Den logik forstår jeg ikke. Jeg synes da netop det er godt, hvis aktiv dødshjælp kun skal bruges i sjældne helt særlige tilfælde. Det skulle da nødigt blive hverdagskost.
Men at sige at bare fordi det kun er få der ikke kan gøre noget selv, så må de bare sejle i deres egen sø, det kan jeg ikke følge.

Tror nu ikke titlen som læge ændrer så meget i denne sammenhæng.
Mht. psykisk syge, så har de jo muligheden for selv at tage sig af dage.

Als patienter kan nu godt have en ganske kort sygdomsforløb. De lever jo ofte kun 1 år efter diagnosen. Man skal jo også lige bruge noget tid på at komme sig psykisk over den diagnose, finde ud af hvad det indebærer og tale med familie osv.

Det har somatisk syge vel også?

__________________
"Lykken har ikke nødvendigvis lyserøde sløjfer i håret. Den kan se ud på mange forskellige måder".
Selskabsdrankeren (2005)

I'm some piece of work

Nu døde min far af ALS, og jeg er overbevist om at havde han valget, ville han gerne have været herfra inden han endte som han gjorde. Han døde "heldigvis" mens han stadig kunne bevæge sig en smule, men kunne ikke længere snakke og det sidste halve år bestod hans liv af at ligge i sengen og kigge ud af vinduet. Han hadede det da han altid har været meget aktiv og social, og pludselig var han fanget i sit hjem og heller ikke kunne kommunikere med folk længere. Det er frygtelig. Jeg tænker da på at hvis jeg skulle have arvet sygdommen, ja så ønsker jeg ikke at ende på den måde.

Det samme gælder andre sygdomme hvor patienten vitterligt ingen udvej har og måske er i et smertehelvede. Man skal ikke leve for andre og slet ikke hvis man ikke selv ønsker det. Så jeg er bestemt for under de rette forhold og naturligvis med regler for hvordan og hvorledes.

__________________

Nej ikke alle jo. En ALS patient eksempelvis kan jo ikke gøre det selv.
Hvis man er helt svækket, afkræftet og ikke kan rejse sig fra sengen, så vil man nok også have brug for noget hjælp.

Det har jeg så set psykiatriske patienter, der ikke kunne... og som matcher denne beskrivelse såre fint.

__________________
"Lykken har ikke nødvendigvis lyserøde sløjfer i håret. Den kan se ud på mange forskellige måder".
Selskabsdrankeren (2005)

I'm some piece of work

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen:

hvis hunden ligger med brækket nakke og kommer aldrig til at gå igen, så afliver vi den fordi det er mest 'humant'...

Humant? HVORFOR, spørger jeg, lader vi så mennesker leve videre, især hvis de tigger om at få lov til at dø...?

Jeg er fuldkomment forstående overfor at der selvfølgelig skal være grænser, og at der selvfølgelig skal være tilsagn. Derfor stemmer jeg for et 'aktiv dødshjælps'-kort i stil med donorkortet, således at man kan tage stilling FØR ulykken er ude... Jeg har personligt ikke lydt til at der bliver holdt live i mig bare fordi man kan... Jeg finder det respektløs overfor det menneske, der før har været aktiv og nu er en grøntssag...!

Og ja, jeg har mange følelser med i det; jeg har trods alt været tilhænger, siden jeg var 11, og så min morfar gå fra aktiv pensionist med 1001 hobbies til en grøntsag, der kun lige orkede at blinke med øjnene... på under et halvt år... Han var fanget i sin egen krop, han vidste det, og de sidste måneder var på ingen måde værdige for ham...!

__________________
♥ Diva - ♥ Monsoon- ♥ Gabriel

Han overbeviser ikke mig. Han påpeger at det er god lægegerning og lovligt at afbryde meningsløs behandling. Men det sker jo langt fra altid - vi holder da masser af mennesker i live uden udsigt til en forbedret livskvalitet.

Det er lovligt at begå selvmord, men skal vi virkelig ud i det for at få fred? Min mors mands tidligere kone, var nød til at vælge den beslutning og jeg forstår godt hendes beslutning. Hun havde ikke et godt liv og det ville aldrig blive bedre. Hun var ikke glad og led.

Jeg kunne ikke tænke mig at være en grøntsag hvor jeg en sund hjerne fanget i en krop der ikke kan kommunikerer med omverden og derfor bliver lukket inde i min egen verden. Med stor frustration til følge.

Han fokuserer meget på hvad de pårørendes ønsker for den lidende og ikke så meget på hvad den lidende selv ville ønsker.

__________________
Misund ikke andre deres lykke, thi du kender ikke deres sorger

Det er nok svært at udtale sig om for os.
Vi er godt nok helt uenige her. Det kunne jo også tænkes at de ikke var helt klar over præcis hvor frygteligt det ville være for dem at blive helt lammede. Der kan i det hele taget være mange forhold i det og jeg synes det er virkelig koldt bare at sige at det måtte de bare have tænkt på noget før. Det er syge mennesker vi har med at gøre, lidt medfølelse ville ikke være af vejen.