Oprindeligt indlæg af advocatus-diaboli

Men det har hans følelser jo tydeligvis ikke, da han stadig henviser til jeres oprindelige aftale. Jeg synes du skal respektere jeres oprindelige aftale, især da han stadig selv gør det og formentlig forventer at du gør det samme (især hvis han nogensinde skal kunne stole på jeres aftaler igen). Man kan godt som den ene part i forholdet gennemtrumfe, at man ikke skal have børn. Men man kan ikke som den ene part i forholdet gennemtrumfe, at man skal have børn.

Vi havde en snak om det i går, og jeg lover dig at jeg virkelig virkelig ikke forsøgte at gennemtrumfe noget! Det er meget vigtigt for mig at det ikke kun er mig der tager beslutningen.

Vores snak i går gik faktisk ganske fint. Han skal helt sikkert have noget tid til at tænke over det hele, for for ham er det meget nyere end for mig. Men han synes der er meget langt tid til om 2 år, så det kan i hvert fald sagtens blive før.

Han ville gerne regne på vores budget (surprise) og mærke efter, og så skal vi snakke om det igen om en måneds tid. Jeg har sagt at han ikke skal føle, at han skal give mig et svar til den tid, men at jeg bare gerne vil snakke igen.

Han siger at han frygter, at han aldrig får sådan overbevisende lyst til børn ala "nu er jeg KLAR", men at han ikke IKKE har lyst til børn nu!

Så alt i alt, ingen problemer. Jeg sætter pris på jeres hjælp - uden den havde jeg nok ikke gjort det nu, og selvfølgelig har han brug for tid.

Oprindeligt indlæg af Flisseline

Vi havde en snak om det i går, og jeg lover dig at jeg virkelig virkelig ikke forsøgte at gennemtrumfe noget! Det er meget vigtigt for mig at det ikke kun er mig der tager beslutningen.

Vores snak i går gik faktisk ganske fint. Han skal helt sikkert have noget tid til at tænke over det hele, for for ham er det meget nyere end for mig. Men han synes der er meget langt tid til om 2 år, så det kan i hvert fald sagtens blive før.

Han ville gerne regne på vores budget (surprise) og mærke efter, og så skal vi snakke om det igen om en måneds tid. Jeg har sagt at han ikke kan føle, at han skal give mig et svar til den tid, men at jeg bare gerne vil snakke igen.

Han siger at han frygter, at han aldrig får sådan overbevisende lyst til børn ala "nu er jeg KLAR", men at han ikke IKKE har lyst til børn nu!

Så alt i alt, ingen problemer. Jeg sætter pris på jeres hjælp - uden den havde jeg nok ikke gjort det nu, og selvfølgelig har han brug for tid.

Hehe, det lyder fuldstændig som min kæreste. Han fik aldrig den store lyst til at få børn, men så det i stedet som et 'rationelt' valg - altså efter hvornår det passede ind mht. økonomi, bolig, job osv.

Heldigvis kan man godt blive en fremragende far, selvom man ikke ligefrem higede efter at blive det! Her handlede det nok også om, at han ikke helt vidste, hvad han gik ind til. Nu er han til gengæld klar på nr. 2 med det samme.

Jeg oprettede i øvrigt denne tråd for et par år siden. Du er godt nok ikke helt i samme situation, for jeg var en del yngre, men måske er der alligevel nogle svar eller tanker, du kan bruge til noget.

Far, mor og børn - ville I det lige meget?

Oprindeligt indlæg af D.

I er altså et par dejlige mennesker

Åh, tak skal du have - sådan en kompliment betyder meget når den kommer fra et dejligt menneske

Oprindeligt indlæg af Flisseline

Vi havde en snak om det i går, og jeg lover dig at jeg virkelig virkelig ikke forsøgte at gennemtrumfe noget! Det er meget vigtigt for mig at det ikke kun er mig der tager beslutningen.

