgaver uden for den nye direktørs formelle ansvarsområde og de opgaver, jeg havde fået lovning på fortsat at have ansvaret for.

Isoleret set er de ting, der er tale om, nogenlunde rimelige forespørgsler om hjælp, en smule utidig indblanding og 8-10 mails, der er gået forkert. Samlet set er billedet bare, at mit job tilsyneladende lige så stille afvikler sig til at være den, der kun udfører andres beslutninger og så deciderede piccolinetjanser, og at min formelle chef, den administrerende direktør, måske ikke bevidst, men ikke desto mindre meget effektivt, lader den nye direktør gå ind som et ekstra ledelseslag og tage rollen som min direkte foresatte mere og mere.

Min umiddelbare tanke er at tage det op med min chef, altså den "rigtige", og bede om at vi lige snakker min jobfunktion igennem, så jeg kan få klarlagt, om han stadig står ved den aftale, vi lavede i efteråret. Det regner jeg med, han gør, men hvad så, skal jeg så sidde og pive over, at jeg har måttet lave tre kander mødekaffe og at der er blevet sendt nogle mails et forkert sted hen? Det virker bare som sådan nogle halv-løse påstande og en negativ attitude overfor den nye direktør, synes jeg, og så fremstår jeg måske bare nærtagende og hysterisk.
Og hvad hvis han ikke vil være ved vores aftale, hvad gør jeg så? Forhandler? Går ind på mit kontor og er pigesur? Siger op og mister min indtjening for at så-kan-de-lære-det??

På den anden side er det ikke en mulighed uden videre at acceptere, at det er sådan, det skal være fremover. Og at finde et andet job kan tage lang tid og jeg er alvorligt bange for at blive indhentet af hjernedødskriteriet inden. Så jeg må aktivt gøre et eller andet for at løse det her og det skal være snart, inden roller og arbejdsdeling bliver alt for fastlagte.

Input please...
__________________
There's always a siren singing you to shipwreck
Svar med citat
  #2  
Gammel 10. februar 2010, 02:08
MissDivines Avatar
Langtidsholdbar
 
Tilmeldingsdato: 25 04 2007
Indlæg: 2.691
MissDivine har foreløbig opført sig fint
Jeg ville helt sikkert snakke med min rigtige chef. Det kan jo være, at det er den nye direktør, der ikke lige har forstået dine arbejdsopgaver og derfor bare antager, at du også er hans assistent. Det kan godt være, at det ikke er så meget endnu du har skullet, men de ting har det jo med at opbygge sig og til sidst sidder du som du selv siger som piccoline.
Derfor snak med din rigtige chef og hør om det her lige er en overgang eller om han har lovet noget andet til den nye direktør vedr. din hjælp og dine opgaver. jeg synes helt klart det er bedre at tage det i opløbet i stedet for at komme 6 måneder efter og sige, at man er træt af det.
__________________
Hvis du er som du var - vil du få hvad du fik
Svar med citat
  #3  
Gammel 10. februar 2010, 03:30
advocatus-diabolis Avatar
Langtidsholdbar
 
Tilmeldingsdato: 20 12 2008
Indlæg: 2.796
advocatus-diaboli is just really niceadvocatus-diaboli is just really niceadvocatus-diaboli is just really niceadvocatus-diaboli is just really nice
Citat:
Oprindeligt indlæg af GoGetter Vis Indlæg
Ok, jeg vil forsøge at forklare det her så åbent som muligt, og vil derfor bede jer om at være venlige ikke at quote, da jeg nok gerne vil have mulighed for at slette visse dele af indlægget senere, når jeg forhåbentligt har fået et par gode råd med på vejen.
Mit problem er, at jeg ikke rigtigt ved, om jeg bare er en pige-fornærmet sippe eller om jeg skal tage "kampen" op, og i så fald hvordan.

