Det er ret svært at svare på, men jeg kan da sige at det der gør forskellen for mig, mellem idoldyrkelse/venskab og forelskelse er lyst.

Har du lyst til sex med denne kvinde? Kan du forestille dig det? Kan det ophidse dig?

Men der er et spørgsmål jeg sidder tilbage med; hvad er det denne kvinde gør for dig?

Jeg kender til situationen, men kun på anden hånd, da to kvindelige kolleger, som begge var gift med mænd og havde børn, villa, volvo, vovse, gik hen og forelskede sig. De lod sig begge skille og er gift i dag.

Jeg læste i den forbindelse en rigtig god bog om at springe ud som lesbisk i en sen alder. "Lesbisk med forsinkelse - 16 fortællinger om at springe ud sent i livet".

I den vil du kunne læse om mange af de følelser og den forvirring, du beskriver her. Bl.a. om forvirringen omkring, hvornår man blot er fascineret af en anden kvinde, og hvornår det går over i forelskelse.

Edit: Her Lesbisk med forsinkelse - 16 fortællinger om at springe ud sent i livet kan du læse uddrag fra bogen.

Oprindeligt indlæg af Anne-Lise

Det er ret svært at svare på, men jeg kan da sige at det der gør forskellen for mig, mellem idoldyrkelse/venskab og forelskelse er lyst.

Har du lyst til sex med denne kvinde? Kan du forestille dig det? Kan det ophidse dig?

Men der er et spørgsmål jeg sidder tilbage med; hvad er det denne kvinde gør for dig?

Nej, jeg har ikke lyst til sex med hende. Men måske kram, holde i hånd, almindelig massage eller anden form for nærhed. Det er dog slet ikke der mit fokus er. Men igen så har mine andre forelskelser egentlig heller ikke handlet om det kropslige Jeg får rigtig meget ud af at tale med hende. Vi kan tale sammen i timevis. Det kan jeg også med andre veninder, men med hende her er det anderledes. Jeg nyder hendes stemme på en anden måde osv... så der er en form for forelskelse og eftersom jeg slet ikke har oplevet andre former, så bliver jeg virkelig forvirret over at have det sådan. Jeg er jo midt i 30'erne, så synes det er sent, at jeg stadig oplever disse følelser.

Oprindeligt indlæg af Whydontyouandy

Jeg kender til situationen, men kun på anden hånd, da to kvindelige kolleger, som begge var gift med mænd og havde børn, villa, volvo, vovse, gik hen og forelskede sig. De lod sig begge skille og er gift i dag.

Jeg læste i den forbindelse en rigtig god bog om at springe ud som lesbisk i en sen alder. "Lesbisk med forsinkelse - 16 fortællinger om at springe ud sent i livet".

I den vil du kunne læse om mange af de følelser og den forvirring, du beskriver her. Bl.a. om forvirringen omkring, hvornår man blot er fascineret af en anden kvinde, og hvornår det går over i forelskelse.

Edit: Her Lesbisk med forsinkelse - 16 fortællinger om at springe ud sent i livet kan du læse uddrag fra bogen.

Tusind tak - det lyder meget spændende!

Jeg tænker dog lidt, at jeg ikke nødvendigvis har lyst til at springe ud, HVIS det viser sig, at jeg rent faktisk er lesbisk eller biseksuel. For det er jo ikke sådan, at jeg ikke tænder på sex med min mand eller ikke nogen følelser har for ham. Jeg elsker ham, men efter mange år sammen er der klart gået lidt hverdag i forholdet. Det kan man jo ikke undgå.

Nu er jeg også midt i 30'erne, og jeg er altså ikke død endnu...

Sådan helt generelt, så tror jeg man er venner på mange niveauer. Jeg har venner jeg kan tilbringe en uge sammen med, og synes det er helt fantastisk. Og jeg har en ven jeg næsten ikke kan holde ud at være sammen med i en weekend uden pauser hvor vi er væk fra hinanden. Holder jeg mere af den ene end den anden? Nej. Der er bare forskel på hvordan jeg har det når jeg er sammen med dem.

