Jeg ville tænke, at det var en dyrekøbt erfaring, glemme pengene og aldrig lægge ud for hende igen.
Jeg kan godt forstå, at det er rigtig træls, specielt når nu der er lavvande i kassen.
125Synes om
I sommers gav mine svigerforældre en rejse til Frankrig til mig (2 voksne, 2 børn), min svigerinde og hendes datter og så mine svigerforældre - De betalte for fly og hotel, og det eneste vi skulle sørge for var penge til "alt det andet" (mad, lommepenge, entreer).
Vi er fast besluttede på at vi skal en tur i Disneyland, og i tiden op til rejsen finder jeg ud af, at det bedst kan betale sig at købe billetterne online hjemmefra.
Jeg skriver til min svigerinde, hvordan det forholder sig, og spørger om jeg skal lægge ud for dem, så vi køber alle billetterne på een gang.
Det er helt i orden - jeg skal så bruge det navn der er på hendes pas, fordi det eksakte skal stå på indgangsbilletten til Disneyland.
Jeg giver hende en konto hun kan overføre pengene til (ca. 1000 kr for 2 billetter), men hun foreslår så at hun vil give mig pengene i lufthavnen om mandagen, når vi skulle rejse - og vi er ved torsdag, så det er fair nok, tænker jeg.
Søndag eftermiddag tager vi ind til mine svigerforældre, hvor vi skal overnatte, så vi bare skal direkte til lufthavnen næste morgen.
... Og inde hos svigerforældrene får vi så oplyst at min svigerinde havde været hos dem lørdag og fortælle at hun altså ikke kom med på turen alligevel. For hun havde ikke fået lavet sit pas!!
Vi har så vidst i næsten 8 måneder at vi skulle på den her rejse.
Jeg har spurgt hende om torsdagen, om jeg skulle bestille billetter til hende til Disneyland, og det sagde hun ja til, velvidende at hun ikke havde noget pas endnu?!
Nå, men hendes datter kom med på turen. Selvom hendes mor er en klovn, skal det jo ikke gå ud over datteren.
Her opdagede vi så, ligeledes i lufthavnen, at datteren var udstyret med 300 kr. til hele ugen i Frankrig. Dette dækkede jo dårligt nok den første time i Paris, da vi skulle have metrokort til ugens løb.
Det havde min svigerinde ikke oplyst. Selvfølgelig havde vi betalt for datteren, hvis min svigerinde havde sagt - "Jeg har simpelthen ikke råd til at tage med, og jeg har ikke så meget at give til min datter heller, men jeg håber at I vil tage Jer lidt af hende alligevel".
Nu var vi ligesom bare nødt til det, for selvfølgelig skulle hun havde en god tur! Men bare at moren der, ikke har sagt en meter om hvordan landet ligger.
Nå, men vi havde en rigtig god ferie - Mine svigerforældre var dog både vrede/kede af det/frustrerede over alle de spildte penge på hotel/flybillet, som de ikke kunne få refunderet (min svigerinde kom jo og meldte afbud lørdag eftermiddag, hvor der så var lukket hos rejseselskabet fra lørdag eftermiddag-mandag morgen, hvor vi skulle rejse.)
Nå, men vi kommer hjem, og jeg skriver til hende efter nogle dage, at hun må huske at overføre pengene til mig, da jeg har holdt ferie uden løn, og derfor har brug for pengene. Her er vi midt i august 2011.
Hun skriver at hun ingen løn har fået i flere måneder fra kommunen, men at jeg seeeeeelvføøøølgelig nok skal få mine penge.
Der går uger i mellem kontakten - Jeg er large og vil ikke presse hende. Men det ender med at jeg 5. januar 2012 (!!) endelig lader til at have fået en aftale med hende og hun lover en onsdag at overføre beløbet fredag morgen. Dette efter en episode, hvor jeg var blevet ignoreret af hende i flere uger. Sjovt nok kunne hun godt finde ud af at kommunikere da det drejede sig om julegaver til hinandens børn - sjovt nok har vi aldrig modtaget julegaver til vores unger, mens vi købte en flot og fin gave til hendes datter!!
Mandag morgen har jeg underskud på min konto - og jeg ser at hun IKKE har overført pengene. Grunden til underskuddet på min konto er at jeg er gået hen og blevet studerende, har haft mange udgifter i deraf (bøger, transport mv), uforudsete udgifter (bla. min fars bisættelse!! (det hjalp idfb. heller ikke at skrive at jeg SKULLE bruge pengene nu, fordi jeg skulle finde 15.000 til det!)).
