Oprindeligt indlæg af Persnikedy

Når jeg har noget jeg virkellig ikke kan komme igang med så får jeg en ven til at komme hjem til mig. Det er som om det går nemmere når han hjælper med (selvom han edenligt bare holder mig tl ilden og underholder med snak imens).
Da jeg sidst fik et flip med at nu skulle der ske noget ringede jeg til ham og efter 4 timer var hele hytten gjort ren og sat i orden, ellers ville jeg nok ikke være færdig endnu.

Jeg får også en ven til at komme over til mig, men istedet for at gøre tingene mens venner er her, skynder jeg mig at få det gjort inden. Jeg kender efterhånden mig selv godt nok til, at jeg ikke skal have for megen tid at løbe på, da jeg ellers fylder tiden med overspringshandlinger. Så hvis jeg SKAL have taget opvasken og støvsuget, så beder jeg min ven komme om en lille time. Så bliver der nemlig run på for at kunne nå det. Jeg arbejder nemlig bedst under pres
Hvis det er mere tidskrævende ting som at skulle skrive en opgave på studiet, så sætter jeg mig i et rum, hvor det slet ikke er muligt at lave andet end opgaven. Ingen belønning før jeg er helt færdig. Det plejer også at virke

To do-lister og belønning.

Jeg skriver to do lister og syes det er så fedt, når jeg kan strege noget ud. Det bliver også mere overskueligt (for mig), når jeg har skrevet ned, hvad der skal gøres. Så kan jeg bedre overskue det og det bliver ikke til kaos i mit hoved.

Afhængig af om det er store eller små opgaver får jeg belønning i form af pauser fx på debatten, når jeg har udført x antal opgaver.