På min arbejdsplads har vi for nyligt ansat en direktør i en nyoprettet stilling. De mest fundamentale opgaver inden for området er tidligere blevet løst i fællesskab af vores administrerende direktør, en eksternt tilknyttet konsulent/interim manager og mig selv.
Da stillingen blev opslået, meldte jeg klart ud til min chef, som er vores adm. dir. (jeg er hans assistent) om, at jeg var meget interesseret i at afgive mine opgaver på området efter at have hjulpet med indkøring og at det også i mine øjne var helt rigtigt at få én person ind til at tage styring og højne niveauet på området.
Jeg gjorde det dog samtidig meget klart, at jeg fortsat ville have visse af mine øvrige ansvarsområder i fred og at jeg under ingen omstændigheder ville skulle referere til den nye direktør på andre områder, end det, han skulle ansættes til at varetage, og at jeg relativt hurtigt ville helt ud af det. Det gik han med på.

Jeg kan umiddelbart godt lide den nye direktør og han virker meget kompetent. Desværre virker det som om, at der har været en fejlkommunikation et eller andet sted fra den samtale for flere måneder siden til den opfattelse af min rolle, som den nytiltrådte direktør åbenbart har fået, for han giver udtryk for, at jeg fortsat skal sidde med nogle opgaver inden for hans område (nu bare kun skodopgaverne, for beslutningerne, møderne, planlægningen osv. tager han sig jo klart nok af), og der har været en del småepisoder, hvor han har bedt mig lave kaffe til sine møder, sendt mig mails af typen "Hej XX, vil du lige oprette mig i telefonlisten" og alle mulige andre småting, som han helt ærligt selv burde have både arme og begavelse til at finde ud af.
I de meget oplagte tilfælde, fx da den nye direktør luftede tanken om, at jeg skulle "stå for" at scanne ca. 50 ringbind med dokumenter, siger jeg nej, eller foreslår, at vi hyrer en studentermedhjælper til det, eller jeg sender ham guiden til printersystemet, når han beder mig printe for ham osv., men indtil nu har jeg de fleste gange bare gjort, hvad jeg blev bedt om.

Derudover har adm. dir. dels glimret ved stort fravær på det seneste, dels fået en irriterende vane med at sende flere af opgaverne på andre områder til den nye direktør, der så uddelegerer dem til mig - vel at mærke opgaver uden for den nye direktørs formelle ansvarsområde og de opgaver, jeg havde fået lovning på fortsat at have ansvaret for.

Isoleret set er de ting, der er tale om, nogenlunde rimelige forespørgsler om hjælp, en smule utidig indblanding og 8-10 mails, der er gået forkert. Samlet set er billedet bare, at mit job tilsyneladende lige så stille afvikler sig til at være den, der kun udfører andres beslutninger og så deciderede piccolinetjanser, og at min formelle chef, den administrerende direktør, måske ikke bevidst, men ikke desto mindre meget effektivt, lader den nye direktør gå ind som et ekstra ledelseslag og tage rollen som min direkte foresatte mere og mere.

Min umiddelbare tanke er at tage det op med min chef, altså den "rigtige", og bede om at vi lige snakker min jobfunktion igennem, så jeg kan få klarlagt, om han stadig står ved den aftale, vi lavede i efteråret. Det regner jeg med, han gør, men hvad så, skal jeg så sidde og pive over, at jeg har måttet lave tre kander mødekaffe og at der er blevet sendt nogle mails et forkert sted hen? Det virker bare som sådan nogle halv-løse påstande og en negativ attitude overfor den nye direktør, synes jeg, og så fremstår jeg måske bare nærtagende og hysterisk.
Og hvad hvis han ikke vil være ved vores aftale, hvad gør jeg så? Forhandler? Går ind på mit kontor og er pigesur? Siger op og mister min indtjening for at så-kan-de-lære-det??

På den anden side er det ikke en mulighed uden videre at acceptere, at det er sådan, det skal være fremover. Og at finde et andet job kan tage lang tid og jeg er alvorligt bange for at blive indhentet af hjernedødskriteriet inden. Så jeg må aktivt gøre et eller andet for at løse det her og det skal være snart, inden roller og arbejdsdeling bliver alt for fastlagte.

Input please...
Find ud af om den nye direktør har ledelsesret over dig. Hvis han ikke har det, så sig fra. Hvis han har det, så må du enten finde dig i det, prøve at appellere til ham eller stoppe.
__________________
Disclaimer: Jeg er her hverken for at please/trøste andre eller på anden vis fortælle dig hvad du vil høre, men for at skrive hvad JEG har på hjerte.

