Oprindeligt indlæg af billiebean

Oplever man altid paranoia sammen med skizofreni? Og hvad går paranoiaen ud på?

Jeg havde en bekendt som i teenårene fik diagnosticeret skizofreni, og han kunne pludselig blive ekstremt mistroisk og distanceret og ville ikke tro på, at man ville ham det godt - har tænkt om den der paranoia-ting er generel for diagnosen? Og hvorfor det kommer? Der var én der skrev lidt om det, men tror ikke helt, jeg forstod det..

Den er i hvert fald ret typisk for diagnosen såvidt jeg lige kan læse mig til

Oprindeligt indlæg af billiebean

Oplever man altid paranoia sammen med skizofreni? Og hvad går paranoiaen ud på?

Jeg havde en bekendt som i teenårene fik diagnosticeret skizofreni, og han kunne pludselig blive ekstremt mistroisk og distanceret og ville ikke tro på, at man ville ham det godt - har tænkt om den der paranoia-ting er generel for diagnosen? Og hvorfor det kommer? Der var én der skrev lidt om det, men tror ikke helt, jeg forstod det..

Der findes forskellige former for skizofreni, og har man fået diagnosen paranoid skizofreni, så ja, så er paranoia en stor del af sygdommen. Det er den form, jeg har, og min paranoia er med mig alle døgnets vågne timer. Den er så almindelig en del af min tankegang, at det for mig føles lige så naturligt som at trække vejret. Jeg har lært at tøjle den gennem tiden, så den ikke overskygger min dag for meget. Men forskellige ting udløser den, og så er det ikke altid, jeg kan tøjle den.
Jeg var til lægen forleden (den alm., ikke psykiater), hvor jeg sad i venteværelset og ventede på, at det blev min tur. Pludselig kommer en kvinde ind og sætter sig ligeledes. Der gik 30 sekunder, før jeg blev nødt til at forlade rummet og sætte mig et andet sted, for jeg kunne slet ikke være i samme rum som hende. Hun gav mig et mærkeligt blik, og det var nok til at overbevise mig om, at hun var ude efter mig.
Sådanne situationer er jeg tit i, og så må jeg fjerne mig fra situationen, for ellers kan det (i værst tænkelige situation) udløse psykotiske anfald, og det er noget, jeg må og skal undgå, såvidt det er muligt, i offentlige sammenhænge. For jeg kan ikke li' at være omkring folk, jeg ikke kender, når jeg bliver dybt psykotisk. Det er selvfølgelig ikke noget, jeg selv er herre over, hvornår sker. Men hvis psykosen kommer som følge af min paranoia og en uventet situation, så har jeg tid til at forebygge. I hvert fald det meste af tiden.

Tak! Prøver i hærdigt at forstå den der følelse og tankerne om, at alle mennesker potentielt kan "lyve" eller være noget andet end de giver sig ud for..

Og ja, den her tråd giver et helt andet billede af lidelsen. Det er som om skellet inde i mit hoved (som jeg sgu ikke ved hvor kommer fra!? Men sandsynligvis fra medierne og fx også fra velmenende dokumentarer som dog blot hjælper med til at understøtte stigmatiseringen af psykisk syge) mellem "raske" og "skizofrene" er blevet godt og grundig perforeret.

Denne her tråd, skal bare have 5 stjerner.

Jeg har selv skizofreni, og hvor er jeg bare pisse glad for, hvis der bare er enkelte mennesker ude i Danmark der kan få ændret det syn på skizofrene, som de har fået via medier og film. Det værste ved min sygdom, er faktisk - næsten - folks fordomme og uvidenhed. Det gør frygtelig ondt, når folk tror jeg er flere personer, eller en eller anden sindssyg morder. Det er altså noget at et stempel at få, som ingen vil bryde sig om.

Hver gang jeg ser en reklame for en dokumentar, eller andet der drejer sig om skizofreni, så bliver jeg altså så sur og egentlig også ked af det, for det - efter min mening - fortæller bare ikke en skid om det. Det er typisk én man ser/følger, og det giver næppe meget oplysning, da sygdommen er SÅ forskellig som den er.

Derudover, så savner jeg at der kommer lidt lys over de som har skizofreni, men som ikke er nær så præget af det psykotiske. Jeg vil ikke undervurderer det psykotiske, for det ER tit forfærdeligt, men jeg HADER når folk ikke synes det er SÅ alvorligt for andre skizofrene, der ikke har psykoser 24/7. "Vi" lider jo kun af de der negative symptomer, og herre gud.. SAY WHAT?! Har I prøvet det? Nej, så hold venligst kæft med at bedømme hvad der er "værst" (Jeg har været psykotisk, og er stadig sjældent, men det er ikke noget der nogensinde har påvirket mig. Det er de andre symptomer der har ødelagt mit liv, eller.. Før det egentlig begyndte).

