Jeg ville nok skæve rigtig meget til økonomien. Er du i a-kasse?
Er du træt af dit arbejde, - eller har du bare opgivet at få det til at fungere? For ellers er det også muligheden at finde en lejlighed på Amager.
Jeg ville være meget sikker på, hvad jeg ville med uddannelse, inden jeg flyttede til Lolland, hvis jeg ikke var i a-kasse. Arbejdsløsheden er jo slem og vel nok værre der. Jeg kan godt se, at det ville være dejligt med hjælp fra mor, - men så skal du i alt fald være sikker på, at du kan finde dig i at bo så "langt ude" og være ledig.
Som jeg forstår det, er der vist ikke den store fremtid i at uddanne sig til sosu-hjælper, og man skal også have en praktik-aftale for at komme ind på skolen. Det er selvfølgelig en mulighed, men mest for at skubbe problemerne foran sig i en periode.
Det er meget svært at finde job, og når du har et lillebarn, bliver det ikke nemmere, - for når man kan få så mange, der ikke skal have barnets første sygedag, vælger man nok ikke en med en baby.
Så jeg tror, at medmindre jobbet er et problem i sig selv, ville jeg flytte efter det. Og så først gå i gang med en uddannelse, når jeg vidste, hvad jeg ville. (Sosu-jobbet er hårdt, og man skal ville det for at holde det ud)
Not everything that can be counted counts, and not everything that counts can be counted.