Min seneste tråd in mente, så behøver jeg vist ikke skrive så meget herinde

Men jeg kender det alt for godt. Og af og til er det umuligt at tale fornuft til dem.

Hehe, mine forældre er heller ikke altid så logiske. Jeg kan selvfølgelig ikke komme på nogle historier nu men lægger lige hoved i blød

Jeg er indtil videre ret heldig sluppet med mærkelig logik...

Meeen, selv om mine forældre ikke er over 50 endnu, begynder det at knibe med hukommelsen..

For et par uger siden, sender min far mig en mail angående noget undervisningsmateriale.. Jeg svarer mange tak og han svarer det var så lidt (ergo han har set jeg har fået den).
Dagen efter ringer han og fortæller mig om selv samme undervisningsmateriale og, hvis jeg vil, kan han jo lige sende det på en mail til mig.. Øhhh, det har du gjort... Nååh ja..
To dage senere er vi hjemme ved dem, til noget familie middag og dælme så om manden ikke kommer glad og fro, med en udprint af det selv samme undervisningsmateriale og præsenterer det stolt for mig, og roser det til skyerne jeg trak lidt på smilebåndet og sagde mange tak

Oprindeligt indlæg af Kanga

... Ja, hvad skal man da nogen gange stille op med dem

Mine forældre er begge i 50'erne og jo ikke vildt gamle efter min mening. Men i deres hoveder kan jeg mærke at jeg synes de bliver gamle og sære. Det er lidt tidligt synes jeg. Jeg har så mange eksempler på tanketorsk eller hvad man skal kalde det.

Vi var i efteråret i Tyskland for at fejre deres bryllupsdag; mine forældre, børn og svigerbørn. Den dag vi skulle hjem kørte min kæreste tidligt pga. arbejde og jeg skulle køre med mine forældre hjem. De har en meget lille bil og der var faktisk ikke plads til tre voksne og 1 teen. Og da slet ikke til vores bagage, så min kuffert var sendt med min kæreste hjem. Inden vi kører vil min far lige i Fleggaard, og med formaninger om at nu skulle man ikke handle sodavand og alt muligt, går vi ind. Min far handler, min mor handler og jeg finder lidt til konfekt. Da min far ser det hvæser han 'Nå, der er nok en der skal sidde med sine varer på skødet hele vejen hjem. Jeg sagde jo at man ikke skulle handle.' Javel, men hvorfor filans skulle vi så gå i Fleggaard?
Vi skulle så ikke køre hele vejen hjem, men med færgen fra Als. Min far insisterede trods at min mor altid bliver mega søsyg. Why? Vi sparede ikke noget tid overhovedet.

Nå, da mine forældre skulle flytte spurgte de om de måtte låne kassevognen fra min kærestes firma. Og det måtte de gerne selv om de flyttede på en hverdag. Min kæreste ville så bare tilrettelægge det så de ikke skulle bruge bilen. Dagen før flytningen ringede jeg og hører min far om han vil med op og hente bilen. Men han var ikke hjemme så jeg kørte selv. Så parkerede jeg den på en p-plads tæt på deres hus og gik over med nøglen. Så ku de så småt begynde at pakke om aftenen hvis de ville. Der siger min far så at de bare skal have bilen stående stand by i tilfælde af regn. Han vil hellere flytte med 3 biler og trailers. Jamen, selv tak da. Jeg havde ikke behøvet at pikle rundt og bytte biler og min kæreste havde ikke behøvet planlægge så meget i forhold til firmaet.

Det er bare lige 2 hurtige eksempler.

Nu har vi så to fødsesldage lige i rap; mine forældres plejebarn og min mor. Til plejebarnet er vi inviteret til fødselsdag en lørdag til spisning. Fino, fino. Så kan vi nå at banke på huset/kæresten kan nå på arbejde inden eller hvad vi nu lige har af projekter. Lige indtil min mor sender en mail om at hun den samme dag gerne vil se os til brunch kl. 10.00. Hvad er lige logikken i det? Skal man så komme kl. 10.00 og blive hele dagen som flyder ud i fødselsdagen med spisning osv. og så komme hjem kl. 22-stykker? Eller skal man komme til brunch, køre hjem og komme igen til fødselsdag? For min kæreste og jeg er det hip som hap. Vi får ikke udrettet noget uanset. Resten af familien har en times kørsel hver vej.

