Oprindeligt indlæg af Adorare

Det er jo meget præcist skrevet. For fakta er, at jeg jo ikke kan arbejde mere end 25 timer. Der er jeg til gengæld også hamrende effektiv. Men alt derover får alle de trælse psykiske ting til at blusse op.
Der er ikke noget jeg hellere ville end at kunne arbejde "normalt", og på fuld tid. Og det har været svært for mig at acceptere at det ikke er muligt.
Men som du skriver: Jeg skyder mig selv i foden. For jeg sender jo også et falsk billede ud af mig selv.

Ej, jeg må tage en snak med ham i morgen. Selv om det bliver hårdt, og alt for sårbart.
Han var inde på om jeg ikke kunne prøve at arbejde i weekenderne nogle gange. Det vil jeg simpelthen ikke.

Whut? Det kan godt være at du er glad for at være der, men han udnytter dig ret hårdt, synes jeg. Havde han så tænkt sig at lægge dine timer over hele ugen - 3-4 timer om dagen eller hvad? Du har jo brug for fridage til at lade op i. Ej, men altså - det der lyder helt klart som udnyttelse af ordningen. Æv altså.

Ej, nej nej. Adorare, du er godt i gang med at forværre din stress. Du er syg og skal blive rask, du skal da ikke kværnes ned under gulvet, blot fordi du er et pligtopfyldende og arbejdsomt menneske!
Du vil så gerne gøre det godt og du er loyal mod denne arbejdsplads, så du fuldstændigt tilsidesætter dine egne behov. Åh, det kender jeg ufatteligt godt.

Du skal passe på dig selv, arbejdsprøvningen skal jo handle om at blive sluset roligt ud på arbejdsmarkedet igen og ikke om at dræne dig for ressourcer på en arbejdsplads, hvor du faktisk bliver udnyttet.

Pas nu på dig selv og husk at være hudløst ærlig overfor dig selv og dine begrænsninger lige nu - måske kan du få jobkonsulenten til at banke i bordet for dig?

Søde søde Adorare
Du er jo i arbejdsPRØVNING,det er jo den der skal afgøre hvor meget du kan holde til at arbejde UDEN at få stress igen. Det er bare så vigtigt at du lytter til din krop, og den blinker altså med de helt store advarselslampe.
Jeg forstår så udemærket din trang til at komme ud af systemet (har selv været der), men det nytter jo ikke noget hvis du kommer for hurtigt ud af det, for så ender du der bare igen.Men det er rigtigt rigtigt godt at du har fået snakket med din rådgiver, så i kan få styr på det.
Og det din chef laver, det er bare på ingen måde ok. Der SKAL være plads til at du kan melde dig syg en dag, hvor du har det skidt.

Pas rigtigt godt på dig selv, du er den eneste der kan gøre det.

Oprindeligt indlæg af Amluan

Ej, nej nej. Adorare, du er godt i gang med at forværre din stress. Du er syg og skal blive rask, du skal da ikke kværnes ned under gulvet, blot fordi du er et pligtopfyldende og arbejdsomt menneske!
Du vil så gerne gøre det godt og du er loyal mod denne arbejdsplads, så du fuldstændigt tilsidesætter dine egne behov. Åh, det kender jeg ufatteligt godt.

Du skal passe på dig selv, arbejdsprøvningen skal jo handle om at blive sluset roligt ud på arbejdsmarkedet igen og ikke om at dræne dig for ressourcer på en arbejdsplads, hvor du faktisk bliver udnyttet.

Pas nu på dig selv og husk at være hudløst ærlig overfor dig selv og dine begrænsninger lige nu - måske kan du få jobkonsulenten til at banke i bordet for dig?

Hvor er du sød. Tusind tak.

Ja, jeg kan jo ikke engang modsige dig. For jeg blev jo bare så glad da jeg opdagede at de kunne bruge mig. At jeg kunne finde ud af opgaverne. Og at de gav mig mere og mere ansvar.
Og det er bare så mange små ting der vælter læsset nu. At der ikke er forståelse for arbejdstiderne. At det ikke er unormalt at blive sat i gang med en større opskrift og opgave et kvarter før man får fri.
At der knap nok er tid til at spise frokost, og at den altid spises stående.

