... Ja, hvordan har I det egentlig med det?

Jeg hader faktisk at få gave fra min kæreste og også at skulle give til ham. Det er 4. jul vi har sammen.

1. år fik jeg en trøje som var superfed, bare slet ikke min stil. Så den måtte returneres da der ikke var andet i butikken jeg lige synes om (LÆS: Det var så svinedyr en butik at jeg bare synes det var vanvittigt. Kunne slet ikke se mig selv i en strik til 1.495,-). Og jeg havde bare SÅ dårlig samvittighed, fordi min kæreste havde brugt tid og ikke midst mange penge på den. Det endte faktisk med en mindre scene i centeret da den skulle returneres fordi jeg var lige ved at tude og han synes jeg var et pjathoved. Hans gaver fra mig skulle også byttes det år.

Året efter kan jeg faktisk ikke huske hvad jeg fik af ham... men i hvert fald noget der også skulle byttes, og så vidt jeg husker fik jeg ikke noget andet der ligesom sagde 'julegave'. Igen måtte gaven returneres. I stedet fik jeg en gave i foråret som var i stedet for julegaven. Den gave han fik skulle også byttes og endte med at blive konverteret til et tilgodebevis. Hvad han endte med at få for det kan jeg ikke huske.

Sidste år ramte vi begge plet! MEN ak, de støvler jeg fik var for små, og størrelsen udsolgt da jeg ville bytte. Hans gave var 'noget' til hjemmet, som vi har en af i forvejen. Han ønskede så 2 mere, og dem havde jeg skaffet. Men da de blev pakket ud var kvaliteten slet ikke den samme. = gaven returneret.

I dag har jeg så lige været ude og købe hans gave. Den ene var udsolgt i den ønskede farve, så jeg forsøger mig med en anden, som sikkert alligevel skal byttes. Den anden er en han har sagt han ønsker sig. Jeg TROR jeg har fundet den rette. I hvert fald fandtes der ikke andre 'lignende.' Men går det som det plejer, så passer den heller ikke.

Allerede nu sidder jeg bare med en klump i halsen og 'frygter' når vi åbner gaver. For vi gør hver især en stor indsats for at finde lige dét! Og når det så ikke lykkedes er det bare en skuffelse både at være den der giver og den der modtager. For man vil jo vitterligt gerne være glad for det man får.

Løsningen kunne selvf være ikke at give gaver, men det synes jeg også bare er en... falliterklæring. Min kæreste foreslog at vi ikke gav gaver, men i stedet brugte pengene på en ferie. Men altså, den ferie kommer vi jo på alligevel.

Kanga