Psykisk sygdom. Fandeme en nedtur af karakter!

Oprindeligt indlæg af Zombie

Psykisk sygdom. Fandeme en nedtur af karakter!

Det er sygdom nok bare generelt. Hos mig er det fysisk, men det er bare det værste og hårdeste jeg har oplevet.

Jeg har begravet to børn med et års mellemrum. Det trak satme tænder ud, men den største prøvelse har i virkeligheden nok været efterfølgende at få et levende barn med hjem.

Oprindeligt indlæg af DifferentGirl

Det er sygdom nok bare generelt. Hos mig er det fysisk, men det er bare det værste og hårdeste jeg har oplevet.

Jeg vil næsten hellere have fysisk sygdom. Min psykiske sygdom gjorde, at jeg sårede rigtig mange familiemedlemmer og venner, fordi jeg blev utilregnelig, løj og var ganske ubehagelig pga. mani. Jeg har den dag i dag stadig samvittighedskvaler over den periode af mit liv, som førte op til min indlæggelse. Jeg skammer mig for evigt.

Min forlovede der døde.

Oprindeligt indlæg af Rikke

Jeg har begravet to børn med et års mellemrum. Det trak satme tænder ud, men den største prøvelse har i virkeligheden nok været efterfølgende at få et levende barn med hjem.

Langt hen ad vejen er jeg enig her.
Her var det så ikke med to års mellemrum, men med ti.
Og så efterfølgende et levende barn med hjem, en mand der blev forfremmet og efterfølgende voldsomt stresset, rask, hvorefter JEG gik ned med stress og vi først nu er ved at finde fodfæste igen.

Derudover mobning (intensiv) i skolen - var tæt på at tage livet af mig selv i skolen i 8. klasse, blev stoppet ret tilfældigt, uden at nogen anede, at jeg var tæt på at tprøve.
En "svag" mor og en "dominerende" far - sat i citationstegn fordi ingen af dem er særlig slemme, men kombinationen af dem var ikke så god.

Og så at opleve den isolation mange oplever, når de mister et barn. Den afgrund der opstod mellem manden og jeg, alene pga. forskelligheder i vores sorgreaktion. For ingen tvivl om, at HAN også var ked af, at vi mistede sønnen, jeg oplevede det bare ikke sådan.
Faktisk så er nogle af vores bedste venner, nogle vi mødte i sorggruppen og især konen kunne ikke snuppe min mand i starten for "Så ligeglad kan man bare ikke tillade sig at være..."
Hun har vist skiftet mening nu

Da min kæreste pludselig døde og nu de efterfølgende år alene med vores datter, der må man vist kalde mit livs prøvelse, jeg behøv's ikke flere...

At gå ned med angst, OCD og depression. Behøver jeg ikke igen

Fars død da jeg var 17

Kæreste der bliver fængslet for narkohandel uden jeg havde anelse om det - og vores efterfølgende brud

Fyring fra mit job

Mors brystkræft

Egen rimelig omfattende kæbeoperation

Heldigvis har jeg et dejligt liv nu: Min mor er rask, jeg har et super job og ikke mindst verdens dejligste kæreste som jeg elsker over alt på jorden