Jeg synes, at den, der invitere skal sige med det samme, hvad det koster, i sådan en situation. Så kan den inviterede jo vurdere, om h*n er villig til at betale. Og hvis h*n synes, det er for dyrt, og den anden virkelig gerne vil have vedkommende med, kan invitereren jo tilbyde at betale.

Jeg spørger altid indtil det med økonomien inden jeg siger ja til sådan noget. Det handler om prioritering og hvis jeg ikke synes jeg vil bruge pengene på det så takker jeg nej.

Jeg forventer aldrig at andre betaler for mig. Måske lidt kynisk men så kommer det heller ik bag på mig.
Men derfor kan man jo godt blive skuffet som da mine veninder sagde de ville give mig en koncertoplevelse i fødselsdagsgave og jeg endte med selv at betale for den. Jeg ville have været til koncerten alligevel så derfor tog jeg stadig med og så må jeg jo bare tage det til efterretning om jeg skal betale for dem en anden gang.

Hvis du virkelig gerne vi have den anden person med, så kan du jo tilbyde at betale. Som I, 'hej Preben, der er dette her arrangement, som jeg virkelig gerne vil have dig med til, fordi ditten datten. Det koster xx kr., men jeg vil gerne tilbyde at betale din indgang'. Så kan Preben jo selv tage stilling til, om det er noget de vil så meget at han selv vil betale for det, eller om han kun vil tage med fordi du opfordrer og betaler.

Altså, hvis det er et arrangement, som Preben under alle omstændigheder ville tage til, så ville jeg forvente at han selv betaler. Hvis Preben kun tager med, fordi du opfordrer, og han ellers ikke selv ville overveje det, så synes jeg at det er på sin plads at du tilbyder at betale. Men selvfølgelig kun, hvis du gerne vil betale for Preben.

Det er jo ikke nødvendigvis at invitere med alt betalt at spørge, om man har lyst til at tage med til et eller andet. Jeg antager aldrig, at andre betaler af den grund, at de spørger om jeg vil med et arrangement. Jeg spørger da osse til pris, hvis den ikke er indlysende som fx en tur i biografen. Hvis det ligefrem er en overraskelse, at det koster penge, så er det da noget, man lige føjer til, når man man spørger om folk har lyst til at tage med - så de ved, hvad der siges ja til.

Hvis jeg betaler siger jeg "jeg inviterer dvs. på min regning".

Hvis ikke sørger jeg for at spørge om vedkommende vil med på egen regning.

Der er ikke noget mere akavet end hvis hvis betalingen ikke er aftalt.