Jeg tror egentlig ikke det er så unormalt igen at have den slags tanker og følelser. Det er jo lidt en indte nærmest freudiansk kamp mellem lyst og pligt eller overjeg og drifterne. Jeg tror een af de ting man skal lære ved at studere også handler om at håndtere den slags situationer. Altså acceptere at der er nogle hurdler man skal over hvis man vil opnå noget i sidste ende. Du VIL jo gerne den uddannelse og det betyder altså også en vos grad af lidelse. Det lyder måske selvmodsigende men livet bliver meningsløst hvis der aldrig er udfordringer eller krav - det er de trælse ting som er med til at fremhæve og definere de gode ting.

Mennesker mister nogle gange motivationen og livskraften når de er deprimerede, men som du selv siger, så har du stadig lysten til at gøre de ting du har umiddelbar lyst til. Så det lyder ikke som om du er syg eller har brug for terapi.

Prøv at finde ud af med dig selv, hvordan du bedst kan afbalancere pligt og lyst - fx ved at opstille delmål og belønne dig selv når du har nået dem.

Alle rammer den berømte mur mindst én gang i løbet af studiet. Der er forskellige årsager og forskellige løsninger.

Det lyder lidt som om du keder dig? Eller mangler den ekstra lyst til at gå ud af døren om morgenen? Har du overvejet at melde dig til noget studierelateret? Festudvalg, fredagsbar, studieforening? Ansvaret overfor andre kan være en god motivation til at tage sig sammen.

De fleste universiteter har en rådgiver eller studievejleder som har god erfaring med studerende som har mistet lysten eller hvad vi nu skal kalde det. Ved ikke hvor du læser, men læser selv på SDU i Odense, og mit fakultet har en sådan vejleder.

Hvis kontanthjælpsmodtageren Robert får indført at man kan vælge at få borgerløn for at trække sig ud af samfundet og slippe for at arbejde, så kan du melde dig på holdet. Det virker som om du hygger dig fint for et lille beløb og måneden. For 10 år siden, hvis ikke der kom en mand forbi jeg fik børn med, og som jeg dermed skulle forsørge, tror jeg at jeg ville vælge ligesom ham. Jeg kan nemlig også hygge mig gevaldigt med at bo i en 1-værelses, ikke have nogen bil, job, og bare læse det der passer mig.