Venligst ingen forbud mod at quote.
Svar med citat
  #4  
Gammel 10. februar 2010, 05:30
Erfaren
 
Tilmeldingsdato: 21 12 2009
Indlæg: 186
Wickey er på rette vej
Du skal jo nok ikke vente for længe, med at reagerer. Lader du den kører, så bliver der hurtigt læsset flere og flere skod opgaver over på dig. Og før du får set dig om, så er det ligesom for sent at gøre noget - Du plejer jo . Vil så være et meget godt argument.

Stop det i opløbet.
Svar med citat
  #5  
Gammel 10. februar 2010, 07:51
Erfaren
 
Tilmeldingsdato: 24 12 2004
Indlæg: 208
rummle26 er på rette vej
advocatus-diaboli ---->

Citat:
Oprindeligt indlæg af GoGetter Vis Indlæg
....og vil derfor bede jer om at være venlige ikke at quote....
Svar med citat
  #6  
Gammel 10. februar 2010, 08:03
Mrs.As Avatar
Fastgroet
 
Tilmeldingsdato: 23 12 2004
Indlæg: 12.847
Mrs.A has a brilliant futureMrs.A has a brilliant futureMrs.A has a brilliant futureMrs.A has a brilliant futureMrs.A has a brilliant futureMrs.A has a brilliant futureMrs.A has a brilliant futureMrs.A has a brilliant futureMrs.A has a brilliant futureMrs.A has a brilliant futureMrs.A has a brilliant future
Du kunne starte et andet sted: Spørg din chef (i mine øjne er der kun én), om det er planen på længere sigt, at den nystartede gut får sin egen sekretær.

Jeg synes ingenlunde, at det er urimeligt at åbne munden og tilkendegive, at man anmodes om at løse opgaver, som ligger uden for ens område. Selvfølgelig skal man være imødekommende over for nyansatte osv., men det betyder ikke, at man skal sige ja til hvad som helst.

Du skriver, at du synes, at det føles som lidt lidt, når du ser på det ovenfra. Den fornemmelse kender jeg godt. Imidlertid kan man godt være nødt til at skabe noget respekt om sin funktion, så folk ikke bare vælter alle skodopgaverne over på en og regner med, at det nok skal blive ordnet.

Sig til din chef, at du har brug for, at du og han ser hinanden i øjnene og får ridset linjerne for jeres samarbejde op, og at du godt kunne tænke dig at høre, om han har lovet nogen noget for at være flink. Hvis han har, er det en ærlig sag (jeg mener dog, at han skulle have tjekket med dig først), men så må han altså melde det ud til dig. Vær konkret her. "Jeg har sagt til Peter, at du godt lige ville hjælpe ham lidt her i starten." er IKKE et acceptabelt svar. "Jeg har lovet Peter lidt hjælp her i starten, og jeg er indforstået med, at du bruger ca. 10% af din tid på ham." er derimod straks noget andet.

Desuden skal du muligvis ud i at vinkle det, så dette både kommer til at handle om din arbejdsglæde OG om de ting, som du ikke kan nå at lave for din chef, hvis du også skal hjælpe ham den anden gut. Den skal sættes rigtigt sammen, så den ikke rammer dig i nakken senere. Du kan risikere, at din chef er helt med på, at der går noget fra ham, og at han dermed også "overgiver" dig delvis til en anden (dvs. at han faktisk render fra jeres aftale), men det kan også være, at det slet ikke er gået op for ham, at hvis det sker snigende, er han faktisk i gang med at afgive territorium.

Tag ikke fejl her: Sekretærer og assistenter er ikke bare hjælpende hænder, men også symboler på magt og status. Ikke alle har ret til en sekretær, så det kan sagtens tænkes, at den nye gut udover at være glad for din hjælp også soler sig lidt i, at han har adgang til at trække på den øverste direktørs sekretær. Det er lidt vigtigt, at du sørger for ikke at blive delebarn, for du vil kunne komme til at stå i bæ til halsen, hvis der pludselig opstår et modsætningsforhold mellem de to direktører, og det vil ikke engang være din egen skyld.

