Oprindeligt indlæg af Fede_Dorit

Det lyder jo alt sammen rigtigt fornuftigt Men jeg studsede lige over den markerede sætning. For han (I) skal også huske -eller måske indse- at det nok ikke så meget er et spørgsmål om at tilegne sig den evne.. men om at gøre det bedste han kan for at skabe struktur, og at det nok på mange måder er nødt til at være et fællesprojekt for jer.

Tak for dine, som altid, kloge ord, Dorit.

Jeg formulerede mig ikke særligt præcist, da jeg skrev indlægget, dog. Dét, jeg mente, var ikke så meget, at han var opsat på at tilegne sig struktur som en naturlig del af ham, sådan bliver det aldrig, det ved vi begge godt. Det handlede mere om, at han er begyndt at tilføre sit liv og sin hverdag struktur, selvom og på trods af, at det ikke falder ham naturligt. F.eks. vil at lave lister - og følge dem punktligt! Eller følge mine lister, eller følge et skema, vi har lavet, eller sætte sin alarm til at ringe, når den tid han har afsat er gået.

Og ja, det er i sandhed en fælles ting. Jeg synes der er virkelig mange ting, jeg skal tage forbehold for. Og jeg synes, det kan være en virkelig svær balancegang at finde ud af, hvad og hvor meget jeg skal være inde over, hvor meget jeg skal acceptere og 'leve med', og hvornår jeg godt kan tillade mig at forvente, at han lissom 'strammer op'. Giver det mening?

På visse punkter er han jo også bare, som han er, fordi han er ham. Jeg får aldrig det der forhold, hvor begge parter er hjemme henne på eftermiddagen og er fælles om praktiske gøremål og madlavning og bruger aftenen på at hygge sammen i sofaen eller gå en tur eller whatever. Det bliver aldrig nogensinde normen, hvis jeg vil dele mit liv med min kæreste. Han har simpelthen for meget krudt i røven, det er lidt som om, at han skal stimuleres mere end 'almindelige' mennesker, og det er jeg simpelthen ikke kvinde nok til altid. Vi kan sagtens arrangere, at vi bare tager en aften hjemme, hvor vi hygger os sammen stille og roligt, men efter vi så har spillet et brætspil, diskuteret verdenssituationen og jeg egentlig bare kunne have lyst til at hygge mig lidt med ham i stilhed, måske til en film eller sådan, så KEDER han sig. Han kan godt slappe af, men han skal være dybt optaget af noget, han finder interessant så. En bog eller en podcast eller et eller andet program på computeren.

Og det er egentlig lidt samme vilkår, når han skal være social med andre. Jeg holder ofte fester eller har besøg af venner og veninder, men det er yderst sjældent, han deltager, og når han gør, er det allerhøjst et par timer. Han kommer simpelthen til at sidde og kede sig, og det falder ham på ingen måde naturligt at sidde og konversere eller hyggesnakke over et glas vin eller en kop kaffe. Jeg tror, han synes, at mennesker er kedelige, hvis han ser dem for tit og der ikke er en masse 'nyt' at fortælle om, jeg tror faktisk også, han ind i mellem synes, jeg er ret kedelig.

Det gode er så, at han, såfremt man ikke tvinger ham til alt muligt 'kedeligt', faktisk aldrig keder sig. Han kan altid selv finde på et eller andet, så det er ikke sådan noget med, at jeg hopper og springer for, at han ikke skal kede sig. Han har altid en million ting han gerne vil igang med, en million bøger, han gerne vil læse, en million programmer han gerne vil lære at bruge og en million idéer, han gerne vil have skrevet ned og lavet en handleplan for.


Mht. medicinen, så er det hans valg helt og holdent. Han har sat sig ind i potentielle fordele og ulemper ved at tage det, og potentielle fordele og ulemper ved at lade være. Som det er nu, og med hans indstilling og indsats, så fungerer det faktisk, eller, han fungerer og vi fungerer og business fungerer og ting er egentlig gode, og så længe det også er min opfattelse, vil jeg ikke blande mig i hans overvejelser og valg hvad det angår. skulle ting på et tidpunkt eskalere, står det mig frit for at påpege det, og jeg er ret sikker på, at han altid vil være åben for snak. han har vist, at han respekterer mig og mine grænser, og gør hvad han kan, og med god effekt, for at prøve at afhjælpe, og så må jeg jo også omvendt vise respekt for hans valg mht. medicin, i hvert fald i første omgang.

Oprindeligt indlæg af Snif82

Er det et decideret kendetegn ved ADHD?

Ja.

Oprindeligt indlæg af Snif82

Og er det sådan for alle med ADHD?

Altså nu er jeg jo ikke psykiater, så dette står for egen regning, men jeg vil sige det sådan:
Der vil selvfølgelig være nogle ting, som man godt kan finde ud af at organisere, strukturere, selvom man har ADHD. Men generelt vil det falde en sværere end for andre, og det vil som regel være nogle helt konkrete ting man godt kan overskue, mens andre, måske mere komplekse opgaver, vil være svære at holde styr på.

