Oprindeligt indlæg af Zombie

Jeg vil gerne rette det fremhævede til: "Hans forældre magtede ham bare ikke." Et af problemerne var jo netop, at Jørns mor meget gerne ville Jørn, men hun var jo småt begavet og hun magtede simpelthen ikke opgaven. Fordi hun forsøgte at kæmpe for, at være noget for Jørn, med de ressourcer hun havde, tog det så lang tid at få ham anbragt. For generelt set vil man forsøge at lære moderen at varetage sit eget barn, før man fjerner det, da alle (også barnet) har bedst af dette.

Problemet her var, at moderen ikke evnede at lære hvordan man varetog et lille barns tarv, hun magtede ikke opgaven, men ville ikke selv erkende det.

Det har du helt ret i

Jeg kan afsløre, at det er de færreste stoffer, man bliver afhængig af, første gang man tager dem. Eller anden...tredje, fjerde. Der er nogle enkelte stoffer, hvor afhængigheden kommer meget hurtigt, men det er sjældent dem, man starter med. Selvfølgelig er det et valg, det ophører bare med at være et valg i løbet af en afgrænset periode, og det er slet ikke sikkert, at man når at opdage at valget er forsvundet.

Det er klart, at omsorgssvigt er en stærkt medvirkende faktor i mange narkomaners liv, men det er ikke ensbetydende med, at præcist samme omsorgssvigt ikke kan håndteres uden narko af en anden person. Alle har forskellige forsvarsmekanismer. Narkomanernes forsvarsmekanisme er at bedøve deres følelser.

Oprindeligt indlæg af pininfarina

Med fare for at blive fordømt for dette indlæg, så er der altså en del omkring narkomani jeg ikke forstår. Det kommer nok primært af at jeg ikke kender nogen narkomaner og max. har kendt et par stykker som har prøvet hash.
SÅ - - hvordan kan det mon være at jeg ikke kender narkomaner? Lever jeg i en social koloni, som aldrig har det svært og hvor der ikke er en "god undskyldning" for at starte, hvis man kan sige det?
Forklar mig den uvidende, - er det ikke narkomanen selv der stikker/ryger/ellerhvadmangør sig selv, og dermed starter karrieren? Findes der undersøgelser som afdækker hvor mange procent af de nystartede, som ikke kender de mulige konsekvenser af at starte med narkotika?
Da jeg drak min første øl vidste jeg godt at der findes alkoholikere, og at alkohol ikke er sundt. Derfor drikker jeg med mådehold, og kunne for så vidt sagtens tørlægges.
Jeg drikker ikke øl for at få en rus. Jeg drikker en øl fordi den smager godt. I virkeligheden drak jeg ligeså gerne en alkoholfri øl, hvis der fandtes en som smager ligeså godt som mit favoritmærke.
Det er denne trang for en rus som jeg døjer med at forstå. Er der ikke mange ellers vel fungerende narkomaner, som i virkeligheden ikke burde have trang for at flygte fra virkeligheden? Er farerne ikke ret store for alskens ulykker, som bør være velkendte?
Hvorfor så gøre det?

På dette punkt har nogle læsere sikkert nået kogepunktet, fordi de forudsætter en indsigt, som jeg simpelthen aldrig har stiftet bekendtskab med

Mvh
Den forundrede

Der er ingen gyldne regler for hvem der bliver narkomaner og hvorfor. Og selvfølgelig kender de fleste konsekvensen af stofferne når de begynder, men ofte er misbruget jo noget som skrider for dem, og en dag sidder de med en nål i armen, og evner ikke at stoppe igen.

Jeg kender rigtig mange narkomaner, og størstedelen af dem bærer på en tung social arv. Som regel har deres forældre også været i en form for misbrug, og de begynder enten selv, ved fx at gå i forældrenes piller eller hash i en ung alder, eller finder sammen med andre børn med en skæv barndom, som de begynder at eksperimentere sammen med. Jeg har sågar hørt om misbruger-forældre som har givet deres børn både alkohol og stoffer, hvorved børnene er endt i misbruget af den vej.

Andre har været udsat for så grimme ting, som seksuelt misbrug eller vold, at de søger trøst og flugt i stofferne. Så jo, de er udemærket klar over risikoen for at blive afhængige, men den rus og ligegyldighed stofferne kan give dem, vinder. De behøver for en kort tid ikke forholde sig til problemerne og smerten, og det i sig selv er nok til at vælge stofferne.

Nogle kommer fra velfungerende familier, men fester lidt for meget eller møder de forkerte mennesker, og pludselig er weekendens fester eskaleret til at vare fra tirsdag aften til mandag morgen, og inden de ved af det, er de dybt afhængige.

Og vejen ud af stofferne er bare så svær og hård, at man nok slet ikke fatter det, når man aldrig selv har prøvet. De fleste narkomaner glemmer aldrig deres første fix, fordi det er så overvældende. Siden aftager virkningen, men de vil altid jagte den dér fornemmelse.