Vores snak i går gik faktisk ganske fint. Han skal helt sikkert have noget tid til at tænke over det hele, for for ham er det meget nyere end for mig. Men han synes der er meget langt tid til om 2 år, så det kan i hvert fald sagtens blive før.

Han ville gerne regne på vores budget (surprise) og mærke efter, og så skal vi snakke om det igen om en måneds tid. Jeg har sagt at han ikke skal føle, at han skal give mig et svar til den tid, men at jeg bare gerne vil snakke igen.

Han siger at han frygter, at han aldrig får sådan overbevisende lyst til børn ala "nu er jeg KLAR", men at han ikke IKKE har lyst til børn nu!

Så alt i alt, ingen problemer. Jeg sætter pris på jeres hjælp - uden den havde jeg nok ikke gjort det nu, og selvfølgelig har han brug for tid.

Det var da dejligt, at I fik den snak og at den måske kan sætte gang i nogle tanker hos manden, som der har været hos dig. Jeg håber det bedste for jer - og husk, børn koster det man har - de kan være super billige og de kan være rigtig dyre

Oprindeligt indlæg af Lene@

Men igen, TS er jo 30 år og det blir ikke nemmere at få børn derfra...

Det vidste TS jo allerede at hun ville blive (jf. aftalen) inden de skulle have børn, da hun indgik aftalen, så det er et dårligt argument.

Oprindeligt indlæg af Lene@

Ikke at jeg synes hun skal trumfe en graviditet igennem, overhovedet ikke. Det burde dog være muligt at finde en løsning som passer begge parter, og det kræver i tager en god snak om det.

Nu er gravid noget man er eller noget man ikke er. Det er umuligt at lave en løsning som passer begge parter, hvis den ene part vil have børn og den anden ikke vil. Der er tre muligheder; de følger aftalen, de laver en ny aftale eller han dropper sin aftale. De har så valgt dør nummer to.

Oprindeligt indlæg af Lene@

Et forhold går jo ud på at kunne snakke om tingene, og finde en løsning på de problemer som opstår. Og synes derfor måske manden er lidt egoistisk, at holde på sin ret på den løse aftale de lavede for år tilbage,

Men selvom det er flere år siden de lavede den, så havde han det jo stadig på den måde da hun spurgte ham forleden. Det kan aldrig blive egoistisk at gøre noget, som man har aftalt med alle relevante parter. Men jeg synes det er egoistisk, hvis man vælger at se stort på en aftale, fordi at man en dag fortryder eller den pludselig ikke er til gunst for én selv længere.

Oprindeligt indlæg af Lene@

Jeg kan ikke forstå den holdning i forhold, hvor man partout skal holde på sin ret og tidligere aftaler. Ting og følelser kan ændre sig over tid, og derved er man nødt til at møde sin parter i han/hendes tanker og få talt om det.

Verden fungerer ikke, hvis man ikke kan lave aftaler og med rette forvente at de bliver overholdt. Det gælder uanset hvilket niveau det drejer sig om. Hvis man ikke er villig til at leve op til sit ord, løfter eller aftaler, så skal man såmænd bare lade være med at indgå dem. Tænk hvis det havde været omvendt. At TS havde været skruk og at TS' kæreste havde indgået en aftale om at få børn, men at han nu havde fortrudt og ikke ville have børn alligevel. Jeg er ret sikker på at TS ville flyve op i det røde felt med det samme, og at hun ville få mange sympatiindlæg fra andre kvinder herinde, som ville fortælle i klare vendinger hvad de synes om TS' kæreste.

