
Oprindeligt indlæg af
crazy_catwoman
Laaaang historie. En blanding af at jeg har skizotypisk sindslidelse (diagnostiseret for snart et år siden) socialangst og generelt dårligt selvværd (det er blevet bedre dog), en mor der var for eftergivende overfor en psykisk ustabil far, bror som pænt sagt var et problembarn (uopdaget ADHD og ord/talblind), mobning fordi jeg var "sær", en hård periode som preteen hvor brormands problemer eskalerede til vold (dog kun kaste med inventar) hvor jeg fik tilkendt psykolog via kommunen fordi brormands psykolog igennem samtalerne mente at jeg var overset men de timer blev taget fra mig, svær depression som 15årig hvor mine forældre blev skilt og min far meddelte at jeg var en billig luder, en kælling og at jeg fiorøvrigt lignede min mor, stak af/flyttede hjem
emfra som 16 knap 17årig pga. pyskisk terror fra min mor som formentligt også havde depression af en art.
Flyttede fra landet til en "storby" med min forlovede, genoptog kontakten med min far men det endte i lort, blev gift på trods af svigermors protester, stressdepression efterfulgt af selvmordstanker der eskalerede til deciderede selvmordsønske, fik min sag hos kommunen syltet mange gange og min læge sagde at mine problemer var "teenage problemer", ny læge, medicin, til stadighed fik det værre, lille optur, startede på HF, fejlede efter een dag, tvunget på kommunen igen af bonussviger da hr mand opdagede at jeg planlagde at hænge mig selv, sagen starter men kører laaaaaaaaaaaangsomt (vi er vist på 3 år nu fra jeg blev hevet derop), psykolog behandling der dog ikke hjalp nok til at jeg kunne komme i revalidering, inkompetente socialrådgivere og sagsbehandlere der konstant trak tingene i langdrag, blev tilknyttet et værested for unge og fik en støtteperson, endelig en psykriatisk udredning der så mundede ud i diagnose.
Nedtur fordi jeg ikke kunne forlige mig med at det jeg så som min personlighed nu var symptomer, at jeg den lille stræber ikke kunne blive hvad jeg ville, indså at det var pga. skizotypien at jeg altid havde været lidt til side, kæmpede videre, vi flytter til korsør og for første gang føler jeg mig hjemme i mit hjem og ikke på besøg, hr mand får konstateret diabetes, indlagt en hel uge med sukkertal op mod de 30 (normalen for en rask person er 5-8 stykker) bonussviger finder ud af at tv-glad har en afdeling i byen, vi researcher og jeg vil gerne prøve det. bruger 6 måneder på at argumentere, presse og klage til rette instanser ind til jeg får svar på min anmodning, jeg får ja og starter 15 august. Angstanfald, får forøget dosis seruqual men bivirkningen er så at jeg sov fra vækkeuret, det er dog gået væk, bliver syg med forkølelse og nu det her.
så ja--- min historie i grove træk (og nøj hvor lyder det af meget skrevet ned!)