Få fundet din chef igen, og bed ham om at forpligte sig over for dig, som du forpligter dig over for ham. Hvis han viger udenom eller ikke vil, må du jo forholde dig til, hvad du så vil stille op. Jeg har dårlige erfaringer med folk, der ikke kan holde ligeværdigheden i relationer (uanset om det er på jobbet eller andre steder), så jeg ville nok begynde at læse lidt jobannoncer, men jeg trives også dårligt med folk, der yder mig mindre, end jeg yder dem. Jeg bliver ked af det og kommer til at føle mig tom, så den ville ikke gå her, men der er ingen tvivl om, at jeg også ville blive rigtig ulykkelig, for sådan en proces er ikke rar.
Svar med citat
  #7  
Gammel 10. februar 2010, 10:21
GoGetters Avatar
Guddommelig
 
Tilmeldingsdato: 18 08 2006
Indlæg: 5.198
GoGetter is a splendid one to beholdGoGetter is a splendid one to beholdGoGetter is a splendid one to beholdGoGetter is a splendid one to beholdGoGetter is a splendid one to beholdGoGetter is a splendid one to beholdGoGetter is a splendid one to beholdGoGetter is a splendid one to behold
I har helt ret i, at jeg skal gøre noget nu, inden det bliver sædvane, at det er sådan her.

Citat:
Oprindeligt indlæg af Mrs.A Vis Indlæg
Du kunne starte et andet sted: Spørg din chef (i mine øjne er der kun én), om det er planen på længere sigt, at den nystartede gut får sin egen sekretær.
Det er faktisk et forslag, som jeg, lidt omskrevet til de faktiske forhold og hvor jeg ser, der kunne være brug for en medarbejder mere, rigtig godt kan bruge og ikke selv havde tænkt på.

Citat:
Oprindeligt indlæg af Mrs.A Vis Indlæg
Desuden skal du muligvis ud i at vinkle det, så dette både kommer til at handle om din arbejdsglæde OG om de ting, som du ikke kan nå at lave for din chef, hvis du også skal hjælpe ham den anden gut. Den skal sættes rigtigt sammen, så den ikke rammer dig i nakken senere. Du kan risikere, at din chef er helt med på, at der går noget fra ham, og at han dermed også "overgiver" dig delvis til en anden (dvs. at han faktisk render fra jeres aftale), men det kan også være, at det slet ikke er gået op for ham, at hvis det sker snigende, er han faktisk i gang med at afgive territorium.
Desværre går der ikke så meget noget fra min nuværende chef, der går noget fra mig. Et helt konkret eksempel er, at jeg fx er ansvarlig for HR og det var et af de områder, der ifølge aftalen ikke skulle røres. Alligevel får jeg nu mails fra den nye direktør, der beder mig melde tilbage vedr. nogle igangværende ting i virksomhedens generelle HR-arbejde a la "Fik du styr på xxx?" eller "Adm. dir. har bedt os om at få ændret yyy". Så for den administrerende direktør handler det fortsat om, at han lægger ansvaret over på en anden, han er så bare oven i det begyndt at sende nogle mails på området "forkert".

Citat:
Oprindeligt indlæg af Mrs.A Vis Indlæg
Få fundet din chef igen, og bed ham om at forpligte sig over for dig, som du forpligter dig over for ham. Hvis han viger udenom eller ikke vil, må du jo forholde dig til, hvad du så vil stille op. Jeg har dårlige erfaringer med folk, der ikke kan holde ligeværdigheden i relationer (uanset om det er på jobbet eller andre steder), så jeg ville nok begynde at læse lidt jobannoncer, men jeg trives også dårligt med folk, der yder mig mindre, end jeg yder dem. Jeg bliver ked af det og kommer til at føle mig tom, så den ville ikke gå her, men der er ingen tvivl om, at jeg også ville blive rigtig ulykkelig, for sådan en proces er ikke rar.
Det er nemlig ikke spor rart. Og jeg har fået tanken om, at adm. dir. er rendt fra vores aftale, og har lovet noget andet til den nyansatte ud fra en eller anden tankegang om, hvem der ville brokke sig mest over at få et nej og "går den, så går den". Jeg synes ihvertfald, at de med deres h.h. handlinger og ikke-handlinger er ret meget lige gode om at få lagt mit job om lige nu.