Oprindeligt indlæg af advocatus-diaboli

Verden fungerer ikke, hvis man ikke kan lave aftaler og med rette forvente at de bliver overholdt. Det gælder uanset hvilket niveau det drejer sig om. Hvis man ikke er villig til at leve op til sit ord, løfter eller aftaler, så skal man såmænd bare lade være med at indgå dem. Tænk hvis det havde været omvendt. At TS havde været skruk og at TS' kæreste havde indgået en aftale om at få børn, men at han nu havde fortrudt og ikke ville have børn alligevel. Jeg er ret sikker på at TS ville flyve op i det røde felt med det samme, og at hun ville få mange sympatiindlæg fra andre kvinder herinde, som ville fortælle i klare vendinger hvad de synes om TS' kæreste.

Jeg er fuldstændig enig med dig. Derfor sagde jeg også til ham, at hvis vi ikke kunne blive enige om noget nyt, ville den oprindelige aftale gælde. Jeg kan nemlig også godt lide at overholde aftaler. Men fornuften forsvinder da fuldstændig, hvis to personer godt vil ændre planer, men lader være!

Oprindeligt indlæg af D.

men man kan jo også snakke sammen, og se om begge kan blive enige om at lave ændringer på den oprindelige aftale. Det kan man faktisk godt.

Jeg vil gå så langt som til at påstå, at hvis man IKKE kan det; hvis man IKKE er indstillet til at lytte til hinanden og komme hinanden i møde, selv når noget ændrer sig - så skal man under ingen omstændigheder forsøge at sætte børn i verden sammen.

Heldigvis for TS er der noget, der tyder på, at hun ikke har valgt en mand, der henviser hende til tidligere aftaler, når det handler om hendes og deres liv og lykke.

Jeg syntes du skal sætte dig ned og tage en snak med ham. Hvor han kommer med andet end det var aftalen. Du skal også fortælle hvad du tænker. Det perfekte tidspunkt til at få børn kan man ikke regne med. Fra man går i gang med at forsøge til der er gevinst og til barnet kommer kan mange ting ændre sig. Selvom i går i gan nu, så kan det jo godt være der alligevel går to år før der er gevinst. Held og lykke.

Oprindeligt indlæg af advocatus-diaboli

Det vidste TS jo allerede at hun ville blive (jf. aftalen) inden de skulle have børn, da hun indgik aftalen, så det er et dårligt argument.

Nu er gravid noget man er eller noget man ikke er. Det er umuligt at lave en løsning som passer begge parter, hvis den ene part vil have børn og den anden ikke vil. Der er tre muligheder; de følger aftalen, de laver en ny aftale eller han dropper sin aftale. De har så valgt dør nummer to.

Men selvom det er flere år siden de lavede den, så havde han det jo stadig på den måde da hun spurgte ham forleden. Det kan aldrig blive egoistisk at gøre noget, som man har aftalt med alle relevante parter. Men jeg synes det er egoistisk, hvis man vælger at se stort på en aftale, fordi at man en dag fortryder eller den pludselig ikke er til gunst for én selv længere.

Verden fungerer ikke, hvis man ikke kan lave aftaler og med rette forvente at de bliver overholdt. Det gælder uanset hvilket niveau det drejer sig om. Hvis man ikke er villig til at leve op til sit ord, løfter eller aftaler, så skal man såmænd bare lade være med at indgå dem. Tænk hvis det havde været omvendt. At TS havde været skruk og at TS' kæreste havde indgået en aftale om at få børn, men at han nu havde fortrudt og ikke ville have børn alligevel. Jeg er ret sikker på at TS ville flyve op i det røde felt med det samme, og at hun ville få mange sympatiindlæg fra andre kvinder herinde, som ville fortælle i klare vendinger hvad de synes om TS' kæreste.

Ja, tænk hvis det havde været omvendt. Mener du så virkelig, at TS skulle tvinge sin kæreste til at få børn, for 'en aftale er jo en aftale'?

Parforhold er ikke jura. Man har lov at ændre mening og alligevel blive taget seriøst af sin kæreste. Og man er fanme en røv, hvis man insisterer på at fastholde kæresten i noget, alene med det argument, at hun jo engang sagde, at det var sådan, hun havde det, og så har hun bare at blive ved med at have det sådan...