Min første tanke er, om du ikke er på vej ind i et andet mønster - som ikke nødvendigvis er bedre - ved at "falde for" folk, der optræder overfor dig i en servicefunktion?

Jeg er ikke i tvivl om, at de her mennesker er søde i det hele taget, men jeres relation og "magtforhold" er jo også afklaret i et klient - og behandlerforhold. Dermed ikke sagt, at I ikke kunne have et fint venindeforhold, men jeg ville bare have det i baghovedet. De appellerer måske særligt til dig, fordi de kender dine svagheder og jeres relation har en klar præmis. Måske ville det ikke være så nemt udenfor den professionelle relation.

Føler du, at du skal tage dig af de tre, du nævner? For det fornemmer jeg egentlig lidt. Og så tænker jeg, at de to kvinder måske særligt appellerer til dig, fordi her er nogen, der tager sig af dig...

Jeg tror der er meget rigtigt i det du siger, og det gør det bare endnu mere frygteligt, på den måde, at hvis jeg ikke havde mødt de to i de der sammenhænge, så havde jeg ganske sikkert nok ikke mødt dem. Eller så havde jeg ikke turde snakke med dem, for ja, det er sværere i det virkelige liv. Hvis det f.eks. var til en fest eller i byen, havde jeg nok siddet i et hjørne og tænkt, at de havde det liv, jeg også gerne ville have.

Det samme mønster gentager sig jo, for oppe ved fyssen og på massage briksen, er det i et beskyttet forum, men forskellen er bare, at her har de to ikke de samme vanskeligheder, eller er der fordi de har vanskeligheder. Jeg tror det er det der tiltaler mig lidt, og så det, at der kan jeg godt finde ud af det. Og så det, at de to, helt almindelige unde mennesker, gerne "vil" mig.

Jeg tror ikke jeg føler, at jeg skal tage mig af de tre, jeg er venner med, men jeg føler lidt at jeg føler jeg bliver kvalt, når jeg er sammen med dem, på den måde, at jeg på en måde hele tiden bliver mindet om, at jeg også har vanskeligheder.

Kan sagtens forstå behovet for at omgive sig med normalitet. Som jeg læser det, er der ikke den store grund til, at du ikke skulle kunne få venner ad andre kanaler end fællesskab omkring svagheder og problemer?

Jeg mener, hvor meget er din hjerneskade og hvor meget er almen generthed? Jeg tror egentlig sagtens, man kan få et normalt og ligeværdigt forhold med en, der har problemer med sociale regler, men ellers er "normal". Men du skal jo også turde det.

Tror også, man generelt skal passe på med at tro, at alle andre har det perfekte liv. Jeg har noget, der ligner grangivligt, men der er jo altid noget, der ikke er så fedt, et familiemedlem, der er en idiot osv.

Jeg tror meget, at det er blevet til frygt for at blive afvist, der gør sig mest gældende nu, for jeg har lært meget om de sociale spilleregler, som nok var det der gik galt før i tiden. Jeg har bare for mange gange prøvet at blive vraget og forladt, uden grund, og uden jeg vidste om det var mig der havde gjort noget forkert, og det har sat sig som en slags angst for at gå ud og prøve igen, med frygten for at blive såret for 117. gang.

Hvad sker der, når du bliver vraget? Altså, hvad sker der helt konkret? For det kan jo være en fejlfortolkning, manglende initiativ fra din side osv.

Men ja, det er jo altid lidt svært med nye venskaber, når man er voksen. Jeg plejer at sige "arj, skal vi ikke tage en kop kaffe en af dagene?", hvis jeg møder nogle på arb., jeg gerne vil lære bedre at kende. Og så følge op på det, hvis jeg får en reaktion, der virker positiv. Værre er det jo heller ikke, hvis folk ikke fornemmer den samme kemi. Der behøver jo ikke at være noget i vejen med dem eller mig, fordi vi ikke lige svinger lige så godt, som jeg måske troede.

Jamen det er bare personer, hvor det virkede som om at kemien var i orden, vi havde det hyggeligt sammen osv. Men hvor så folk ender med enten at være afvisende, eller slet ikke reagerer på sms, opkald og lignende.

Har de kendt til dine problemer?

Hæ, jeg foretrækker noget nær mennesker der har haft deres monstre at kæmpe mod. Helst dem der vandt over monstrene. Umiddelbart, så har jeg ikke noget imod at man inviterer ens fys på en kop kaffe efter fyraften, men altså, hvis det er sådan at de bliver set som kvinder og ikke som venner, så kan det måske være uheldigt at gå til mønstre uden at genkende dem.

Oprindeligt indlæg af gilg

Hæ, jeg foretrækker noget nær mennesker der har haft deres monstre at kæmpe mod. Helst dem der vandt over monstrene. Umiddelbart, så har jeg ikke noget imod at man inviterer ens fys på en kop kaffe efter fyraften, men altså, hvis det er sådan at de bliver set som kvinder og ikke som venner, så kan det måske være uheldigt at gå til mønstre uden at genkende dem.

Den må du altså forklare nærmere.