Er jeg den eneste med forældre med en alternativ logik? Synes bestemt ikke de er nemme at finde ud af og jeg bliver gang på gang forundret over hvordan de agerer. Som dengang min far sagde ja til at fejre jul hos mig, men så måtte ringe 3 uger før og sige at han altså havde lovet farfar at de fremover skulle holde jul sammen hos mine forældre. Det vidste han godt i oktober da jeg inviterede, men alligevel sagde han ja tak. DOH!

Kanga

PS: Ja, jeg ved godt det er nemmere at spørge min mor om meningen med den fødselsdag, det har jeg gjort. Det her er bare for meningsudveksling...

Hehehe mine forældre er ret modsatte, de virker nogengange yngre end mig. Min mor spiller World og Warcraft HELE tiden næsten, det er dog blevet lidt bedre på det seneste efter 5 år med spillet... min far spiller også, men som regel kun om aftenen eller om morgenen i weekenden I starten virkede det som om de nogengange bare ikke ville have man kom, men nu er det heldigvis blevet bedre, dog er det stadig ikke meget man ser til min mor hvis der er en computer i nærheden lidt atypisk for en mor på 55 år.

Jeg tror bare at nogle mennesker på 50+ ramler ind i en særhedsalder. Min svigermor kan også være sær på den måde og min kæreste siger at han tit undrer sig over hvor det kommer fra, da hun ikke altid har været sådan.

Mine forældre er 51 og 53, så de er jo heller ikke helt unge længere. Min far har dog den samme personlighed, som han altid har haft, og han ser heller ikke voldsomt gammel ud, så jeg tænker faktisk sjældent over, at han har rundet de 50 for snart 2 år siden. Han opfører sig voksent, men ikke "gammelt".

Min mor derimod synes jeg faktisk er begyndt at få sine øjeblikke, hvor hun virker lidt sær. Det er dog lidt svært at udpege nogle bestemte eksempler, men nogle gange sidder hun bare i sine egne tanker, stirrer ud i luften og opfatter, at man snakker til hende, men ikke hvad man siger, og så sidder hun med det samme blanke blik og siger "jeg hører ikke, hvad I siger", hvor hun før i tiden bare ville kigge på én og sige "hva'?", hvis hun ikke hørte noget i første omgang. Hun er også blevet en anelse langsommere på nogle punkter - sidst mine forældre og jeg var i Jesperhus, tjekkede vi lige priserne, før vi stilte os i køen til indgangen. Min mor foreslog så, at vi skulle købe en familiebillet for at spare, men den gælder for to voksne og to børn under 12 år (jeg var 19 på daværende tidspunkt), og der gik lige 5 minutter, før det fes ind, hvad familiebilletten gjaldt for, og at vi derfor ikke kunne købe den.
Hun har dog heldigvis stadig masser af sider, hvor hun stadig er "sig selv", og hun har været igennem en ret hård periode, hvor hun har mistet sit arbejde, fået depression og haft nogle fysiske sygdomme, så det har jo nok gjort noget af det.

Mine forældre er i slut 50érne. Og jeg undres, ligesom TS.

Mine forældre har midstet evnen til alt logisk. Hvis noget skal arrangeres så er det mig der gør det. Skal de i Tivoli så skal jeg invitere. Skal de i bio så skal jeg klare det hele. Skal de ha gæster, så skal jeg nærmest fortælle dem hvem og hvornår.

De vil gerne alt muligt, men det at planlægge og tænke logisk er helt væk.

Gad vide hvordan de er når de bliver 80.

dr1yl

Min far overvejer at købe fløjlsbukser. SÅ er man godt nok ved at blive gammel!

Jeg tror bare at jo ældre man bliver, jo mere logisk tankegang mister man