Både og....

Irl opfattes jeg oftest som den evigt positive, rare og humoristiske person, der dog ikke sådan liiige lukker folk helt indenfor, men hvis det først sker, så har man en ven for livet.

Sådan er jeg også, i virkeligheden - til dels. For jeg har nogle meninger og holdninger, som selv mine allernærmeste aldrig vil få kendskab til, da disse næppe er særlig acceptable, i det offentlige forum. Heldigvis får jeg dem alligevel ofte luftet, da folk jo opfatter mig som den vittige/ironiske/sarkastiske, fejlagtigt tror de så bare, at jeg joker, selv om jeg dybest set mener det helt alvorligt. Det går bare aldrig op for dem, og sådan har jeg så valgt, at det skal forblive.......

Mange bliver dybt overraskede når jeg fortæller at jeg har dyrket kampsport i flere år og har været dørmand/vagt/kontrollør, godt nok på hyggebasis men stadigvæk.

De synes slet ikke jeg passer ind i den kasse som mange af den slags måske ellers bliver puttet i og når jeg så fortæller at jeg er stud står de helt af

ovenstående gælder iøvrigt også med omvendt fortegn. Jeg har mødt mange gæster når jeg har været på pligt, som ikke helt har kunnet forstå at jeg er stud

Så der er en vis dualitet over mig...og det tror jeg er meget naturligt.

Oprindeligt indlæg af Annione

Jeg tror jeg virker meget selvsikker - hvilket jeg til dels er. Man kan ikke ligne en push-over, med det job jeg har
Men jeg er også, nogle gange, helt nede og skrabe bunden - når jeg føler mig ensom og trist - og jeg ser stadig selvsikker ud. Så folk kan let tro, at jeg er ligeglad, hvilket jeg bestemt ikke er.

Hvad er det da for et job du har, annione?

Jeg er væsentlig grimmere indvendig end jeg er udenpå, og jeg er ikke for køn i forvejen, så...

Jeg har fået at vide nogle gange, at jeg ser feminin ud i forhold til, at jeg ved så meget om computere og bruger tiden på dem, som jeg gør?!?! (har aldrig spurgt hvad de mener med feminin - jeg er jo af hunkøn ) - Ligesom det også kommer bag på folk, at jeg laver hjemmesider og har ansvaret for at opdaterer disse...!?! (Og med koder)

Ligesom når jeg fortæller, at jeg godt kan lide at brodere....Det kan de slet ikke få til at passe ind - men de lyder meget interesseret i det - spørgende...

Nårh ja - jeg bliver altid bedømt ældre, end det jeg ser ud...Tør godt at stå ved min alder - Men jeg føler mig ikke som en i midt 30'erne.... (Er blevet spået til at være i 40'erne - sågar even i begyndelsen af 50'erne...!!!! )

Efterhånden har jeg vel egentlig mødt ret mange fordomme omkring min person, men fakta er vel, at der kun er ganske få personer, der kender mig, for den jeg er - og som jeg tør være mig selv over for, uden at blive bedømt/Gjort til grin på den 'trælse' måde...

Jeg genkender historien om at ligne en, undskyld udtrykket, dum blondine. Især da jeg var yngre og åleslank - og med store kasser. Folk talte nærmest ned til mig nogen gange, som om jeg var snotdum. Det ændrede sig hurtigt når de begyndte at snakke med mig. Prøvede faktisk i en periode at gør mig dummere end jeg var, for ikke at skræmme mændene væk. Heldigvis fandt jeg ud af at en rigtig mand ikke behøver at føle sig truet af en intelligent kvinde.