Oprindeligt indlæg af Mla

Ingen grund til høvl for at have sin mening og sine tanker!! UnderCoverGirl har helt ret.. Og jeg er skam også helt sikker på at hun også godt ved det er nemt at være bagklog osv osv.. Men som mor bør jeg reagere hurtigere, og det er noget jeg uden tvivl må tage med mig fremover..
Jeg påtager mig mit fulde ansvar i det her... Jeg svigtede også min søn og det ved jeg godt.. Det vil jeg på ingen måde dække over..
Men tak fordi du forsvare mig

Men du har jo ikke svigtet ham. Du har handlet.
Ja, du kunne have handlet hurtigere, men du troede jo, at fagfolkene vidste, hvad de talte om. Det er der altså ingen skam i.

Jeg forstår godt, at du tænker, som du gør, men du kan ikke bruge det til noget. Du har brug for at komme videre og for at finde styrken til at løfte din søn igen. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at du kan gøre det.

Oprindeligt indlæg af UnderCoverGirl

Jeg synes der har været rigeligt med advarsels signaler, at det ikke har kunne være mere indlysende.

Det synes du jo nok siden at du skriver sådan.

Min opfattelse er at de fleste forælder kommer ud i situationer hvor de er i tvivl om de gør det rigtige og tager de rigtige valg.
Hvis tingene tidligere har været rigtig gode, synes jeg det er forståeligt at man lige ser det lidt an inden man flytter barnet, en flytning er jo heller ikke altid det rigtige valg.

Oprindeligt indlæg af SunshineReggae

Men du har jo ikke svigtet ham. Du har handlet.
Ja, du kunne have handlet hurtigere, men du troede jo, at fagfolkene vidste, hvad de talte om. Det er der altså ingen skam i.

Jeg forstår godt, at du tænker, som du gør, men du kan ikke bruge det til noget. Du har brug for at komme videre og for at finde styrken til at løfte din søn igen. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at du kan gøre det.

I min verden er det svigt... men nok om det.

Jeg ved hnu hvad jeg BURDE ha gjort. Og jo jeg er ked og vred over at jeg ikke gjorde det noget før. Men det er ikke sådan at jeg går og banker mig selv oven i hovedet over det, for nej det får jeg ikke noget ud af.. jeg bruger det som jeg nu kan.. som en erfaring til fremtiden..
Vi kommer ikke igennem livet uden fejl.. Og som forældre begår vi også fejl, og masser af dem.. Det er sådan vi lære at blive bedre..

Oprindeligt indlæg af Mla

I min verden er det svigt... men nok om det.

Jeg ved hnu hvad jeg BURDE ha gjort. Og jo jeg er ked og vred over at jeg ikke gjorde det noget før. Men det er ikke sådan at jeg går og banker mig selv oven i hovedet over det, for nej det får jeg ikke noget ud af.. jeg bruger det som jeg nu kan.. som en erfaring til fremtiden..
Vi kommer ikke igennem livet uden fejl.. Og som forældre begår vi også fejl, og masser af dem.. Det er sådan vi lære at blive bedre..

Lige præcis (og tro mig: jeg har selv haft tilsvarende tanker om, hvad jeg burde have gjort for min egen dreng, men jeg stolede jo også på de "kloge", der så viste sig ikke at være så kloge alligevel. Men hverken han eller jeg kan bruge det til noget nu. Det handler bare om, at få alt det bedste ud af det hele, med de ting, der nu engang har været.)

Og jeg tror stadig på, at du kan få din dreng op igen.

Oprindeligt indlæg af UnderCoverGirl

Okay jeg får sikkert høvl. Men dit behov for aflastning og ro har da på alle måder overskygget din søns behov, at du har kunne lade det der stå på i over et halvt år, trods flere møder og en ulykkelig nedbrudt dreng, det er jo direkte forfærdeligt. Der er ingen undskyldning der kan forsvare det der. Beklager men du er dit barns ambassadør, han har kun dig. 1/2 år? Er du blind??

Jeg synes ærlig talt ikke, der er nogen undskyldning for at lave så dumt et indlæg, som du har gjort!!!

TS er på ingen måde blind. Hun er modsat visse andre!! reflekterende og intelligent. Hun ved, at hun er nødt til at have kræfter for at være en god mor, derfor er hendes barn i aflastning. Der er lang vej i systemet, fra man gør opmærksom på, at der er problemer i en plejefamilie, til der kan blive gjort noget.

Hvis du læser tråde i børneforum, vil du se, at rigtig mange ting kan gøre en mor usikker. Vi vil alle vores barns bedste, - vi ved bare ikke altid, hvad det er. Skal vi flytte barnet fra en dårlig dagplejer - men også fra de gode venner? Skal vi stoppe vores oversamarbejde med en besværlig far, men på en måde også være medvirkende til, at far og barn ikke har kontakt?

Vi træffer et valg, og vi ved ikke, hvad der ville være sket, hvis vi havde valgt anderledes.

Hvad var der sket, hvis TS havde trukket sin søn ud af aflastning hos en familie, som ellers har været god, da de første tegn viste sig? Måske havde hun overreageret, fordi det kun var startvanskeligheder med det nye plejebarn i familien. Måske havde sagbehandleren reageret med at tage aflastningen fra hende, fordi hun handlede på egen hånd. Måske var TS blevet kørt ned, fordi hun ikke fik den aflastning, hun fik behov for, - drengen blev ramt, fordi hun ikke kunne opfylde hans behov, og det blev hende, børnehaven lavede indberetning på og ikke plejefamilien.

