Folk er jo forskellige. Nogle veninder kontakter altid mig, nogle gange er det omvendt og så er der dem, hvor det er mere lige.

Jeg lægger egentlig ikke så meget i det, hvis jeg ellers mærker lyst til at ses og være sammen, når jeg kontakter dem. Folk er forskellige og jeg er glad og tilfreds for engagerede veninder, der har lyst til venskabet, også selvom de ikke altid ringer først.

Venskaber handler for mig ikke om målbar lighed på dén måde.

Du risikerer bare, at han nu går og spekulerer på, hvorfor du ikke ringer. Jeg synes, det er lidt nyttesløst og dumt. Særligt hvis du ved, at han også har det svært på nogle punkter.

Nu er jeg selv af hunkøn, men sådan indrettet at jeg ikke rigtig tænker over hvor lang tid der er gået siden jeg har snakket med folk. Sidste gang gik der næsten 4 måneder, og da veninden ringede igen var det mere for at spørge om vi stadig var venner. Og... det mente jeg jo nok vi var. Pinligt.

Anyway. Hvis du synes du hygger dig med at snakke med ham, hvorfor så ikke tage kontakten? Måske er du mere udfarende. Måske har han bare et mindre behov for at række ud. Pointen er at hvis det fungerer for jer, hvorfor så ændre på det?

Men TS er jo så også begyndt at tænke på det i en periode, hvor hun ikke har taget medicin mod sin psykiske lidelse. Dét synes jeg måske også, man bør have med. Det behøver ikke være venskabet, den er gal med, siden hun begyndte at få de her tanker.

Oprindeligt indlæg af Sidus87

Vil lige ud med mine sorger eller hvad man skal kalde det... Selv om det er min egen skyld tildels...

For det første tager jeg sertralin imod depression/nedtrykthed... Har jeg gjort de sidste mange år, og det virker fint for mig, har ingen bivirkninger.
Jeg havde så ik flere piller tilbage for 6 dage siden, så har altså været medicin-fri i ca 6 dage... Faktisk kun fordi at jeg ik orkede at ringe ind for at bestille flere piller... Jeg er ret sikker på at det er derfor jeg nu er trist trist til mode, fordi at jeg har manglet de piller... Så det er min egen skyld at jeg er trist... Har dog været nede og hente mere medicin idag og har os taget det igen...

Men oven i det her.... Jeg har en rigtig god drengeven, og jeg mener virkelig kun ven!!! Som jeg holder meget af... Jeg har så gået og tænkt på i sidste uge, at det faktisk næsten kun er mig der kontakter ham... Så jeg ville prøve at lade være med at kontakte ham for at se hvor længe der går inden jeg høre fra ham. Jeg ringede sidst til ham i lørdags, og vi har så ik snakket sammen siden.

Det skal lige siges, at vi begge 2 har en psykisk diagnose. Jeg har ik haft noget problem med at det er mig der kontakter ham hver gang, men jeg fik bare nok midt i min tristhed og ville så prøve det her.

Jeg ved inderst inde at han ikke gør det for at være ond, han er virkelig en god person... Jeg tror ik han tænker over at der er gået nogle dage hvor vi ik har haft kontakt... Tænker fyre over sådan noget???

Det er selvfølgelig ikke godt ikke at tage sin medicin, men godt du har fået det hentet! Mange får også udover det psykiske fysisk ubehag, hvis de stopper medicineringen brat, så det skal man også lige tage højde for.

Forstår godt, du undrer dig over hans manglende forsøg på at kontakte dig. Måske er han dårlig til at starte en samtale. Når det er sagt, så er det da ikke fedt, at være den eneste i venskabet, som kommunikerer. Hvis det generelt går dig på, så prøv at sig det til ham på en pæn måde. Er han en rar person, vil han kunne forstå det.

Jeg synes ikke du er dum overhoved Når man ikke har det store overskud, kan ting som at få hentet piller svipse.

Tak for jeres svar... Jeg skrev en sms til hans ven igår og spurgte om han var sammen med x... Det var ha ik, sagde jeg for sjov, at hvis han kom til at snakke med ham en af dagene, kunne han godt sige fra mig at jeg var sur på x...

Min ven ringer senere på aftenen og vi får snakket. Han sagde faktisk at han ik havde tænkt over det. Han havde godt lagt mærke til at jeg ik havde kontaktet ham i nogle dage, men ik tænkt mere end det... Og så sagde han også at han troede at jeg havde mere brug for snak i telefon, end han havde... Men at han ikke havde det særlig godt i øjeblikket.

Jeg ved at det er rigtigt det han siger... Blev på en måde lidt lettet, da vi fik snakket om det.
Nu glæder jeg mig bare til at min medicin kommer til at virke normalt igen...

Tak for jeres gode svar... Og ja, jeg tror helt sikkert at jeg har taget det mere personligt, fordi at jeg ik har fået min medicin...

Oprindeligt indlæg af Sidus87

Tak for jeres svar... Jeg skrev en sms til hans ven igår og spurgte om han var sammen med x... Det var ha ik, sagde jeg for sjov, at hvis han kom til at snakke med ham en af dagene, kunne han godt sige fra mig at jeg var sur på x...

Min ven ringer senere på aftenen og vi får snakket. Han sagde faktisk at han ik havde tænkt over det. Han havde godt lagt mærke til at jeg ik havde kontaktet ham i nogle dage, men ik tænkt mere end det... Og så sagde han også at han troede at jeg havde mere brug for snak i telefon, end han havde... Men at han ikke havde det særlig godt i øjeblikket.

Jeg ved at det er rigtigt det han siger... Blev på en måde lidt lettet, da vi fik snakket om det.
Nu glæder jeg mig bare til at min medicin kommer til at virke normalt igen...

Tak for jeres gode svar... Og ja, jeg tror helt sikkert at jeg har taget det mere personligt, fordi at jeg ik har fået min medicin...

Godt i fik snakket om det, så skal du ikke spekulere på det.

Når du ikke orker at ringe og bestille dine medicin, så er det fordi den ikke virker optimalt.
Jeg har selv været der hvor du er nu.
Jeg orkede ikke at tage på apoteket og hente mine piller, fik det så rigtig skidt og fik så pillerne og sådan kørte det op og ned.
Indtil jeg en dag indså at det vist ikke kunne være sådan det skulle være.
Fik øget min dosis, og fik det stille og roligt bedre.
Det er forresten ikke sikkert du skal have øget dosis, det kan også være du er på for høj en dosis eller du skal have en anden type antidepressiv medicin.
Under alle omstændigheder så er det noget du skal have en snak med din læge eller psykiater om.

Hvad angår din ven, så skriver du selv at han ikke har det så godt for tiden.
Så ligesom du ikke kunne tage dig sammen til at få bestilt dine piller, så har han måske heller ikke overskuddet til at snakke i telefon eller have kontakt med andre mennesker.
Udover din ven hvem har du så du snakker med? Venner, familie, psykolog eller psykiater.
Det er vigtig at du ikke står alene med din depression for det er desværre meget let at isolere sig, men ikke særlig godt for psyken.