For et par måneder siden var der en billedserie fra en bunker fra den kolde krigs tid, den skulle vist nu nedlægges. Det var egentlig ret sjovt, for der var jo oldgammelt indretning med sorte drejeskive telefoner, det var ikke altsamment holdt helt up to date

Det burde vel egentlig være nemt nok at finde folk der har bunkere i kælderen og den slags, er det ikke bare at spejde lidt i parkerne efter folk med sølvpapir på hovedet

Jeg har faktisk tænkt over det, og jeg er kommet frem til, at jeg ikke er fightertypen. Jeg ville være ham på Titanic, der skyder sig selv, når the shit hits the fan.

Det er interessant at tænke på, om man overhovedet ville have lyst til at leve videre efter den slags oplevelser? Altså, sprang der en atombombe i København, ville jeg nok dø uanset hvad, men skulle jeg alligevel overleve, ville det nok alligevel ikke være et liv, jeg havde lyst til at leve. Det samme med verdensomspændende zombieepidemier eller gigantiske virale udbrud, der kun efterlod små dele af verdens befolkning.

Igen, jeg har ikke den der 'jeg skal bare overleve no matter what'-mentalitet.

Oprindeligt indlæg af chakiya

Hvilket er en god ide - hvis altså John render rundt med våben på sig altid, og er i nærheden

Sjovt som folk sådan generelt straks tror at man tror at zombierne angriber, hvis man er bevidst om at civilisationen ikke er et givent. Tror faktisk jeg ville foretrække zombier frem for blodtørstige unge stærke mænd (som jo som regel er hovedbestanddelen af enhver hær), historien har bevist igen og igen at der ofte sker noget med disse mæds rationelle tankegang og deres moral når de bliver sluppet løs på en befolkningsgruppe.
Tror det ville være lettere at undslippe zombier end logisk tænkende organiseret "banditter", er ikke sikker på at jeg hellere ville spises af zombier end fx. at ende i en voldtægts fabrik som man så i Bosnien - men hjerneøde zombier ville "bare" dræbe, hvor tænkende mennesker torturere for "sjov" skyld, kan ikke helt gennemskue hvad jeg synes er værst.

Ja, det er jo så lidt det der er problemet - at han ikke har noget våben (længere) - da jeg ikke tillader våben i huset (og det er altså ikke fordi han er en eller anden wannabe-bandit der har rendt rundt med ulovlige våben osv - han har gået til skydning, deltaget i konkurencer og det der gejl) ... jeg tror i øvrigt at han ville blive meget glad for at blive sammenlignet med en ung mand - for det er vist pænt mange år siden.

Jeg kan i øvrigt se rigtigt mange måder hvorpå civilizationen kan bryde sammen - den sjoveste er dog "zombierne kommer" - fordi det er den mest urealistiske ..

Oprindeligt indlæg af heksenangie

... jeg tror i øvrigt at han ville blive meget glad for at blive sammenlignet med en ung mand - for det er vist pænt mange år siden.

Men har jo ikke sammenlignet ham med noget?

Heh, min kæreste har lige lavet denne her - fik mig til at tænke på tråden her

Oprindeligt indlæg af Aimajam

Jeg har tænkt det samme. Jeg har virkelig heller aldrig skænket det en tanke.

Men efter at have læst tråden, har jeg sat en handleplan sammen og opstillet den i listeform:

1. Find Forbies, nu!
2. Hold dig til hende.

Min hedder:

1. Find John.
2. Fedt mig ind hos John.

Nu har jeg siddet og set en masse afsnit af The Walking Dead, og jeg kan altså virkelig ikke forstå, hvordan zombier kan have held med at overtage en hel verden! Jeg mener, de er håbløst uintelligente og enormt langsomme, hvis de da ikke er i flok, hvor de åbenbart pludselig kan finde ud af at løbe. Tænker bare, at hvis man har en militær styrke, så burde den vel få has på de zombier ret hurtigt?! Det handler vel om at bruge sin strategiske snilde, for man er jo ikke ligefrem oppe imod hjernekirurger. Og hvis man er en stor gruppe mennesker, der vælger at gå sammen og beskytte hinanden, hvordan skulle zombierne så nogensinde nå at få ædt alle sammen? Vi plaffer dem jo bare ned!

Jeg troede ikke, at der var mennesker i Danmark, som planlagde sådanne ting (jeg har kun hørt om amerikanere).

Jeg er helt sikkert en af dem, som dør som en af de første. Jeg har ikke umiddelbart et stort overlevelsesinstinkt, og jeg har slet ikke nogen plan for noget som helst.

Selv med min bedste vilje har jeg ingen idé om, hvad jeg ville gøre i tilfælde af samfundets sammenbrud - den tanke kan jeg åbenbart slet ikke kapere (så jeg håber bare, at det ikke sker).

Jeg kan godt se det smarte med en aftale omkring et mødested, men hvad hjælper det, hvis man ikke kan komme der til og ikke kan give besked om det?

Oprindeligt indlæg af chakiya

Jeg har personligt altid tænkt sådan, i større eller mindre grad.
Sætter mig ind i bybussen og finder straks ud af hvordan jeg kommer ud, hvis den skulle finde på at trille rundt og lande på siden.
Hvordan jeg slipper ud af metroen, hvis der sprænger en bombe i toget.
I hvor høj grad jeg vil tage mig af mig selv eller andre ved trafik-katastrofer osv.

Jeg har også en snert af det der. Jeg tænker også forskellige scenarier igennem afhængigt af hvad jeg hører/ser eller hvor jeg er: hvordan ville jeg få min datter ud af bilen, hvis vi røg i havnen Hvad med manden? Hvis der kom en zombieapokalypse, hvor I huset skulle vi så gemme os? Hvis der kom en zombiehorde mod mig, hvordan kunne jeg så redde min datter, etc. Har helt klart tænkt mest på zombieapokalypse Men også ting som brand, hjemmerøveri og hvis vi var på et stort krydstogtsskib som gik ned

Jeg ELSKER at se zombiefilm og i det hele taget katastrofefilm. Lever mig virkelig ind i det og tænker på en masse scenarier. Men jeg har ikke taget skridt af nogen art til at forberede mig konkret, f.eks. ved at have et lager af mad, planlagt gemmested etc. Så jeg vil ikke betegne mig som en del af den gruppe.