Livet er ikke sort eller hvidt.

Folk er ikke kun onde eller gode, eller kun kloge eller kun dumme - heldigvis.... også for dig. Så du har formodentlig også en pæn side, selvom du ikke viser den her.

Oprindeligt indlæg af Mla

Jeg snakkede flere gange med min sagsbehandler om at jeg ikke syntes der var bedring og luftede flere gange at jeg nok snart ville have en ny familie, men jeg fik ikke rigtig opbakning fra hende, så jeg tænkte at jeg måske bare overreagerede...

Jeg synes bestemt det lyder til at du har gjort hvad du kunne, hvad du troede var rigtigt, og på ingen måde har svigtet din søn. Du har handlet ud fra din overbevisning på daværende tidspunkt, om hvad der var det rette.
Og selvom du skriver at du ikke banker dig selv i hovedet, så sidder jeg med en idé om at noget af al din vrede måske alligevel kan handle om at du også er vred på dig selv. Det ved jeg at jeg ville være i din situation.
Ikke fordi jeg synes at du burde være det(!), men fordi jeg tænker at du måske naturligt nok er vred på dig selv over at du ikke stoppede det noget før. I så fald jeg har ret, tror jeg at du vil kunne give slip på meget af den vrede, hvis du vælger at tilgive dig selv.
Men derudover synes jeg stadig du skal skrive et brev til hende koen (som du ikke sender, bare en kæmpe sviner hvor du virkelig kommer ud med AL frustration og vrede)

(og undskyld at der lige gik total wannabe Dr. Phil i mit indlæg)

Oprindeligt indlæg af UnderCoverGirl

Okay jeg får sikkert høvl. Men dit behov for aflastning og ro har da på alle måder overskygget din søns behov, at du har kunne lade det der stå på i over et halvt år, trods flere møder og en ulykkelig nedbrudt dreng, det er jo direkte forfærdeligt. Der er ingen undskyldning der kan forsvare det der. Beklager men du er dit barns ambassadør, han har kun dig. 1/2 år? Er du blind??

Hvor er du dog charmerende!


Sådan et stort menneske, der forstår at sparke til folk, der i forvejen ligger ned,hvis man fik penge for at være bagklog er vi helt sikkert flere, der ville være rige!

Du spørger om hun er blind, jeg fristes til at spørge, er du dum ?

Oprindeligt indlæg af UnderCoverGirl

Okay jeg får sikkert høvl. Men dit behov for aflastning og ro har da på alle måder overskygget din søns behov, at du har kunne lade det der stå på i over et halvt år, trods flere møder og en ulykkelig nedbrudt dreng, det er jo direkte forfærdeligt. Der er ingen undskyldning der kan forsvare det der. Beklager men du er dit barns ambassadør, han har kun dig. 1/2 år? Er du blind??

Jeg vil vove den påstand, at man som menneske kan - og vil - begå fejl. Flere gange her i livet.
Men overordnet er der ingen tvivl om, at TS har handlet i bedste mening og efter bedste evne. Man lærer af sine fejl og skulle sådan noget her ske igen er jeg ret sikker på, at TS vil være i stand til at cutte samarbejdet hurtigere.

Desuden synes jeg, du glemmer nogle faktorer:
- Aflastning er til, fordi JA, nogen har behov for det. I starten gik det jo også fint
- Fordi det startede fint ud er der ikke noget at sige til, at TS ikke rigtig vidste, hvad der foregik, da hendes barn begyndte at ændre adfærd. Ens første indskydelse er vel ikke "Hende dér, som jeg havde det rigtig godt med, er pludselig blevet idiot!". Der kan være så mange årsager, så for ikke at drage forhastede konklusioner (det kan lige så nemt ende galt), må man jo indsamle informationer/beviser.
- Man KAN altså komme i tvivl om sin egen dømmekraft.
- Du skal tænke på, at det TS skriver nu, er en sammenfatning er erfaringer tillagt hendes nuværende optik. Dvs. at de signaler, hun er klar over nu, virkede måske ikke nær så åbenlyse dengang.

Det er naturligvis beklageligt, at TS' dreng har måttet igennem sådan en behandling, men jeg synes til gengæld, at det er heldigt for ham, at han har en mor, der gjorde alt i sin magt for at hjælpe og støtte ham. Ts kunne lige så vel have stolet 100% blindt på "fagfolkene" og ikke lyttet til sin søn overhovedet, så det stod på i flere år.
TS' dreng skal nok komme sig. Hans mor har jo åbenlyst støttet ham igennem det hele, så selvom han følte sig alene hos den møgko, så havde han altid tryghed hos sin mor. Dét er, trods alt, det vigtigste.

Jeg tror ikke, at der findes forældre, der ikke har været i tvivl om, hvad de skulle stille op i en eller anden situation, hvor de så er endt med ikke at handle hurtigt nok. Vis mig den forælder, der altid gør alting korrekt, og jeg skal vise dig en løgner.

Med hensyn til brevet kunne du jo - når det er gennemgået og renset for aggressioner osv som Aimajam skriver - aflevere det til sagsbehandleren, som måske kan videreformidle det. Så er du også sikker på, at hvis der er noget "forkert" i at sende et sådant brev, så siger sagsbehandleren til dig, at det kan h*n ikke gøre. Alternativt (jeg er ikke bekendt med lovgivning osv) kan det måske indgå i sagen.