Når folk ikke efterlader toilettet ligeså pænt som de finder det ( striber er ikke slankene på en kumme, brug børsten )
Hellige folk som tror at de er perfekte kan derfor påpege andres fejl
Når folk svæger i deres (nogen gange meget lille ) ulykke i overdreven lang tid
Når folk skal toppe ens historie. "Nå du fik nummeret på 2 søde tøser inde i byen? jeg fik 42"
Folk som dømmer mig på grund af at jeg er ryger og derfor mener at det er okay at fortælle mig hele tiden om lungekræft mm. Hvis jeg kan lade vær med at nævne dine dårlige laster, kan du også lade mine være. Der findes ikke en ryger som ikke ved at det er fuckt up.
Dem der låner min computer og skal påpege alle de bedre programmer der findes.
Butiks ansatte der finder det okay at fortælle mig at de nok ikke har noget i min størrelse. Sjovt de aldrig tænker på at man også kan finde på at købe tøj til andre som muligvis bruger en anden størrelse.

Hvis de kan lide Cirkusrevyen eller Linie 3..

Det er bare ting der IKKE skal støttes

Oprindeligt indlæg af Persnikedy

Når folk skal toppe ens historie. "Nå du fik nummeret på 2 søde tøser inde i byen? jeg fik 42"

Den er også træls! De, der altid lige har oplevet, prøvet, gjort, kendt nogen, haft noget, der er 81 gange værre!

Uh, og folk der smider cigaretskodder på gaden eller ned i en kloakrist - For så er det jo HELT væk

- og folk der smider chips-poser og tømmer askebægret fra bilen på rastepladsen

Folk der siger undskyld uden at mener det. For eksempel: "Undskyld mig, men [indsæt fornærmelse her.]"
Folk der er ved at pisse i bukserne over at Diablo lll er udkommet. Hold nu kæft.
Folk der er overbevist om at de har svaret på alt, og forventer at man retter sig ind efter dem.
Folk der krydrer historier ved at overdrive, for at gøre det mere spændende. Især hvis jeg udmærket er klar over hvordan historien i virkeligheden er.
Folk der bliver ved med at fortælle mig at jeg nok skal finde min eneste ene. Fordi de forventer at jeg overhovedet har behovet.
Folk der ikke kan finde ud af at stå i kø i et supermarked.
Folk der afbryder mig når jeg snakker.

Og tit det at de bare lever. En gang imellem håber jeg på en storslået zombie apocalypse, for levende døde er ikke nær så irriterende.

Folk der synes det er helt okay at ydmyge andre mennesker og ramme dem på deres svageste punkter, udelukkende for at spille sjov. Jeg lærer aldrig at forstå det sjove det at gøre sig sjov på andres bekostning, og faktisk fornærme dem.
Og når man så gør dem opmærksom på det, får man at vide at man er nærtagende.

Der må være en brist, et sted.

Folk som kun er 1-2år ældre end mig der starter en sætning med orderne " når du bliver ældre vil du forstå"

Folk start/midt i 20'erne, der enten siger, "da jeg var ung" eller "puha, jeg er ved at være gammel"