For mig er skizofreni noget man kæmper med alene. Psykiatrien er VILD med at blande familie med i det, men min erfaring er, at der er så mange der aldrig kommer til at forstå hvad skizofreni egentlig er. Der er ikke meget hjælp at hente, og derfor er det en kamp som - jeg - tager alene.

.. oooooooog jeg HADER at der er så meget snak om behandlingsgaranti til fysiske sygdomme, men ikke et ORD om psykiatrien, og ventelister der. Næ nej, selvom patienter også dør på ventelister der, så ER det bare ikke, og bliver næppe aldrig, ligeså "alvorligt og seriøst" som fysisk sygdom. Det gør faktisk ondt.

Beklager min vrede, men det er lidt et ømt punkt. Styrer mig fra nu af.

Jeg mener forøvrigt, at man ikke skal tage ordet 'paranoid', i diagnosen 'paranoid skizofreni', for, hvad det betyder i daglig tale.

Jeg mener at huske, at det i faglig forstand ikke dækker over, at man er paranoid i form af forestillinger om forfølgelse og at andre vil skade en/overvåger en eller hvad man ellers kunne forestille sig i dén retning, men i stedet forklarer det, at personen ikke oplever verden, som verden ER. At ting fremstår anderledes, end de er - hvilket altså også omfavner både at høre stemmer og at se ting, der ikke er.

Nøjagtigt som ordet teori i naturvidenskabelig forstand er et regelsæt, der dækker over et ordnet sæt af generelle påstande om årsagssammenhænge, og i daglig tale betyder 'hypotetisk' eller 'hvis nu'.

Den sondring mellem ordenes betydning er desværre noget, der sætter enorme skel mellem læger, diagnoser, patienter og omverden - for det er nøgternt set ikke så mange mennesker, der den intellektuelle kapacitet som læger generelt har.

Og det fører så til disse møg-irriterende historier om alternerende personligheder der ikke kan huske hvad den anden gør, og 'jeg er skizofren/det er jeg også' vittigheder, som desværre, udover at være dårlige film, bøger og vittigheder, også er en ganske rimelig sammenfatning af omgivelsernes frustrerende lille forståelse for, hvad skizofreni er.

Paranoia: "..from paranoos "mentally ill, insane," from para- "beside, beyond" (see para-) + noos "mind.""

Aha. Det giver jo god mening så. Altså at ordet hentyder til en anden virkelighedsopfattelse og ikke til forfølgelsesvanvid.

Men det er jo ligesom med ordet "skizo" som betyder, at noget er delt i to, og så er det fejlagtigt blevet forsimplet til at skizofrene har to personligheder, Jekyll-Hyde-style.

Det er egentlig lidt vildt, som ordenes hverdagsbetydning har taget en afstikker fra deres oprindelige betydning..

^ skizo betyder spaltet - freni betyder sind, altså spaltet sind.

Sådan som jeg har forstået det, så hentyder det "spaltede" til den ambivalens som er en del af sygdomsbilledet.

Oprindeligt indlæg af plakata1

Jeg mener forøvrigt, at man ikke skal tage ordet 'paranoid', i diagnosen 'paranoid skizofreni', for, hvad det betyder i daglig tale.

Jeg mener at huske, at det i faglig forstand ikke dækker over, at man er paranoid i form af forestillinger om forfølgelse og at andre vil skade en/overvåger en eller hvad man ellers kunne forestille sig i dén retning, men i stedet forklarer det, at personen ikke oplever verden, som verden ER. At ting fremstår anderledes, end de er - hvilket altså også omfavner både at høre stemmer og at se ting, der ikke er.

Nøjagtigt som ordet teori i naturvidenskabelig forstand er et regelsæt, der dækker over et ordnet sæt af generelle påstande om årsagssammenhænge, og i daglig tale betyder 'hypotetisk' eller 'hvis nu'.

Den sondring mellem ordenes betydning er desværre noget, der sætter enorme skel mellem læger, diagnoser, patienter og omverden - for det er nøgternt set ikke så mange mennesker, der den intellektuelle kapacitet som læger generelt har.

Og det fører så til disse møg-irriterende historier om alternerende personligheder der ikke kan huske hvad den anden gør, og 'jeg er skizofren/det er jeg også' vittigheder, som desværre, udover at være dårlige film, bøger og vittigheder, også er en ganske rimelig sammenfatning af omgivelsernes frustrerende lille forståelse for, hvad skizofreni er.

Men det du beskriver der er jo vrangforestillinger og hallucinationer, hvilket er to helt andre begreber. Paranoia handler for mit vedkommende netop om at være mistroisk overfor ting og føle sig forfulgt. Og selvom de tre begreber (vrangforestillinger, hallucinationer og paranoia) nogle gange overlapper hinanden, fordi de tit hænger meget sammen, så er jeg ikke rigtigt enig i det, du skriver omkring paranoia