Jeg havde/har gjort det samme med min far.

Jeg har ikke -for der har ikke været grundlag for det. Heldigvis

Men min ene søsters kæreste kørte spritkørsel, kørte galt og mistede kortet, jeg ville ikke tøve med at tilbageholde eller anmelde ham om det skulle være aktuelt, formoder dog at det aldrig bliver det igen.

Jeg har ikke gjort det, fordi der ikke har været anledning til det. Men jeg ville helt bestemt gøre det. Uden at blinke med øjnene. Og synes også at det er en borgerpligt.
For hvis man er sammen med en person, som sætter sig bag rattet i påvirket tilstand, og hvis man ikke stopper vedkommende eller ringer til politiet, så er man medskyldig, hvis der sker nogen uskyldige mennesker noget.

Jeg foragter spirituskørsel så ufatteligt meget. Det er noget af det mest svinske.

Ikke et familiemedlem, fordi der ikke har været behov for det. Men da jeg ringede for at anmelde en veninde, havde politiet ingen patruljer at sende efter hende, så hun slap af sted med det. Sådan er virkeligheden også nogle gange.

Det har heldigvis aldrig være nødvendigt, men jeg ville gøre det uden at blinke hvis det var.

Det har ikke været nødvendigt, men jeg ville ikke tøve med at gøre det.

Da jeg var 17 år meldte jeg min daværende kæreste.

Jeg fik min mor til at melde min far da jeg var 13 år gammel. De var kommet op at skændes, han havde bundet en flaske vodka, og var så ellers kørt mod Herning.
Jeg har aldrig fortrudt. Heller ikke selvom det var enden på deres forhold.

Nej - der har (heldigvis) ikke været nødvendigt.

Men jeg er skyld i at en gammel kammerat mistede kortet - det er ens pligt og selvom det sluttede vores venskab, så ville jeg gøre det igen uden at blinke.