Lige nu kan jeg næsten ikke overskue det i morgen. Fordi jeg netop ved at vi kun er to frem til middag. Og at der skal laves en del mad. Og pakkes en del. Og læsses i bilen. Og leveres til firmaer. Og at jeg ikke har nogen til at hjælpe mig med at slæbe. Og at turen derfor tager længere tid, fordi der kun er mine hænder fri. Og at jeg derfor skal skynde mig endnu mere.

Sidder og grubler over hvad jeg skal sige til ham i morgen. Og hvordan. Men noget skal jeg sige. For ellers ender det med en sygemelding igen, og det orker jeg ærligt talt ikke. Jeg vil bare køre dette igennem, og få endelig klarhed og ro over mit arbejdsliv.

Det er tilladt at brøle, når man vitterligt har fået nok og den slags er jo individuelt.

Hvis det virkelig forholder sig, som du skriver, så har jeg svært ved at forstå din chefs handlemønster. En trofast medarbejder, der passer sit og ikke gør stort væsen af sig bør være én man kan satse på i længden. Det der med at blive til arbejdet er færdigt, kan man i dag forvente af motiverede medarbejdere, men det at du til trods for arbejdsprøvning er så stabil viser jo også noget om viljestyrke.

Jeg vil ikke sidde og sige til dig, hvad du kan eller skal gøre, men hellere prøve at sætte mig i din chefs sted. Hvad fanden kan få ham til at komme til den konklusion, at en eller anden fra gaden er et bedre alternativ end, hvad han har? Altså han ved jo reelt set ikke, hvad han får.

Ikke fordi jeg ikke tror på, hvad du siger, men hvis det forholder sig stort set som beskrevet, så kan jeg næsten kun se tre scenarier. Enten har du ikke et realistisk indblik i, hvordan din arbejdsindsats er (kan lyde hårdt, men det er ment positivt), eller også er din arbejdsgiver en "socialrytter", der udnytter systemet og dets tilskudsordninger eller også har han simpelthen stemplet dig som ustabil arbejdskraft uden, at du overhovedet har kunnet gøre noget for at påvirke det. Måske øjner han chancen for en løntilskudsordning med den "nye medarbejder". I så fald skulle han over knæet og have en tur med en sjaskvåd søndagsudgave af Berlingeren.

Uanset hvad så er der idioter alle vegne og han er stensikkert ikke den sidste, du støder på. Så hæng i og lad være med at give op. Det er ham, der taber en trofast og loyal medarbejder.

Oprindeligt indlæg af Adorare

Sidder og grubler over hvad jeg skal sige til ham i morgen. Og hvordan. Men noget skal jeg sige. For ellers ender det med en sygemelding igen, og det orker jeg ærligt talt ikke. Jeg vil bare køre dette igennem, og få endelig klarhed og ro over mit arbejdsliv.

Hvis du skal undgå en ny lang sygemelding, vil det rigtige så ikke være, at blive under dynen i morgen og slappe af og lade op i stedet for at stresse rundt for en utaknemmelig chef?
Så kan du onsdag tage samtalen om, at du er nødt til at holde dig på de 25 timer, og hvad der nu ellers skal til (fx. ordentlig frokostpause)

Oprindeligt indlæg af Goozilla

Det er tilladt at brøle, når man vitterligt har fået nok og den slags er jo individuelt.

Hvis det virkelig forholder sig, som du skriver, så har jeg svært ved at forstå din chefs handlemønster. En trofast medarbejder, der passer sit og ikke gør stort væsen af sig bør være én man kan satse på i længden. Det der med at blive til arbejdet er færdigt, kan man i dag forvente af motiverede medarbejdere, men det at du til trods for arbejdsprøvning er så stabil viser jo også noget om viljestyrke.

Jeg vil ikke sidde og sige til dig, hvad du kan eller skal gøre, men hellere prøve at sætte mig i din chefs sted. Hvad fanden kan få ham til at komme til den konklusion, at en eller anden fra gaden er et bedre alternativ end, hvad han har? Altså han ved jo reelt set ikke, hvad han får.