Jeg vil booke min chef til en samtale, så jeg kan få klarlagt, hvad han mener, der er aftalt og med hvem. Det vil også gøre det nemmere at sige nej til opgaver eller råbe op, hvis opgaver bliver lagt et forkert sted hen. Eller tage beslutningen om at søge væk.
__________________
There's always a siren singing you to shipwreck
Svar med citat
  #8  
Gammel 10. februar 2010, 10:32
mini-troldens Avatar
Fortabt
 
Tilmeldingsdato: 17 11 2003
Indlæg: 20.323
mini-trolden has a brilliant futuremini-trolden has a brilliant futuremini-trolden has a brilliant futuremini-trolden has a brilliant futuremini-trolden has a brilliant futuremini-trolden has a brilliant futuremini-trolden has a brilliant futuremini-trolden has a brilliant futuremini-trolden has a brilliant futuremini-trolden has a brilliant futuremini-trolden has a brilliant future
Synes det er en god idé lige at få det talt igennem med überbossen. Også så du ved, hvad han har aftalt med den nye, for det er jo heller ikke fedt for ham at få en "sviner" den dag du kammer over i frustration og han bare har handlet efter de ting han har fået at vide han skulle handle efter.
Jeg synes i øvrigt ikke det lyder som petitesser og giver Mrs. A ret i at det er vinklingen det handler om. Også noget med, at det vel reelt er ressourcespild, at have to personer til at sidde med noget, som du i øvrigt er fuldt ud i stand til at klare alene. Og den nye "koster" dem vel mere end dig, når han er højere i hierakiet.
__________________
Hyacinth: It's my sister Violet! She's the one with the Mercedes, swimming pool, and room for a pony.

Man siger altså ikke "ender op med" på dansk!!!
Svar med citat
  #9  
Gammel 10. februar 2010, 20:11
Helgen
 
Tilmeldingsdato: 01 01 2003
Indlæg: 8.017
Khalida har fravalgt omdømme
Lad være med at booke den ene eller den anden til et møde, men tag et møde alle tre hvor i får afstemt forventningerne i fælles forum. Det er det eneste der virkelig kan andre retningen, idet i alle tre skal have afstemt forventningerne hinanden. Det kræver mere, men giver også mere respekt for man kan ikke sidde og whine, man er nød til at være saglig. Til gengæld er begge til stede og informationer skal ikke leveres videre til ny direktør fra gammel direktør, uden du ved hvad der reelt blev sagt.

Direktør A vil læsse a på B. B læsser af på dig, men der må gerne være noget kød på benet og gerne nogle egne ansvarsområder.

Glem alt om hvem har ledelsesretten over dig og hvem har ansvar for hvad mellem A og B for det får dig kun til at virke besværlig og usamarbejdsvillig.

.
__________________
Yes, I have big feet - all the more to kick you with !

Senest redigeret af Khalida : 10. februar 2010 klokken 20:15
Svar med citat
  #10  
Gammel 10. februar 2010, 20:27
Aias Avatar
Aia Aia er offline
Erfaren
 
Tilmeldingsdato: 06 12 2009
Indlæg: 152
Aia er på rette vej
Helt enig med Khalida.

Book et møde, hvor i alle tre deltager og få afklaret hvad dine arbejdsopgaver består i.

Og glem alt om det der ret og pligt. Synes det er et godt udgangspunkt at antage at de to andre har omløb i hovedet og derfor også har en interesse i at det fungerer for jer alle 3

Hvad er du uddannet ?
Svar med citat
Svar

Tråd Menu
Visninger

Indlæg Regler
Du må ikke oprette nye tråde
Du må ikke svare på indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB kode er Til
Smilies er Til
[IMG] kode er Til
HTML kode er Fra
Trackbacks are Til
Pingbacks are Til
Refbacks are Til




Alle tider er GMT +2. Klokken er nu 00:54.


Copyright © 1995-2010 Jubii A/S