Mine hallucinationer har taget en ny drejning.

Faktisk på flere områder. For det første er jeg begyndt at se de der mænd når jeg er udenfor.

Før har det ellers kun været i min lejlighed. F.eks. så jeg en da jeg var ude med hundene. Det fik mig til at stoppe fuldstændig op. Jeg var simpelthen så bange for at han ville gøre hundene noget.

For vi var helt alene der så jeg kunne ikke fornemme om andre kunne se ham.

Så fordi vi var helt alene slap jeg hundene løs. Og de løb begge to "lige igennem" ham. Og stoppede så op fordi jeg jo ikke var gået med dem.

Så selvom jeg stadig kunne se ham og lugte ham sagde jeg til mig selv at han jo ikke var der. Det var ikke nemt at gå forbi ham men det lykkedes.

Samtidig er folk der er tæt på mig begyndt at få forvredne ansigter. Og det er ellers aldrig sket før. F.eks. en fra et støtteteam der hjælper mig med at tackle huslige opgaver og også min kæreste. De ser helt forkerte ud i hovedet.

Der var engang hvor jeg så en masse af de mænd jeg plejer at se. Men det startede hjemme hvor jeg boede på det tidspunkt.

Jeg bad dem om at lade mig være men det ville de ikke. De sagde at jeg skulle gå med dem og underskrive et dokument. Så fik jeg fred.

Så jeg gik rundt i timevis. Jeg gik og gik. Til sidst var jeg så udmattet at jeg søgte mod politi stationen. For de ville have mig til at hoppe ud fra en bro.

Jeg forsøgte først at ringe til politiet men det lykkedes ikke. Da jeg endelig kom frem til stationen kunne jeg ikke finde indgangen. Det viste sig at den var blevet flyttet da der var blevet bygget om.

Så jeg trodsede de der "agenter" og ringede til min far. Som allerede var ude og lede efter mig. Jeg var også efterlyst hos politiet så de havde sikkert vidst hvem jeg var hvis jeg var gået derind.

Det viste sig at indgangen var lige rundt om et hjørne. Jeg sad virkelig tæt på den. Og i dag kan vi alle sammen godt se det humoristiske i at jeg sad næsten foran indgangen men ikke kunne finde den.

Nogle gange hjælper det at anskue tingene fra en humoristisk vinkel. For jeg var jo ikke kommet til skade. Folk havde jo været urolige men jeg havde ikke gjort skade på mig selv, jeg var i live og jeg blev fundet igen. Episoden er i dag kendt som agent jagten.

Men mht til at folk der er tæt på mig og som kommer i mit hjem får forvredne ansigter så påvirker det mig voldsomt. For sådan har det ikke været før.

Jeg ved ikke hvorfor det pludselig er blevet sådan. Men det er i hvert fald ubehageligt.