Oprindeligt indlæg af Zombie

Der kan være mange grunde til, at et barn kommer i pleje eller aflastning. I mange tilfælde (ikke alle), ses det desværre at børnene har været omsorgssvigtede eller vanrøgtede på en måde, som gør at de har sociale eller psykiske udfordringer.

Jeg vil nødig skrive problemer eller at børnene er unormale, for det synes jeg er en tilsnigelse. Men det er klart, at børn fra velfungerende, ressourcestærke familier hverken kommer i pleje eller aflastning, så de børn som gør, kommer fra et miljø som kan have påvirket dem i den ene eller anden grad.

Aflastningfamilier er dog noget særligt, da børn kan komme i aflastning uden at det nødvendigvis er noget særlig akut. Jeg har f.eks. hørt om en familie med en ældre dreng og firlinger, uden et familiært netværk til at støtte dem, hvor den ældste dreng kom i aflastning bare for at komme lidt væk, fra de fire små og forældre, som havde svært ved at imødekomme alle børnenes behov selvom de kæmpede for det.
De var en ressourcestærk familie, men selv sådanne familier kan blive pressede og drengen trivedes da også med at komme lidt væk fra kaosset, og hen i en familie med ældre børn hvor han var mere i centrum og kunne få lov til at være "den lille".


Som udgangspunkt skal man dog som både aflastnings- og plejefamilie være indstillet på, at man kan få børn med særlige behov af den ene eller anden art.

Børn, som er i aflastning/pleje, kan også være børn med et udviklingshandicap. Det var den dimension, jeg manglede i dit forrige indlæg, og som jeg også mangler i dette.
'Børn med særlige behov' er en mangfoldig gruppe af børn, hvor dem fra belastede hjem kun udgør en mindre del.

Oprindeligt indlæg af Is-blomst

En del børn kommer i aflastning på grund af at de har et handicap der er meget krævende for familien.
Selvom familien er ganske velfungerende, og helt uden at barnet er vokset op i et miljø der kan skade dem.

Okay, det havde du også skrevet

Oprindeligt indlæg af Zombie

Der kan være mange grunde til, at et barn kommer i pleje eller aflastning. I mange tilfælde (ikke alle), ses det desværre at børnene har været omsorgssvigtede eller vanrøgtede på en måde, som gør at de har sociale eller psykiske udfordringer.

Jeg vil nødig skrive problemer eller at børnene er unormale, for det synes jeg er en tilsnigelse. Men det er klart, at børn fra velfungerende, ressourcestærke familier hverken kommer i pleje eller aflastning, så de børn som gør, kommer fra et miljø som kan have påvirket dem i den ene eller anden grad.
Aflastningfamilier er dog noget særligt, da børn kan komme i aflastning uden at det nødvendigvis er noget særlig akut. Jeg har f.eks. hørt om en familie med en ældre dreng og firlinger, uden et familiært netværk til at støtte dem, hvor den ældste dreng kom i aflastning bare for at komme lidt væk, fra de fire små og forældre, som havde svært ved at imødekomme alle børnenes behov selvom de kæmpede for det.
De var en ressourcestærk familie, men selv sådanne familier kan blive pressede og drengen trivedes da også med at komme lidt væk fra kaosset, og hen i en familie med ældre børn hvor han var mere i centrum og kunne få lov til at være "den lille".


Som udgangspunkt skal man dog som både aflastnings- og plejefamilie være indstillet på, at man kan få børn med særlige behov af den ene eller anden art.

Det er en misforståelse. En del børn med funktionsnedsættrelse, udviklingsforstyrrelser mv er i aflastning, trods velfungerende familier. Det kan handle om, at en familie bliver særdeles sårbar med et handicappet barn i hjemmet. Aflastningen er en ventil, hvor den øvrige familie kan genoptage normale aktiviteter, være sammen på en måde som ikke kan lade sig gøre med det handicappede barn i hjemmet. Søskende og parforholdet kan lide meget under det at have et handicappet barn i hjemmet, og aflastningen kan være en kærkommen mulighed for at holde sammen på familien og dermed den base, som er vigtig for alle parter i situationen - ikke mindst for det handicappede barn. Mange børn i den førnævnte kategori har i øvrigt ofte få sociale kontakter ift normaltfungerende børn. Derfor kan en aflastningsfamilie være en ekstra dimension for barnet og dermed en social berigelse.

Jeg kan kun opfodre til at følge op på indberetningen. Det ser ud til at være et problem hos en del plejefamilier. En NGO har på nettet startet en kampagne som skal få naboer, lærere og andre borgere til at indberette pleje- og aflastningsfamilier, hvis de synes at der er et eller andet forkert igang.

http://dentungestearv.webs.com/doc/dta.pdf

De opforder til at man printer pdf-dokumentet ud og sætter det op i supermarkeder, men jeg har det måske lidt kynisk med om indberetninger i det hele taget hjælper. Var der ikke mange indberetninger i sagen fra Mern som bare ikke blev fulgt op?

Jeg håber dog at trådstarteren får held med at få respons med sin indberetning. Er der ikke nogle familiemedlemmer der kan hjælpe med at skubbe på imens at der fokuseres på sønnen i hjemmet? Ofte kan man blive for følelsesmæssigt involveret når det er ens eget barn. Det er nogengange bedre at kritikken bliver ført til dørs bestemt og kontant men med en vis distance.

Oprindeligt indlæg af ab1959

De opforder til at man printer pdf-dokumentet ud og sætter det op i supermarkeder, men jeg har det måske lidt kynisk med om indberetninger i det hele taget hjælper. Var der ikke mange indberetninger i sagen fra Mern som bare ikke blev fulgt op?

Selvfølgelig skal svigt indberettes, men håber ikke at det bliver "det nye" inden for hekse-jagt - at plejefamilier skal gå rundt og blive kontrolleret af alle hele tiden, så ender det jo med at der ikke er nogen der har lyst til det længere - ligesom det har været oppe og vende at pædofil-jagten betyder at (om?) der bliver endnu færre mandelige pædagoer.

Det er bare svært - for selvfølgelig er det godt hvis svigt bliver stoppet, det er bare ikke så godt hvis det går ud over alle dem som ikke svigter