Jeg skal klare alt selv både økonomisk og praktisk.
Og Nikolaj....

Oprindeligt indlæg af bibbs

Jeg skal klare alt selv både økonomisk og praktisk.
Og Nikolaj....

Det kan du sagtens. Det gør du jo allerede.

Jeg synes det er alt for letkøbt at sige smut med børnene. Det er nemt at råde på den anden siden af skærmen men det er en familie der bliver brudt op, det er alvorligt. Det lyder til at din mand har nogle problemer som han skal have hjælp til og det er jo ikke til at spå hvad der får din mand til at åbne op. Dog lyder det som om at du allerede har fåetk åbnet lidt op?

Din mand er i en krise - jeg siger kæmp for din mand, dit ægteskab og dine børn på en måde så du selv kan være med. Jeg har selv haft hårde tider med en misbrugerfar (og bla bla) og jeg er min mand evig taknemlig over at han holdte ud til jeg fik hjælp til at finde ud af hvad der modarbejdede mig ubevidst.

Det skal nok komme som lyn fra en klar himmel når nok er nok, og har du kræfter til at kæmpe så synes jeg du skal kæmpe. Jeg håber de bedste for dig!

Jeg ved ikke hvordan jeg kømper

Oprindeligt indlæg af bibbs

Jeg kan ikke overskue konsekvenserne ved at flytte, eller at skulle leve uden ham

Skynder mig lige at sige, at det nedenstående IKKE er mine ord, jeg læste det i en anden tråd, og jeg synes ordene er så kloge og rigtige, at jeg kopieredes dem herind.
Mener at det var Steponup? Jeg kan i hvert fald ikke skrive det bedre.

"Ofte holder man fast, fordi det gør så ondt at give slip. Men man skal ikke blive sammen med en anden person, fordi man er bange og pludselig står helt alene igen på egne fødder. Det er en midlertidigt smerte, som man går igennem hvad end man elsker en person højt eller næsten. Og det er ikke denne smerte, som skal diktere om man skal blive sammen eller ej. Det er indholdet og glæden som man får ud af forholdet."

For mig at se, kører jeres forhold virkelig ikke godt, og det virker på mig, som om du allerede er alene om alt.
Om din mand har ptsd eller depression eller stress, det er som sådan underordnet, for det lader jo ikke til, at han kan/ vil/ tør gøre noget ved det?
Igen for mig at se, så har du stået alene mere eller mindre med alt, siden jeres første barn. Og jeg tror ikke nødvendigvis, at det bliver bedre om lidt.
Nogle gange er kampen ikke værd at tage.

Og nogle gange kan man leve med flere konsekvenser end man tror.




Jeg håber bare, at du finder den løsning, der er mest rigtig for dig.

Oprindeligt indlæg af wife2be

Jeg synes det er alt for letkøbt at sige smut med børnene. Det er nemt at råde på den anden siden af skærmen men det er en familie der bliver brudt op, det er alvorligt. Det lyder til at din mand har nogle problemer som han skal have hjælp til og det er jo ikke til at spå hvad der får din mand til at åbne op. Dog lyder det som om at du allerede har fåetk åbnet lidt op?

Din mand er i en krise - jeg siger kæmp for din mand, dit ægteskab og dine børn på en måde så du selv kan være med. Jeg har selv haft hårde tider med en misbrugerfar (og bla bla) og jeg er min mand evig taknemlig over at han holdte ud til jeg fik hjælp til at finde ud af hvad der modarbejdede mig ubevidst.

Det skal nok komme som lyn fra en klar himmel når nok er nok, og har du kræfter til at kæmpe så synes jeg du skal kæmpe. Jeg håber de bedste for dig!

Det er ikke første tråd fra TS side om mand, forhold og barn. Og taget i betragtning, at han skyder parterapi og hjælp til sig selv ned, så ville jeg ikke gide kæmpe. Det skal gå begge veje. Og ja, man kan have en dårlig periode, som du nævner med din far, men der har jo været lys for enden. Her sidder TS's mand bare og skyder alt i sænk. Det er på ingen måde i orden at være så ligeglad med ens kone og mor til sine børn.

Oprindeligt indlæg af bibbs

Jeg har foreslået parterapi, men han mener det er noget poppet pjat.
Men jeg overvejer det igen, min veninde fortalte om en deres nabo havde gået ved, for at finde ud af om de skulle blive og kæmpe eller give op. Det vil jeg foreslå igen når børnene er ovre deres operationer sidst i august.

Jo han er tidligere soldat og har været udsendt 3 gange. Har ham faktisk mistænkt for at have en depression, men får ham aldrig til kægen

Jeg ved ikke helt, hvordan det fungerer. Men kan han benytte Forsvarets tilbud om psykolog m.v.? Jeg ved godt, at du skriver, at han er tidligere soldat, men hvis hans nuværende tilstand har med udsendelsen at gøre (det kan jeg ikke helt læse - I har også haft meget andet at slås med, kan jeg se), kan det måske være en mulighed, som han lettere kan kapere end "lægen"?

Oprindeligt indlæg af valle-halle

Jeg ved ikke helt, hvordan det fungerer. Men kan han benytte Forsvarets tilbud om psykolog m.v.? Jeg ved godt, at du skriver, at han er tidligere soldat, men hvis hans nuværende tilstand har med udsendelsen at gøre (det kan jeg ikke helt læse - I har også haft meget andet at slås med, kan jeg se), kan det måske være en mulighed, som han lettere kan kapere end "lægen"?

Hvis han ikke vil, kan de ikke tvinge ham. Medmindre han er til fare for sig selv eller andre.

Oprindeligt indlæg af Smarott

Hvis han ikke vil, kan de ikke tvinge ham. Medmindre han er til fare for sig selv eller andre.

Nej, naturligvis ikke - men det gælder da uanset hvilken behandler vi taler om. Min pointe var, at han måske lettere kunne "overtales" til at kontakte Forsvarets psykologer end "lægen" (hvis han overhovedet kan benytte tilbuddet som exsoldat).