Jeg gider egentligt slet ikke blive puttet ind i en kasse, der fortæller mig, hvad jeg er
Det handler jo slet ikke om alder. I hvert fald ikke de alderskreterier som nogen "kloge" hoveder har siddet og fundet på.
Det handler om, hvem, hvad og hvordan man er som menneske. Ung eller ældre
Jeg og min svigermor er næsten lige gamle, men hold op en forskel der er på os, Ikke ment negativt, bare en konstatering
Jeg går i cowboybukser, sweatshirts/hoodies og er faktisk ligeglad med, hvad folk mener om det. Hun går i fornuftigt/praktisk tøj og er nok en smule mere konservativ i sin påklædning end jeg er.
Jeg lytter til moderne rock/pop/heavy. Plus meget andet musik, men nok mest noget med lidt gang i. Hun er mest til gammelt dansktop og helst ikke noget der skal høres på fuld styrke.
Jeg spiller computer. Hun kan faktisk ikke komme ind på sin computer

Jeg læser krimier/gysere og ind imellem modeblade for "os der er blevet over 40", som feks. Magasinet LIV. Hun læser Familie Journalen og Hjemmet.
Og sådan kunne jeg blive ved
Jeg elsker min svigermor over alt på jorden

hun er mere en veninde end end svigermor. Vi har accepteret hinandens forskelligheder og lever fint med dem.
Svigermor er lige blevet 60 år og jeg fylder faktisk 60 år til næste sommer
Så smid de der kasser væk, som man vil putte os mennesker ind i. Vi er som vi er, uanset alder... sgu!
