Oprindeligt indlæg af StepOnUp

Jeg synes, at hun siger mange gode ting på kort tid. Der er for mange til at jeg kan kommentere dem alle.

Samtidigt tænker jeg - hvem blev prioriteret i forløbet med hendes søn. Moderen eller sønnen. Hvor meget skulle han lide i forløbet, indtil hun fik det bedre? Og var det det værd for ham?

Til sidst synes jeg, at der er en god slutning på hendes historie. Hun er desuden blevet livsklog. Tror ikke, at jeg kunne lyde så fattet og erfaren i et interview.

Han måtte jo desværre lide en del.. sådan er det jo når mor er syg.. Men han boede for det meste hos sin mormor i den periode, så der var nogle til at tage sig af ham
Det er jo sådan at for at barnet kan have det godt, skal moderen også have det godt.. Så i en periode må man sætte fokus på moderen og lade andre tage sig af barnet...
Om det var det værd? Tjah, alternativet havde jo været at han blev fjernet helt fra sin mor, og det ser jeg udelukkende som den allersidste løsning.. Og den har ikke været nødvendig i denne historie..

Kan du smide et link, kan ikke se videoen.

Oprindeligt indlæg af Lækre Arne

Kan du smide et link, kan ikke se videoen.

Jeg kan prøve..

En anden vej ud - YouTube

virker det??

Oprindeligt indlæg af StepOnUp

Så han har haft et stabilt sted at være trods alt.

Jeg gætter (lidt dumt) på, at det er dig, som fortæller historien. I så fald, håber jeg ikke, at jeg har såret dig. En del af det jeg skriver omkring din søn har med egen erfaring at gøre, hvor - "lige meget hvad", så skal sønnen blive hos hos moderen. Og det kan bekymre mig nogle gange. Hvor godt, at din mor var der og du hurtigt kom tilbage til ham igen (hvis historien er om dig).

Jeg ved godt, at det er en success historie. Men på mange måder er det egentligt også en historie for dem som lever det lige nu, og for dem som er pårørende. En forståelse.

Det er helt korrekt at det er mig Og du har ret, nogle gange er det bare ikke godt nok hos mor.. Og det var det heller ikke for min søn da jeg var syg.. men jeg opsøgte selv hjælpen, og sagde selv at jeg ikke turde tage mig af ham fordi jeg godt var klar over det ikke var godt nok..

Det i ser er jo ca 10 ud af et 5 timers interview, og de 5 timer var et udpluk at flere år.. så det er klart at alle detaljer ikke er med.. Og det her handler om at vise folk at der er en anden udvej.. er der håb

Og nej jeg bliver ikke såret jeg ved at der er risiko for at nogle vil svine mig til og være uforstående.. det var jeg klar over allerede inden jeg stillede op til sådan noget.. Og det har jeg det fint med Det er bare godt for dem, ikke at vide hvor slemt livet kan føltes nogle gange

Oprindeligt indlæg af Mla

Og nej jeg bliver ikke såret jeg ved at der er risiko for at nogle vil svine mig til og være uforstående.. det var jeg klar over allerede inden jeg stillede op til sådan noget.. Og det har jeg det fint med Det er bare godt for dem, ikke at vide hvor slemt livet kan føltes nogle gange

Hvem fa'en skulle svine dig til? Du har taget de valg der skulle til for at din søn og du nu har et godt liv.
Man kan ikke altid selv styre at man blev for længe.

Oprindeligt indlæg af Lækre Arne

Hvem fa'en skulle svine dig til? Du har taget de valg der skulle til for at din søn og du nu har et godt liv.
Man kan ikke altid selv styre at man blev for længe.

der er altid nogle der bare ikke forstår, og det er okay for mig jeg er bare forberedt, jeg siger ikke at der VIL være nogle der sviner mig til

Hiver den lige frem igen, i håb om at flere vil se med

Jeg synes, det er en god og vigtig fortælling. Dejligt for dig, at du kom ud på den anden side!