Jeg ville ikke bruge penge på blomster overhovedet, jeg ville indsætte det fulde beløb, jeg ville have kostet på en bårebuket til den fond. Det er det, de efterladte har ønsket, og det ville jeg bare forholde mig til.

Og jeg er sikker på, at der nu nok skal være noget dekoration af en art, familien sørger jo nok for at der er lidt til kisten og såpdan, det bliver nok bare ikke det sædvanelige hav af buketter og kranse.

Jeg ville sætte penge ind og købe smukke blomster. Men jeg bruger også penge som et svin....

Jeg ville også bruge pengene på fonden i stedet for blomster.

Da min mor døde af kræft bad vi også om at betænke Kræftens Bekæmpelse i stedet for blomster. Et stykke tid efter begravelsen modtog vi et fint brev fra dem, hvor der stod hvad der var blevet doneret i hendes navn - det var vi glade for at få, mest fordi det ville have glædet min mor. Og der var stadig rigtig, rigtig mange blomster i kirken - men jeg aner helt ærligt ikke hvem der kom med blomster og hvem der ikke gjorde, det var slet ikke et issue på det tidspunkt.
Det vigtige for os var at kisten var pyntet med solsikker og det var den og så at se alle de mennesker der kom, som hendes liv havde berørt.

Jeg er enig med Aimajam.

Jeg synes helt klart familiens ønsker skal efterleves så vidt som overhovedet muligt, og hvis de har frabedt sig blomster til bisættelsen, og hellere vil bede om et beløb til børnene, så synes jeg man skal handle efter det.

Hvis man så selv sidder, og enten ikke har lyst til at overføre til børnene eller det i virkeligheden betyder noget for en selv at give en personlig blomst til afdøde, jamen så ville jeg vente til efter bisættelsen, og så tage fem minutters eftertanke på kirkegården bagefter alene, og lægge en buket der.

Jeg synes ikke man er forpligtet til at overføre penge til børnene hvis man ikke har lyst, men jeg synes til gengæld at man er nødt til at respektere, at familien har frabedt sig blomter.

Oprindeligt indlæg af Zapp

Jeg er enig med Aimajam.

Jeg synes helt klart familiens ønsker skal efterleves så vidt som overhovedet muligt, og hvis de har frabedt sig blomster til bisættelsen, og hellere vil bede om et beløb til børnene, så synes jeg man skal handle efter det.

Hvis man så selv sidder, og enten ikke har lyst til at overføre til børnene eller det i virkeligheden betyder noget for en selv at give en personlig blomst til afdøde, jamen så ville jeg vente til efter bisættelsen, og så tage fem minutters eftertanke på kirkegården bagefter alene, og lægge en buket der.

Jeg synes ikke man er forpligtet til at overføre penge til børnene hvis man ikke har lyst, men jeg synes til gengæld at man er nødt til at respektere, at familien har frabedt sig blomter.

Helt uenig. Det handler ikke om familien, men om forholdet mellem afdøde og en selv. Jeg vil 100 % gå efter min egen mavefornemmelse, og ikke lade mig diktere af efterladtes ønsker. Og fandme nej, om jeg vil snige mig ind af bagdøren efter ceremonien for at lægge den blomst, jeg synes afdøde skal have, fordi at jeg synes at efterladte skulle have en blomst i stedet for at deres fond skulle have penge.

De må da gerne have forslag og præferencer, og er det på et punkt hvor jeg er enig eller ligeglad, så gør jeg det. Men jeg ville aldrig gøre det hvis det stred mod mine egne holdninger.

På det her punkt, så ville jeg aldrig indbetale penge til en fond for de efterladte, på bekostning af blomsterne. Jeg synes det er en ubehagelig grådig malkning af arrangementet. Jeg ville enten komme med en blomst eller ingenting.

Jeg ville nok komme med en lille buket til kirken, og så -afhængig af hvor tætte i var- indsætte et beløb på kontoen.

Ville sætte penge ind på kontoen - og tage en enkelt rose med bisættelsen

Oprindeligt indlæg af advocatus-diaboli

Helt uenig. Det handler ikke om familien, men om forholdet mellem afdøde og en selv. Jeg vil 100 % gå efter min egen mavefornemmelse, og ikke lade mig diktere af efterladtes ønsker. Og fandme nej, om jeg vil snige mig ind af bagdøren efter ceremonien for at lægge den blomst, jeg synes afdøde skal have, fordi at jeg synes at efterladte skulle have en blomst i stedet for at deres fond skulle have penge.

De må da gerne have forslag og præferencer, og er det på et punkt hvor jeg er enig eller ligeglad, så gør jeg det. Men jeg ville aldrig gøre det hvis det stred mod mine egne holdninger.

På det her punkt, så ville jeg aldrig indbetale penge til en fond for de efterladte, på bekostning af blomsterne. Jeg synes det er en ubehagelig grådig malkning af arrangementet. Jeg ville enten komme med en blomst eller ingenting.

Det er ikke fordi, jeg ikke kan følge din tankegang her, men du lægger ud med at sige, at det handler om forholdet mellem afdøde og dig, og det passer jo så altså ikke, faktisk handler det kun om dig, hvis du vælger at efterkomme dine egne behov fremfor familiens.

At du føler for og har behov for at komme med en blomst til afdøde er fint nok, men jeg er ret sikker på, at afdøde i 99,9% af alle tilfælde, om spurgt, ville bakke op om det den efterladte ægtefælle og eventuelle børn ønsker.

Jeg går ud fra, at jeg kender den afdøde godt nok til at vide, om det er vedkommendes ønske. Og derfor vil jeg efterkomme det.

Hvis vi går ud fra, at der er mening i at lægge blomster som et tegn til den afdøde, giver det lige så meget mening at indbetale et beløb. Hvis man lægger blomster for familiens skyld, giver det stadig mening at sætte beløb ind til de efterlade børn.