Jeg har f.eks. meget svært ved at holde styr på mit hjem, hvilket gælder for rigtig mange af os med ADHD. Faktisk langt størstedelen. Men der er der nogle få, som går over i den anden grøft, og har fuldstændig 100% kontrol over alt i hjemme (mht. oprydning og rengøring). Fordi det stresser dem, hvis der ikke er styr på dette (ligesom det også gør for os andre), men de vælger så at bruge mange af deres ressourcer på dette.

Jeg har utrolig meget styr på min kalender, alle aftaler, alt praktisk mht. diverse aftaler osv. hvilket min kæreste (som ikke-ADHD'er, men typisk mand) overhovedet ikke har. Men det er fordi dette er nødvendigt for mig, for ellers får jeg kaos i mit hoved. Så jeg bruger en del, nok flere end de fleste, ressourcer, på at have fuldstændig styr på dette.

Sådan overordnet set: Vi har selvfølgelig alle vores stærke og svage sider, og ingen med ADHD er ens. Men mange ting går igen.
Og jeg har endnu ikke mødt, eller bare hørt om, en person med ADHD som generelt var rigtig god til at planlægge, organisere og strukturere tingene i sit liv, både på arbejdet og i hjemmet. Og jeg vil faktisk nok begynde at tvivle lidt på diagnosen, i hvert fald graden af den, hvis man har ADHD og samtidig formår alt dette.

Oprindeligt indlæg af Snif82

Jeg spørger bare fordi jeg prøver af forstå

Min kæreste (som jo også har en ADHD-diagnose) er nemlig heller ikke super god til det herhjemme...men på hans arbejde kan han jo sagtens. Altså han arbejder som disponent og sidder alene med ansvaret for at organisere kørslen, have overblik over hvem der kører hvor hvornår osv. Altså en stilling hvor han i den grad skal have overblik og skabe struktur som selv jeg bliver rundtosset i hovedet af at tænke på...Og han er rigtig god til det! Han får meget ros og er bedre end nogle af dem, der har været der i maaaange år (kollegaernes ord).

Synes din kæreste er et godt eksempel på det jeg taler om ovenover. Nogle ting klarer han rigtigt godt, f.eks. at have overblik over alle disse på jobbet.
Mens andre ting, måske f.eks. at skulle huske at handle til aftensmaden (eller nok nærmere at kunne overskue indkøbssedlen, det er nok ikke ham der skal stå for at lave den), vaske tøj inden I løber tør for rent tøj osv., kan han måske ikke overskue at skulle have et overblik over.



Og det var egentligt bare det jeg mente i det jeg skrev til Aimajam. At selvfølgelig kan man sagtens klare nogle ting, man er jo ikke komplet retarderet Men andre ting, som måske virker simple, kan man altså ikke, og man kan heller ikke bare lære at tilegne sig evnerne til at kunne det.

Oprindeligt indlæg af Fede_Dorit

Ja.



Altså nu er jeg jo ikke psykiater, så dette står for egen regning, men jeg vil sige det sådan:
Der vil selvfølgelig være nogle ting, som man godt kan finde ud af at organisere, strukturere, selvom man har ADHD. Men generelt vil det falde en sværere end for andre, og det vil som regel være nogle helt konkrete ting man godt kan overskue, mens andre, måske mere komplekse opgaver, vil være svære at holde styr på.

Jeg har f.eks. meget svært ved at holde styr på mit hjem, hvilket gælder for rigtig mange af os med ADHD. Faktisk langt størstedelen. Men der er der nogle få, som går over i den anden grøft, og har fuldstændig 100% kontrol over alt i hjemme (mht. oprydning og rengøring). Fordi det stresser dem, hvis der ikke er styr på dette (ligesom det også gør for os andre), men de vælger så at bruge mange af deres ressourcer på dette.

Jeg har utrolig meget styr på min kalender, alle aftaler, alt praktisk mht. diverse aftaler osv. hvilket min kæreste (som ikke-ADHD'er, men typisk mand) overhovedet ikke har. Men det er fordi dette er nødvendigt for mig, for ellers får jeg kaos i mit hoved. Så jeg bruger en del, nok flere end de fleste, ressourcer, på at have fuldstændig styr på dette.

Sådan overordnet set: Vi har selvfølgelig alle vores stærke og svage sider, og ingen med ADHD er ens. Men mange ting går igen.
Og jeg har endnu ikke mødt, eller bare hørt om, en person med ADHD som generelt var rigtig god til at planlægge, organisere og strukturere tingene i sit liv, både på arbejdet og i hjemmet. Og jeg vil faktisk nok begynde at tvivle lidt på diagnosen, i hvert fald graden af den, hvis man har ADHD og samtidig formår alt dette.




Synes din kæreste er et godt eksempel på det jeg taler om ovenover. Nogle ting klarer han rigtigt godt, f.eks. at have overblik over alle disse på jobbet.
Mens andre ting, måske f.eks. at skulle huske at handle til aftensmaden (eller nok nærmere at kunne overskue indkøbssedlen, det er nok ikke ham der skal stå for at lave den), vaske tøj inden I løber tør for rent tøj osv., kan han måske ikke overskue at skulle have et overblik over.