Jeg skriver endnu engang til hende (faktisk en hel uge senere fredag d. 13 januar).. At jeg slet ikke forstår underskuddet på min konto, fordi hun jo har overført pengene.
Ingen respons.
Sender den samme besked igen d. 31. januar.
Ingen respons.
Hun er online på facebook (hvor kontakten har foregået) flere gange dagligt.
Det seneste er så at hun har slettet mig på facebook.
Hun har ikke set mine svigerforældre siden hun hentede datteren i lufthavnen, da vi kom hjem fra Frankrig i august.
Hvordan ville I forholde Jer nu?
Did you try to change your life? Did you ever try to change your life?!
You repeat... and repeat.... and repeat... Now, what's up with that?
Jeg ville tænke, at det var en dyrekøbt erfaring, glemme pengene og aldrig lægge ud for hende igen.
Jeg kan godt forstå, at det er rigtig træls, specielt når nu der er lavvande i kassen.
http://dindebat.dk/salg/753802-misscs-salgstraad-2.html - kom og gør et godt køb
Minimer kontakten med hende til et minimum og lad være med at låne hende penge, lægge ud for hende eller købe dyre gaver.
Er det din mands søster, din brors kone eller er det din mands brors kone? Måske skal mændene lige lidt på banen her for at få rettet op på den finansielle ubalance?
Giv mig sindsro
til at acceptere de ting,
jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan
og visdom til at se forskellen
Hvad siger din kæreste til det?
Jeg tror, at jeg personligt ville se det som en dyr lærestreg og så ellers ikke have ret meget kontakt med hende.
Synes virkelig det er for dårligt, at hun ikke kunne sige sandheden og forstår udemærket at du er skuffet.
When in doubt - eat chocolate
7. august 2010
Det er min mands søster. Min mand har bevidst blandet sig langt udenom.
Der er mange flere aspekter i det her, hvor vi føler at hun bare røvrender os. At hele den her historie er så fyldt op med løgn fra hendes side, at man ikke tror på noget af det hun siger.
Jeg ved godt, at det kun er 1000 kr., men det er bare princippet i det for mit vedkommende.
Jeg har endda foreslået at hun kunne betale os lidt af gangen, men nej - der sker bare ingenting.
Jeg har skrevet en rigtig, rigtig lang mail til hende, hvor jeg uddyber min skuffelse over hele den her misære.. Og at jeg har indset at jeg ikke har en kinamands chance i helvede for at se de penge.
Og så har jeg skrevet i bunden at mit liv er for kort til folk som jeg ikke kan stole på, og folk som pisser på mig. Og at hun jo har valgt, eftersom hun har slettet mig fra FB.
Did you try to change your life? Did you ever try to change your life?!
You repeat... and repeat.... and repeat... Now, what's up with that?
Jeg ville fortælle hende, at det ikke er grundet de manglende penge jeg var sur, men pga hendes strudsementalitet.
Problemet forsvinder ikke ved at ignorere det - tværtimod.
Desuden er der da ingen der bryder sig om at blive ignoreret på den her måde.
Ang. pengene... Dem ville jeg nok bare glemme alt om at få tilbage
"Climb aboard the spaceship. We're going to the moon. Hurry and get ready. We're going to blast off soon."
Jeg ville aldrig have skrevet sådan til hende. Jeg kan ikke se, hvad godt det skal gøre, når der er tale om din mands søster og dine svigerforældres datter, som du næppe helt kan undgå kontakt med.
Der er ingen tvivl om, at hun er dybt urimelig, og at det 100 % er hende, der er galt på den - men det gør ikke situationen nemmere for nogen af partnerne, incl. din mand og dine svigerforældre, eller dine unger og deres kusine, at man decideret slår hånden af hinanden.
Giv mig sindsro
til at acceptere de ting,
jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan
og visdom til at se forskellen
Faktisk sagde min mand allerede i foråret: "Bare vent. Min søster kommer ikke med til Frankrig, bare vent, hun melder afbud".
Og han fik ret.. Og kigger man på hendes forhistorie i at overholde aftaler, så var det jo klokkeklart, at hun ikke ville komme, men jeg sagde jo bare "Eeeej, hold nu op - selvfølgelig kommer hun, dine forældre har jo brugt over 30.000 på den her rejse på OS - hun får jo alt betalt, selvfølgelig kommer hun!!".
Ved ikke, om min mand tænker at han har skændtes nok med hende, i hans liv eller noget. Han er mest sådan lidt opgivende, når vi taler om det.
Did you try to change your life? Did you ever try to change your life?!
You repeat... and repeat.... and repeat... Now, what's up with that?
Giv mig sindsro
til at acceptere de ting,
jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan
og visdom til at se forskellen