Hvis din mand vil børnene (voksne børn?) noget, så må han tage kontakt til dem og ikke dig. Det lyder meget som dit behov at få disse 'børn' ind i Jeres familie. Hvad er din mands behov? Ønsker? Holdninger? Tanker?

Det er min ærlige mening, hvis I vil opnå en holdbar dialog.

Det er vort håb, at begge min mands børn på hhv. 38 og 36 år vil være en del af familien.

Der er ikke tale om, at det er mit behov.

Vi vil begge gerne forsøge at få kontakt med dem.

Jeg er helt enig med Rakel. Brevet/håndsrækningen skal komme fra deres far, og ikke dig.

Han skal ville det, og skal selv skrive brevet - ellers er der jo ikke meget pointe i at sende et brev. Det skal komme fra hjertet, og ikke blot fordi du har overtalt ham til at du sender et brev.

Hvad skal man skrive i sådan et brev? Jamen, det vigtigste må vel være at dele de tanker, følelser og ønsker man har. Men som sagt; det skal komme fra far selv.

Oprindeligt indlæg af bims50

Det er vort håb, at begge min mands børn på hhv. 30 og 36 år vil være en del af familien.

Der er ikke tale om, at det er mit behov.

Vi vil begge gerne forsøge at få kontakt med dem.

I så fald, så overlad det til børnens far at tage kontakten og forsøge at skabe en dialog og forhold. Det er ikke dig, der skal gøre det eller jeg synes, at det er useriøst.

ok, jeg har ikke overtalt ham, men da han ikke er så god til at formulere sig, har han bedt mig gøre det, men kan godt se at det er fra ham brevet skal komme, jeg skulle have skrevet tråden anderledes, nå, men det ved jeg til en anden gang, havde blot håbet på, at få nogle tips til ordlyden, sorry jeg gjorde ulejlighed

useriøst - det kan vel aldrig være useriøst at få en god kontakt til sine børn...

hellere det end søge efter børn/forældre i Sporløs i TV

Oprindeligt indlæg af bims50

useriøst - det kan vel aldrig være useriøst at få en god kontakt til sine børn...

hellere det end søge efter børn/forældre i Sporløs i TV

Overhovedet ikke. Men dét er jo ikke dine børn, men din mands børn.

Oprindeligt indlæg af bims50

ok, jeg har ikke overtalt ham, men da han ikke er så god til at formulere sig, har han bedt mig gøre det, men kan godt se at det er fra ham brevet skal komme, jeg skulle have skrevet tråden anderledes, nå, men det ved jeg til en anden gang, havde blot håbet på, at få nogle tips til ordlyden, sorry jeg gjorde ulejlighed

Hvis børnene skal tage brevet og ham alvorligt, og til sig, så skal han selv formulere det, også selvom han måske ikke er så god til det med ord.
Hvis de skal kunne føle og tro på det der bliver skrevet, så skal de også kunne se, at det kommer fra ham selv.

Han kan prøve at fortælle, hvorfor han ikke har taget kontakt tidligere, hvilke følelse han han går rundt med i forhold til dem, hvad han drømmer om i fremtiden . Måske er det nemmere for ham, hvis I sætter jer sammen, og han så fortæller dig om de ting. Så kan du skrive det, han fortæller, ned. Det tror jeg er den bedste måde, du kan hjælpe ham på.

Oprindeligt indlæg af bims50

ok, jeg har ikke overtalt ham, men da han ikke er så god til at formulere sig, har han bedt mig gøre det, men kan godt se at det er fra ham brevet skal komme, jeg skulle have skrevet tråden anderledes, nå, men det ved jeg til en anden gang, havde blot håbet på, at få nogle tips til ordlyden, sorry jeg gjorde ulejlighed

Uanset, hvor ringe han er til formuleringer, så tror jeg, at det er vigtigt, at han selv formulerer brevet til hans voksne børn. De kender ham vel (?) og kan da se, hvis andre har formuleret det. Jeg tror, at han skal være ærlig og gøre arbejdet selv.

Det er bedre med et klodset, ærligt brev fra ham end et nydeligt velskrevet brev formuleret af dig eller andre.