Oprindeligt indlæg af ameliah

Men det andet, hvor en kan gøres ondt og det er noget mellem to personer, det bryder jeg mig ikke om at deltage i eller blive blandet ind i.

Jeg går til det på aftenskole.

Oprindeligt indlæg af ameliah

Men lad mig lige høre lidt sladder

Har du talt med dem igen på sfo´en ?

Nej og har heller ikke set de to drenge igen.... har ellers holdt øjnene godt åbne, men det kan jo nåes endnu.......

Hov hov I to.....I må ikke sladre her

Oprindeligt indlæg af lucca35

Hov hov I to.....I må ikke sladre her

jeg plejer altid at sige tingene til den person det handler om. Samtidig synes jeg så godt at jeg kan snakke om personen med en tredje part når jeg nu har været åben omkring tingene.

Sladder ?!?! hvor...

Jeg kan godt lide en god gang sladder ja, sådan er det bare.... Men det skal lige siges at jeg går indenfor uskyldigt sladder...

Hvis det er direkte målrettet mod en bestemt person, for at gøre skade tager jeg afstand!

Banana *sladder da en slags nyhedsbrev*

Jeg må nok indrømme at jeg godt kan finde på at sladre.

Er nok en smule konfliktsky, så vil hellere af med på en anden måde, istedet for at gå direkte til personen.
Får altid en følelse indeni, når jeg skal konfrontere en person med noget. Den følelse er at jeg bliver bange og meget nervøs, og går i baglås.
Igen, jeg er konfliktsky...

Jeg tror efterhånden det er ved at være slået fast mange hundrede gange af sociologer: Sladder er en vigtig social kompetence.

Hvis man aldrig vil "sladre" - dvs. snakke om en ikke tilstedeværende 3. persons kvaliteter og mangel på samme - så mister man simpelthen chancen for at indgå i vigtige, dybe venskaber. Når man sladrer om en tredje person og evaluerer deres gøren og laden, evaluerer og fastslår man samtidig de tilstedeværendes lighedspunkter. Populært sagt: Hvis jeg siger, at jeg synes X har købt nogle grimme potteplanter, viser jeg samtidig samtalepartner A og B at jeg tiltror dem så stor smag i potteplanter, at jeg forventer at vi er på samme bølgelængde på dette område. Og ret beset handler størstedelen af al menneskelig kommunikation jo om at forhandle vores indbyrdes sociale roller.

Når det så er sagt, er der selvfølgelig nogle spilleregler at overholde: Man sladrer naturligvis ikke om dem, der står en nær og hvis fortrolighed man har - det er bare BAD KARMA! Det ville heller ingen social funktion have, da de jo må være en del af den "inderkreds", som man sladrer for netop at opnå.

Sidst men ikke mindst, mener jeg også personligt, at sladder kan være en god "buffer" for konflikter. Hvis man kommer ud med sin irritation til en 3. person, går den ofte væk af sig selv, fordi man har fået lov at udleve den. Og ærlig talt er der mange konflikter der er så små, at jeg hellere vil have, at folk udlever dem i smug, end konfronterer mig med dem HVER eneste gang.

Save the energy for the real battles!

Vandrepind.