Og det var egentligt bare det jeg mente i det jeg skrev til Aimajam. At selvfølgelig kan man sagtens klare nogle ting, man er jo ikke komplet retarderet Men andre ting, som måske virker simple, kan man altså ikke, og man kan heller ikke bare lære at tilegne sig evnerne til at kunne det.

1000 tak for dit meget grundige svar

Har lige en sur baby, men skriver lige lidt mere senere

Dorit forklarer det hele så godt!

Her 2 år efter jeg fik min ADHD-diagnose har jeg ind i mellem stadig svært ved at finde ud af, på hvilke områder af livet, den påvirker mig mest. Nogle gange er jeg vildt god til at skrive opgaver og strukturere min tid, andre gange er jeg en effektiv og struktureret mor, der har styr på alt omkring ungerne. Andre gange igen har jeg styr på rengøring, tøjvask, madlavning osv, men det er meget sjældent, at jeg formår det hele på én gang. Jeg har med andre ord svært ved at have for mange bolde i luften, hvorimod jeg er rigtig god til at gå i dybden og gøre tingene grundigt. Jeg føler, jeg er okay god til at strukturere og organisere, når jeg har interessen for det, jeg laver og når jeg har tiden til det. Men jeg er utrolig dårlig til at håndtere stress. Der er altså ikke noget, jeg føler jeg ikke kan i forhold til andre; udover at jeg altså har utrolig svært ved at multitaske. Jeg har dog lært mig små metoder/belønninger for at udholde de ting, som jeg bare finder ekstrem drænende og kedelige.

Oprindeligt indlæg af cirkeline_

Det der er rigtig meget mig... bortset fra at jeg er skide dårlig til at spørge ind til folk - ikke fordi jeg ikke er interesseret, men fordi jeg simpelthen glemmer det...

Fraeksak´s beskrivelse passer også rigtig godt på mig, men jeg glemmer også at spørge ind til folk, og ringer derfor ofte til folk efter, at jeg har set dem, og bagefter er kommet i tanke om, at jeg ikke fik spurgt ind til dem...der er mange ting, der distraherer mig, når jeg taler med folk ansigt til ansigt, og først bagefter, når jeg er alene har jeg ro til lige at tænke situationen igennem.

Oprindeligt indlæg af Lupine_79

Dorit forklarer det hele så godt!

Her 2 år efter jeg fik min ADHD-diagnose har jeg ind i mellem stadig svært ved at finde ud af, på hvilke områder af livet, den påvirker mig mest. Nogle gange er jeg vildt god til at skrive opgaver og strukturere min tid, andre gange er jeg en effektiv og struktureret mor, der har styr på alt omkring ungerne. Andre gange igen har jeg styr på rengøring, tøjvask, madlavning osv, men det er meget sjældent, at jeg formår det hele på én gang. Jeg har med andre ord svært ved at have for mange bolde i luften, hvorimod jeg er rigtig god til at gå i dybden og gøre tingene grundigt. Jeg føler, jeg er okay god til at strukturere og organisere, når jeg har interessen for det, jeg laver og når jeg har tiden til det. Men jeg er utrolig dårlig til at håndtere stress. Der er altså ikke noget, jeg føler jeg ikke kan i forhold til andre; udover at jeg altså har utrolig svært ved at multitaske. Jeg har dog lært mig små metoder/belønninger for at udholde de ting, som jeg bare finder ekstrem drænende og kedelige.

Jeg kan sådan set også "sagtens" organisere mit arbejde, eller mit hjem eller hvad jeg har lyst til... jeg kan bare kun gøre én af tingene... jeg kan ikke holde styr på det alt sammen, for så er der bare ikke noget af det der fungerer. Så jeg kan godt struktrere én ting af gangen, men så snart jeg skal have styr på flere ting så brænder min hjerne sammen...

Oprindeligt indlæg af Fede_Dorit

Hvor dejligt for dig Og det var godt nok hurtigt at du mærker en effekt. Troede slet ikke Strattera var så hurtig om at virke, synes jeg har hørt noget om mindst 3 uger. Men skønt for dig!

Psukiateren var også ret overrasket kunne jeg se på ham, jeg er lige steget i dosis, og det har bare lavet rav i den, jeg føler ikke den samme lethed, men håber da det kommer igen. Tror måske også at lettelsen over at finde ud af hvorfor jeg havde det svært var med til at give effekt den første uge.

Og at en af grundene til at jeg er kører lidt i højt gear nu er at jeg starter studiet op efter 10 ugers sygemelding på mandag, og jeg har ikke fået mit skema endnu.

Du skal være vedholdende, for ellers går det ikke. Min eks gjorde præcis det samme...Hun var dygtig, lavede sedler, skemaer men efter et par uger blev hun træt og fulgte ikke op på det.