"Det ses i sproget. Jeg nævnte, at Den Danske Ordbog, der er fra 2005, placerer de 45-60-årige som midaldrende. I Ordbog over det Danske Sprog fra 1950?erne står der: som er i den mellemste levealder, hverken ung eller gammel, omkring 35-50 aar.
Sese, da blev man altså "gammel" som 50-årig. Det er heldigvis over de tider! Men den bliver sjovere endnu, for i midten af 1800-tallet kunne man tale om mid-aars, der var det samme som midaldrende, men da henviste det til folk over fyrre.
Morsomt nok hører man af og til, både i almindelig talesprog og i medierne, at der bliver sagt middelaldrende i stedet for midaldrende. Det er selvfølgelig forkert, omend middelalderlige da var værre! Men skægt nok, så var middelaldrende og midaldrende begge gangbare sprogformer indtil omkring 1900.
Grundlæggende tror jeg, at begrebet midaldrende er på vej ud af sproget. Det betød engang det sted i livet, hvor afklaring og dannelse endelig indfandt sig hos den enkelte. I dag er det nærmest lidt ironisk eller nedladende at sige midaldrende om nogen. Det er nemlig ikke fedt at være ældre eller midaldrende. Vores samfund, vore livsstile dyrker det ungdommelige som en guddom. Så hvad med midung?"
Hvornår er man midaldrende? | Kristeligt Dagblad
Tiderne skifter, heldigvis. I 1950, ville jeg som 39-årig, have været midaldrende.
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den
“The wise sees knowledge and action as one; they see truly”
-