Og så må jeg jo erkende at jeg tilbragte de første 34 år af mit liv, fuldkommen overbevist om at det der med den eneste ene og den store kærlighed var noget vås. For det havde jeg aldrig følt for nogen. Men pludselig var den der så, og jeg var ikke et sekund i tvivl om at det her; det var det alle kærlighedsromanerne beskrev.

Så jeg tror også at nogle af os bare finder den sande kærlighed så utrolig sjældent.

Oprindeligt indlæg af Simsalabim

Nej, jeg har ikke lyst til sex med hende. Men måske kram, holde i hånd, almindelig massage eller anden form for nærhed. Det er dog slet ikke der mit fokus er. Men igen så har mine andre forelskelser egentlig heller ikke handlet om det kropslige Jeg får rigtig meget ud af at tale med hende. Vi kan tale sammen i timevis. Det kan jeg også med andre veninder, men med hende her er det anderledes. Jeg nyder hendes stemme på en anden måde osv... så der er en form for forelskelse og eftersom jeg slet ikke har oplevet andre former, så bliver jeg virkelig forvirret over at have det sådan. Jeg er jo midt i 30'erne, så synes det er sent, at jeg stadig oplever disse følelser.

Jeg synes det lyder lidt som en forelskelse, specielt det markerede. Har du overvejet om du kan være biseksuel?

Noget andet, bare lige for at udelukke at der kan være en eller anden dybere psykologisk årsag (som jeg ikke har forstand på overhovedet) til din fascination af ældre kvinder: Har du (altid haft) et fint og velfungerende forhold til din mor/dine forældre?
Jeg ved som sagt ikke om der overhovedet kan ligge noget der, har ikke læst psykologi eller noget Det slog mig bare om det var en mukighed, fordi du skrev det med at det ofte var ældre kvinder.

Hvorfor skal der en "diagnose" på ?

Kendsgerningen er at du er blevet fascineret af en anden person end din mand. Du skriver at du ikke kunne finde på at gå fra ham. Det kan være farligt at være fascineret af en anden, da det kan føre til forelskelse hvis det ikke bliver stoppet.

Nyd din fascination og evt flirt, men pas på ikke at falde i. Jeg har selv prøvet det, og det kunne være gået rigtig galt hvis jeg ikke havde taget mig selv i nakken og godt mig væk.

Oprindeligt indlæg af nora973

Hvorfor skal der en "diagnose" på ?

Kendsgerningen er at du er blevet fascineret af en anden person end din mand. Du skriver at du ikke kunne finde på at gå fra ham. Det kan være farligt at være fascineret af en anden, da det kan føre til forelskelse hvis det ikke bliver stoppet.

Nyd din fascination og evt flirt, men pas på ikke at falde i. Jeg har selv prøvet det, og det kunne være gået rigtig galt hvis jeg ikke havde taget mig selv i nakken og godt mig væk.

Hvis det var mig så tror jeg da egentligt også at jeg ville være vældig interesseret i at finde ud af hvad der skete med mig. Man kan kalde det at ville have et mærkat (altså lesbisk el. biseksuel), men man kan vel også se det som en viden til at blive klogere på sig selv.

Jeg ville i hvert fald nok også have et behov for at vide om jeg var seksuelt tiltrukket af kvinder/forelsket i denne kvinde, i TS situation.
Men jeg haaaader også hvis jeg ikke ved hvad der sker indeni mig og hvorfor. Jeg vil have forklaringer og løsninger!!

Jeg tænker også at når nu TS opretter tråden her, er det nok fordi hun leder efter svar?

Jeg synes godt det kunne lyde som om du er biseksuel, idet dette ikke er den første fascination du har af kvinder. Spørgsmålet er om du ikke bare skal nyde det? Så længe du hverken følelsesmæssigt eller fysisk føler du overskrider grænsen ifht. din mand, så synes jeg da en uskyldig tiltrækning/interesse/fascination whatever måske kan være med til at du lærer dig selv bedre at kende? Hvis du føler der er mere i det, end bare den uskyldige fascination, så synes jeg du skal snakke med din mand om det. Ikke fordi det nødvendigvis involverer ham, men fordi du måske på et tidspunkt kan føle dig fristet til at udleve din fascination, og så synes jeg da han skal vide hvordan du har/har haft det mht kvinder.