Ikke fordi jeg ikke tror på, hvad du siger, men hvis det forholder sig stort set som beskrevet, så kan jeg næsten kun se tre scenarier. Enten har du ikke et realistisk indblik i, hvordan din arbejdsindsats er (kan lyde hårdt, men det er ment positivt), eller også er din arbejdsgiver en "socialrytter", der udnytter systemet og dets tilskudsordninger eller også har han simpelthen stemplet dig som ustabil arbejdskraft uden, at du overhovedet har kunnet gøre noget for at påvirke det. Måske øjner han chancen for en løntilskudsordning med den "nye medarbejder". I så fald skulle han over knæet og have en tur med en sjaskvåd søndagsudgave af Berlingeren.

Uanset hvad så er der idioter alle vegne og han er stensikkert ikke den sidste, du støder på. Så hæng i og lad være med at give op. Det er ham, der taber en trofast og loyal medarbejder.

Tusind tak.

Jamen, jo, jeg skriver meget præcist hvad der er foregået.
Der kom en kvinde ind i dag og søgte job. Han svarer: "Ikke lige nu. Vi har nok medarbejdere".
Hun siger så at hun er billig, fordi det er m. løntilskud, og så svarer han at dermåske bliver noget i starten af det nye år.

Jeg går så til ham senere med et glimt i øjet og siger: "Ej, du kan da ikke ansætte en tilfældig fra gaden. Tænk da på mig. Jeg vil gerne ansættes".
Han svarer, at han ikke kender hende, og ikke ved om der sker mere. Min kollega spørger ham direkte, om han har planer om at ansætte en med løntilskud, og til det svarer han, at "ja, det gør han nok. For fra årskiftet smutter både jeg, og kollegaen". (Hun er også i arbejdsprøvning)

Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at jeg har højere tanker om mig selv, end han har om mig. Men han har hele tiden givet udtryk for at han er glad for mig. Og at jeg er fleksibel, stabil, og udfrer mit arbejde godt.
Og jeg ved også at jeg er alsidig. Er selvfølgelig ikke uddannet kok, men jeg mener selv at jeg kan mit fag.

Jeg hænger også i. For jeg vil så gerne, (så utrolig gerne), videre. Bidrage til samfundet. Og få løn, og derfor ikke modtage kontanthjælp.
Men lige nu er jeg sgu grædefærdig.

Helt ærligt. Det der tangerer udnyttelse. Det kan aldrig nogensinde være dit problem, at chefen indregner dig i arbejdsplanen. Du er i arbejdsprøvning, og det ikke meningen, at man skal udfylde en stilling på normale vilkår.
Du skriver også, at han har flere i arbejdsprøvning, og desuden påtænker at ansætte en ny i løntilskud. Det lyder i den grad, som om at I træder i stedet for ansatte til fuld løn. Det må han altså ikke.

Vagtplanen skal være dækket ind af de faste medarbejdere, og du er oveni normeringen, så du har mulighed for f.eks. at tage ekstra pauser efter behov eller gå hjem, hvis det bliver for meget for dig en dag.
Der må ligge en plan over den arbejdsprøvning, hvor dine skånehensyn, timetal osv er beskrevet. Jeg synes ganske enkelt du skal melde dig syg i morgen, og så hive fat i den jobkonsulent, du er tilknyttet.

Oprindeligt indlæg af Adorare

Tusind tak.



Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at jeg har højere tanker om mig selv, end han har om mig. Men han har hele tiden givet udtryk for at han er glad for mig. Og at jeg er fleksibel, stabil, og udfrer mit arbejde godt.
Og jeg ved også at jeg er alsidig. Er selvfølgelig ikke uddannet kok, men jeg mener selv at jeg kan mit fag.

Jeg hænger også i. For jeg vil så gerne, (så utrolig gerne), videre. Bidrage til samfundet. Og få løn, og derfor ikke modtage kontanthjælp.
Men lige nu er jeg sgu grædefærdig.

Jeg tror, at du er dygtig og alt det du mener, at du er og har at tilbyde. Jeg tror, at du bliver udnyttet. Jeg tror også, at der findes et job til dig derude, hvor du ikke bliver udnyttet og hvor du måske ikke er så.. hmm taknemmelig? Jeg tror faktisk, at der mange job derude, som du ville blomstre i. Jeg tror også, at du overhører din krops signaler og blot tørner videre lige nu, fordi du så gerne vil være rask og ønsker at bidrage og vil ud af sygemeldingen.

.... Men du er ikke rask. Ikke endnu - er du?