Oprindeligt indlæg af bibbs

Jeg vil så gerne hjælpe ham men ved ikke hvordan

Du kan ikke hjælpe ham! hvis han ikke ønsker hjælp.

Desuden så skal du huske, at det ikke kun er ham der har brug for hjælp.

Du har brug for hjælp lige nu. Hvis du ikke får hjælp til at klare hverdagen, så ramler det hele for dig, og så kan du da slet ikke være der til at hjælpe ham videre.
Det lyder til at du er ved at nå bristepunktet, sæt dig ned, træk vejret og tænk på dig uden at bekymringer for ham er med i ligningen. Hvad har du brug for lige nu - og hvad kan du gøre for at opnå det?

Oprindeligt indlæg af bibbs

Når jeg siger at jeg ikkeer glad er svaret, det har jeg ikke været siden Camilla døde.
Hvad kan man lige svare til det?

At han altså har 2 levende børn, som jo burde give ham en masse glæde.

Det er bare ikke fair overfor dem, at du lader det her fortsætte. Når de bliver lidt ældre vil de jo sagtens kunne mærke at far ikke er glad. At de ikke er "nok" til at gøre ham glad. Kan du virkelig forsvare det overfor dem ? Og kan han ? Det kunne du jo prøve at spørge ham om.

Ja, det er vildt tragisk med Camilla, men han har altså et ansvar overfor resten af sin familie.

Det er ham der har været ked af det så længe.

Jeg er helt udmattet over det, Lykke er stadig ret påvirket af operationen og er meget ked af det. Hun vil helst være hos far, men nu er det hverdag og kun mig der er hjemme. Hun sover nu og jeg vil slappe af da jeg er helt slået ud. Har aftale med lægen imorgen men ved ikke hvad hun skal kunne gøre.

Min mand og jeg har lige købt hus i juni, men det var dælme heller ikke nogen nem vej. Min mand er noget af det mest velovervejde og ubeslutsomme Alt skal overvejes, samtlige scenarier, som han mener kan tænkes sker inden for de næste 30 år skulle gennemtænkes - needless to say, var han ved at drive mig til vanvid. Uanset hvad vi fandt, så var der noget galt, den ene gang ku det være larm fra naboer og den næste, at der var for stille. Jeg følte lidt han fandt fejl bare for, at finde fejl. Huset vi endte med, at købe var vi nede og se flere gange, googlede området i hoved og r*v, vi havde en lang snak med sælgerne om huset etc. - og manden var stadig i tvivl, det ene øjeblik ville han være med til at byde, det næste ikke. Det endte med, at jeg skar igennem og sagde nu byder vi, for jeg var helt 100% sikker på, at det her var stedet hvor vi kunne blive lykkelige, og jeg vidste at manden aldrig ville nå frem til en beslutning. Vi fik så huset, til en lavere pris end forventet, men selv dagen før vi skrev under begyndte manden igen at tøve og tvivle - og det ER pissefrustrerende. Jeg måtte tale med ret store bogstaver for, at han tog sig sammen og tog beslutningen endeligt - på det tidspunkt var det hammertræls, og en lillebitte del nagede inde i mig for hvad nu hvis vi ikke blev glade for huset - så var det jo min beslutning, at vi havde kønt det. Vi er heldigvis blevet vildt glade for huset (og det regnede jeg jo også med), og manden har sagt mange gange, at han er glad for, at vi købte det - og vi kan nu joke med, at jeg købte hus for os. Ved min mand vidste jeg, at det var det at give så mange penge ud til noget, der nagede ham, da han altid har haft en stor opsparing - jeg ved, at han aldrig ville have fundet et hus og tænkt "yes" mere end hvad han gjorde ved det vi købte.

Har I snakket om hvorfor han bliver ved med at holde tilbage? Hvad er han nervøs for?

EDIT Læste lige lidt løst i tråden, og kan se, at problemet måske bunder i ting der slet ikke har med huset at gøre

hvordan går det Bibbs?? Fik du snakket med lægen??

Ja fik snakket med hende men det var mest om at jeg skulle aflastes da Lykke har været syg siden operationen.
Det gode ved det har været at vi har arbejde godt sammen for at få det til at fungere og jeg har ikke skullet tage hele læsset.

Jeg er gået ham meget på klingen ang et hus i det rigtige kvarter, så det håber jeg vi bliver enige med sælger om.

Og tak fordi du spurgte

Oprindeligt indlæg af bibbs

Ja fik snakket med hende men det var mest om at jeg skulle aflastes da Lykke har været syg siden operationen.
Det gode ved det har været at vi har arbejde godt sammen for at få det til at fungere og jeg har ikke skullet tage hele læsset.

Jeg er gået ham meget på klingen ang et hus i det rigtige kvarter, så det håber jeg vi bliver enige med sælger om.

Dejligt med en positiv opdatering, men lad nu være med at feje problemerne ind under gulvtæppet - de dukker op igen, hvis ikke du får dem behandlet til bunds. Det er da dejligt, at han tager del i logistikken og at I måske kan enes om et hus, MEN: Hvis ikke I får løst de grundlæggende problemer med jeres forhold, og du får ham til at spille med mentalt, så vil et huskøb bare være en kortvarig afledning fra din nuværende "grå hverdag". Hæng i og stil krav til kvalitet i jeres forhold!

Hvor er det godt der er sket lidt fremgang Bibbs! Men vil også sige det samme som nn8000 - sørg for at blive ved med at stille krav så i ikke ryger tilbage i samme rutine som før!
Håber i finder ud af det