Desuden - er man først kommet ind i et misbrug og alt hvad det fører med sig, fx prostitution og kriminalitet, kommer man også nemt ind i en ond cirkel. Mange af de kvindelige narkomaner prostituerer sig, men for at kunne klare en tur på gaden, er de ofte nødt til at være påvirkede. Flere stoffer for at klare sige igennem en hård hverdag, og flere kunder for at kunne bibeholde den rus som de er afhængige af, jo flere kunder de skal lave, jo mere har de brug for at flygte mentalt osv.

Så grunden til at nogle ender som narkomaner er mange, og en stor del af dem har bare fra starten af så dårlige kår og ressourcer, at det kan være svært at sætte sig ind i.

Selvom mine børn vokser op i et efter min opfattelse omsorgsfuldt og kærligt hjem og er yderst fornuftige så kan shit happen så jeg benyttede chancen for at slå en pointe fast overfor mine to børn på 9 og 12, så de blev bænket i sofaen fik præsenteret et par fotos og fik et oplysende foredrag.

Oprindeligt indlæg af psykonella

Selvom mine børn vokser op i et efter min opfattelse omsorgsfuldt og kærligt hjem og er yderst fornuftige så kan shit happen så jeg benyttede chancen for at slå en pointe fast overfor mine to børn på 9 og 12, så de blev bænket i sofaen fik præsenteret et par fotos og fik et oplysende foredrag.

Håber ikke du valgte nogle af de alt for slemme billeder. Jeg tør ikke engang se dem

Tror også jeg i min barndom har fået fortalt, at det der med stoffer, det skal man bare holde sig fra. Mindes også at have spurgt min mor, om jeg ikke fik kørekortet gratis hvis jeg undlod at ryge. Svaret lød: at hvis jeg begyndte at ryge, så ville jeg få en ungdomsbolig ude i byen Det med stoffer undlod jeg så at bringe på banen...

Pointen: oplysning og skræmmekampagner kan være effektivt

@Forbies

"Jeg nævnte bogen "Drengen der voksede op som hund" tidligere, af Dr. Bruce D. Perry. Han beskriver bl.a. en familie, hvor den ældste søn vokser op og får en god uddannelse, og bliver en fin familiefar. Den anden søn slår to 13 årige piger ihjel og voldtager deres lig. En vaskeægte sociopat."

Vil lige påpege at det ikke var 2 enæggede tvillinger / kloner men det er jo den med genetik vs. opvækst.

Men tror nu der er noget om sagen alligevel.

Oprindeligt indlæg af Drunk_Donkey

Håber ikke du valgte nogle af de alt for slemme billeder. Jeg tør ikke engang se dem

Tror også jeg i min barndom har fået fortalt, at det der med stoffer, det skal man bare holde sig fra. Mindes også at have spurgt min mor, om jeg ikke fik kørekortet gratis hvis jeg undlod at ryge. Svaret lød: at hvis jeg begyndte at ryge, så ville jeg få en ungdomsbolig ude i byen Det med stoffer undlod jeg så at bringe på banen...

Pointen: oplysning og skræmmekampagner kan være effektivt

Jeg kan ihvertfald levende huske et dias show og foredrag fra en tidligere prostitueret narkoman. Det giver altså ikke lækre ben når du er nødt til at stikke SÅ dybt til sidst!

Oprindeligt indlæg af Zombie

Du vender mit argument på hovedet.

Jeg siger ikke, at alle som oplever hvad du skriver, ender som misbrugere. Men hvis du kigger på misbrugeres baggrund, så tror jeg at du finder en overvægt af mennesker, som på et eller andet tidspunkt i deres liv har været udsat for svigt. Det jeg prøvede at sige var, at det ikke behøver være svigt i samme boldgade som Brønderslevsagen eller sådan noget. Det kan også være noget så simpelt som at blive passet af en barnepige, der ikke ved noget om spædbørns behov og derfor bare lader barnet ligge i vuggen hele dagen, mens hun selv ser TV.

Hvis du blev passet i en institution, må vi gå ud fra at personalet dér godt vidste, hvad dine behov som 2-3 måneders barn var (eller havde en intuitiv fornemmelse for det). Og så er alt jo fjong. Det er slet ikke det, jeg snakker om.

Du skrev børn af fædre, der arbejder 8-16 og mødre med mild fødselsdepression. Så nej, jeg vender ikke noget på hovedet i forhold til, hvem der bliver misbrugere i forhold til dét, du skriver.

Og alt var ikke fjong dengang. Ved man lidt om udviklingen i pædagogik, så var børnesynet meget anderledes for 40-50 år siden kontra i dag - alligevel ser vi ikke en hob af misbrugere født i de år.

Alle børn har nok oplevet småsvigt på et eller andet tidspunkt i opvæksten groft sagt. Det er ikke ensbetydende med et misbrug.

Oprindeligt indlæg af 78stonewobble

Jeg kan ihvertfald levende huske et dias show og foredrag fra en tidligere prostitueret narkoman. Det giver altså ikke lækre ben når du er nødt til at stikke SÅ dybt til sidst!

Fy for....

Er selv ret angst for fyrværkeri efter alle de film de viste i folkeskolen.