"Er du stadig jomfru? ".

-Som en 29årig mand så er det nok det eneste der lige ka "ramme" mig, heldigvis sjældn't det kommer da jeg ( har fået at vide), at jeg udstråler det "modsatte".

-ellers ka folk sq stille alle de dumme spørgsmål de vil. De fleste mennesker jeg omgåes med har dog en fornuftig mængde situations-fornemmelse.

Jeg var MEGET genert i større forsamlinger eller sammen med fremmede mennesker som yngre og er det desværre også stadig lidt. Og jeg tør da slet ikke tænke på, hvor mange gange folk (dog mest børn og teenagere) har spurgt mig "hvorfor er du egentlig så tavs?" Hvad skal man svare på den - skal man liste en masse grunde til, hvorfor man om muligt har udviklet generthed? Skal man sige, at det er, fordi man er tilbageholdende og ikke, fordi man er for arrogant til at tale med andre mennesker, at man ikke åbner munden?

En endnu værre kliché i samme genre, som godt nok ikke er et spørgsmål, er også, når en eller anden ALTID skal sige "du siger ikke så meget". Jeg har aldrig helt i øjeblikket kunne finde ud af, om jeg skulle give en lang og vittig monolog for at prøve at modbevise den påstand, eller bare skulle sige "nej, det gør jeg vist ikke" for at give dem ret.

Du kan også bare nøjes med at sige, at du kun siger noget, når du har noget vigtigt at bidrage med (wink wink )

Oprindeligt indlæg af KisserTheNerd

Du kan også bare nøjes med at sige, at du kun siger noget, når du har noget vigtigt at bidrage med (wink wink )

Ha ha, det har vist også været tilfældet i visse forsamlinger.

"Hvorfor har du ikke en kæreste?"

Tjaeh ser du.... -skal jeg fortælle dig hele min livshistorie eller hvad tænker du? KÆFT et lamt spørgsmål!! Hvad regner folk med, at man svarer?

Desuden kan jeg sagtens forstår alle jer, der bliver spurgt om børn og hvor irriterende det må være!

Oprindeligt indlæg af Hvedekorn

Jeg var MEGET genert i større forsamlinger eller sammen med fremmede mennesker som yngre og er det desværre også stadig lidt. Og jeg tør da slet ikke tænke på, hvor mange gange folk (dog mest børn og teenagere) skal spurgt mig "hvorfor er du egentlig så tavs?" Hvad skal man svare på den - skal man liste en masse grunde til, hvorfor man om muligt har udviklet generthed? Skal man sige, at det er, fordi man er tilbageholdende og ikke, fordi man er for arrogant til at tale med andre mennesker, at man ikke åbner munden?

En endnu værre kliché i samme genre, som godt nok ikke er et spørgsmål, er også, når en eller anden ALTID skal sige "du siger ikke så meget". Jeg har aldrig helt i øjeblikket kunne finde ud af, om jeg skulle give en lang og vittig monolog for at prøve at modbevise den påstand, eller bare skulle sige "nej, det gør jeg vist ikke" for at give dem ret.

Åh, det blev jeg også ALTID spurgt om engang. Som om man ikke har det slemt nok, når man sidder der og føler sig akavet og ikke kan finde på noget at sige (sådan havde jeg det i hvert fald for det meste). Og ja, hvad skal man svare på det?

Jeg er efterhånden sluppet af med genertheden i forsamlinger, selvom den stadig kan ramme mig fra tid til anden. Men da jeg startede på min uddannelse var der én på holdet som var meget stille, ligesom jeg selv plejede at være. Og jeg blev simpelthen så sur når de andre bag hans ryg snakkede om hvor irriterende han var, fordi han altid bare sad der og ikke sagde noget. De følte sig åbenbart nærmest fornærmede over at han ikke sagde særlig meget. Og til en fest var der også flere der spurgte ham hvorfor han var så stille Jeg sørgede for at forlade festen samtidig med ham, og fortalte ham at jeg selv havde været i samme situation og at jeg 100% forstod hvor irriterende det var når folk spurgte på den måde. Jeg tror han var glad for at der var én der forstod ham.

de mest upassende spørgsmål jeg får er gerne når jeg bliver passet op på gaden af en eller anden klamrian som vil høre om jeg vil med hjem/sutte hans pik/have slikket fisse/ om jeg vil hygge mig lidt med en veludrustet italiener/whatever...
og jeg er på ingen måde slutty klædt eller lignende, har faktisk oftest fået kommentarer når jeg er iført kedeligt tøj.
altså virker det der rent faktisk nogensinde? hvad i alverden regner de egentlig med??

En taxi chauffør der først konstaterede at min ven virkede " meget bøsset" da han gik ud af bilen. Han hørte det heldigvis ikke, resten af turen kun med mig blev jeg stillet flere spørgsml som " din ven.... når han har sex.... er han så... øhhh... forrest eller bagerst?".

Jeg var både små fuld og meget paf så jeg får udbrudt flere gange at jeg da aldrig har set ham knalde en anden fyr foran mig så hvordan han præsis gør er jeg ikke sikker på

Oprindeligt indlæg af miomau

Åh, det blev jeg også ALTID spurgt om engang. Som om man ikke har det slemt nok, når man sidder der og føler sig akavet og ikke kan finde på noget at sige (sådan havde jeg det i hvert fald for det meste). Og ja, hvad skal man svare på det?

Jeg er efterhånden sluppet af med genertheden i forsamlinger, selvom den stadig kan ramme mig fra tid til anden. Men da jeg startede på min uddannelse var der én på holdet som var meget stille, ligesom jeg selv plejede at være. Og jeg blev simpelthen så sur når de andre bag hans ryg snakkede om hvor irriterende han var, fordi han altid bare sad der og ikke sagde noget. De følte sig åbenbart nærmest fornærmede over at han ikke sagde særlig meget. Og til en fest var der også flere der spurgte ham hvorfor han var så stille Jeg sørgede for at forlade festen samtidig med ham, og fortalte ham at jeg selv havde været i samme situation og at jeg 100% forstod hvor irriterende det var når folk spurgte på den måde. Jeg tror han var glad for at der var én der forstod ham.

Men sjovt nok bliver den diametrale modsætning - meget snakkende mennesker - ikke stillet spørgsmål. De bliver måske nok bedt om at holde kæft, når en anden gerne vil have ordet, men der er ikke mange, der egentlig forventer eller beder om en grund til deres snakken.
Som om at mennesker, der snakker meget, altid bare gør det uden at tænke over det (hvilket selvfølgelig kan være tilfældet), mens stille mennesker altid har taget en fast beslutning om at være stille med overlæg og ikke kan tænkes gerne at ville åbne mere op. Hm...